Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
Du er her: Forside i I fokus i I fokus 2013 i Arbeidsglede gir nordisk konkurransekraft i Eksperter: Dårligt psykosocialt arbejdsmiljø kræver handling
tema

Eksperter: Dårligt psykosocialt arbejdsmiljø kræver handling

| Tekst: Marie Preisler

Et nordisk forslag om systematisk at måle virksomhedernes psykosociale arbejdsmiljø bakkes op af eksperter. Men virksomhederne skal også handle, og at hyre en konsulent er ikke altid en god løsning.

Nordiske virksomheder bør systematisk måle og offentliggøre data om det psykosociale arbejdsmiljø, og der er behov for at udbrede gode eksempler på virksomheder, der har forbedret det psykosociale arbejdsmiljø. Det anbefaler en ny rapport fra Nordisk Ministerråd, og førende eksperter i stress og psykosocialt arbejdsmiljø er enige men opfordrer samtidig virksomhederne til at blive bedre til at løse psykosociale arbejdsmiljøproblemer. Målinger uden handling gør nemlig ofte kun problemerne værre.

Det fastslår en af Danmarks førende stressforskere, Naja Hulvej Rod, der er lektor ved Københavns Universitets Institut for Folkesundhedsvidenskab og leder af Københavns Stressforskningscenter - et samarbejde mellem Københavns Universitet, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og AMK Bispebjerg.

- Mange virksomheder måler allerede på det psykosociale arbejdsmiljø, i Danmark skal virksomheder med ansatte lave en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV), og de kan omhandle psykosocialt arbejdsmiljø. Men det er godt at anbefale virksomhederne at lave mere systematiske målinger af det psykosociale arbejdsmiljø. De bør dog samtidig blive bedre til at løse psykosociale problemer, siger Naja Hulvej Rod.

Hun vurderer, at mange virksomheder mangler kompetencer til at løse psykosociale arbejdsmiljøproblemer. Mange ledelser ved ikke ret meget om, hvad de skal gøre ved eksempelvis et højt stressniveau på arbejdspladsen, eller når medarbejderne oplever at have dårlig kontakt til deres leder. 

Gode måleværktøjer

Forslaget om systematiske målinger af det psykosociale arbejdsmiljø indgår i Nordisk Ministerråds nye rapport “Nordic Growth Sectors – How can working life policies contribute to improving the framework conditions”. Rapporten identificerer årsagerne til vækst i nordiske vækstvirksomheder og udpeger arbejdsmiljøet som en af de afgørende faktorer, og anbefaler en justering af arbejdsmiljøpolitikkerne i Norden, så det psykosociale arbejdsmiljø bliver bedre.

Konkret anbefaler rapporten, at virksomhederne systematisk indsamler og offentliggør data for ”key performance indicators” (KPI’er) for det psykosociale arbejdsmiljø, som på sigt kan anvendes til at udarbejde nationale barometre for arbejdsmiljø.

Rapportens opfordring til at måle det psykosociale arbejdsmiljø mere systematisk bakkes også op af Reiner Rugulies, professor for psykosocialt arbejdsmiljøforskning ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i Danmark, NFA. Han leder projektgruppen "Psykisk velbefindende og arbejde" (PIVA), der undersøger sammenhængene mellem psykosocialt arbejdsmiljø, psykisk helbred og velbefindende og arbejdsevne.

- Det vil være rigtig godt, hvis også små og mellestore virksomheder i større omfang måler det psykosociale arbejdsmiljø mere systematisk, og der findes allerede en række udmærkede værktøjer, de kan bruge, siger Reiner Rugulies.

Et af værktøjerne er et spørgeskema med navnet COPSOQ (Copenhagen Psychosocial Questionnaire). Det er udviklet af NFA, virksomheder kan frit downloade det. Også i en engelsksproget version. NFA arbejder aktuelt på en moderniseret version, der tager højde for nye arbejdsmiljøfaktorer, fx grænseløst arbejde og illegitime opgaver, som ikke hidtil har indgået, oplyser Reiner Rugulies.

Han advarer, ligesom Naja Hulvej Rod, virksomhederne imod at måle det psykosociale arbejdsmiljø, hvis de ikke også handler, når målingerne påpeger problemer:

- Hvis man måler på det her år efter år uden at handle, kan det føre til frustrationer, som udløser endnu større psykosociale arbejdsmiljøproblemer, end virksomheden havde i forvejen. For så ved medarbejderne, at ledelsen er opmærksom på problemerne uden at reagere, og derved fremstår ledelsen som ligeglad. 

Vælg konsulent med omhu 

Det kan også alvorligt forværre psykosociale arbejdsmiljøproblemer, hvis virksomheden forsøger at løse dem med metoder, der ikke er effektive. Det ser forskerne en bekymrende tendens til:

- Når ledelsen griber ind, skaber det en forventning hos medarbejderne om, at de får et bedre psykosocialt arbejdsmiljø, men nogle gange er løsningerne forkerte, fordi virksomheden ikke ved, hvad den skal gøre, og dermed kan det let blive meget værre. En virksomhed, vi har undersøgt, hyrede konsulenter, men de havde slet ikke den rigtige løsning for virksomheden, og problemerne voksede, siger Reiner Rugulies.

Ofte vælger virksomheden at hente eksterne konsulenter ind, når det psykosociale arbejdsmiljø skranter.

Naja Hulvej Rod opfordrer virksomhederne til at se sig godt for. Konsulentbranchen tæller mange halvstuderede røvere:

- Virksomhederne vil generelt meget gerne løse psykosociale arbejdsmiljøproblemer, for de fører ofte til fravær og lavere produktivitet. Men mange konsulenter kalder sig eksperter i psykosocialt arbejdsmiljø uden at have en relevant faglig uddannelse, og mange virksomheder ender med at poste mange penge i halvdårlige løsninger, som kan forværre situationen for ramte medarbejdere, siger hun. 

Start hos ledelsen

Hun oplever ofte, at især mindre virksomheder lader eksterne konsulenter løse psykosociale arbejdsmiljøproblemer ved udelukkende at fokusere på, hvad de enkelte medarbejder selv kan gøre, uden at løse de bagvedliggende strukturelle problemer på arbejdspladsen. Det belaster den enkelte medarbejder endnu hårdere, fordi de kommer til at føle, at det hele er deres egen skyld og ansvar.

 Hun vurderer, at rigtig mange psykosociale problemer udspringer i dårlig ledelse eller en dårlig leder. Og det kan være svært at løse – især i små og mellemstore virksomheder, hvor den leder, der er årsag til problemerne også er den, der skal tage stilling til, hvordan de skal løses.

Til gengæld er det ikke nødvendigvis dyrt eller svært at forbedre det psykosociale arbejdsmiljø. Ofte kan små interventioner have stor effekt, vurderer Naja Hulvej Rod. En stor virksomhed, hun har undersøgt, har eksempelvis forbedret det psykosociale arbejdsmiljø markant alene ved at indføre en regel om, at alle medarbejdere i organisationen regelmæssigt har et møde med deres nærmeste leder.

Fakta

Rapportens anbefalinger til bedre psykosocialt arbejdsmiljø:

  • At justere arbejdsmiljøpolitikken på det psykosociale område.
  • At virksomhederne systematisk indsamler og offentliggør data for ”key performance indicators” (KPI’er) for det psykosociale arbejdsmiljø, som på sigt kan anvendes til at udarbejde nationale barometre for arbejdsmiljø.
  • At der på nordisk plan fokuseres på at indsamle best-practice eksempler på metoder, virksomheder bruge til at håndtere og forbedre det psykosociale arbejdsmiljø.
  • At der igangsættes tværnordiske initiativer vedr. det psykosociale arbejdsmiljø, og at der sker en klarere koordinering af indsatsen og samarbejdet om emner relateret til det psykosociale arbejdsmiljø.
  • At der fokuseres på at skabe retningslinjer, metoder eller faktorer, som kan hjælpe medarbejdere med at balancere mellem familie og arbejdslivet, fx kan fleksibel arbejdstid og fleksible åbningstider i børnehaver. 

Kilde: Nordisk Ministerråds rapport “Nordic Growth Sectors – How can working life policies contribute to improving the framework conditions”, 2013

h
This is themeComment