Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
Du er her: Forside i I fokus i I fokus 2008 i Tema: Ett robust Norden möter den ekonomiska krisen i Vi står ved et vendepunkt - Nu strømmer folk i Danmark ind i A-kasserne igen
Vi står ved et vendepunkt - Nu strømmer folk i Danmark ind i A-kasserne igen
tema

Vi står ved et vendepunkt - Nu strømmer folk i Danmark ind i A-kasserne igen

| Tekst og foto: Anders Jakobsen

– På grund af de høje beskæftigestal har de unge ikke meldt sig i A-kasserne. Nu vender det, sier sekretariatschef i A-kassernes Samvirke i Danmark, Torben D. Jensen.

– Siden år 2000 gik medlemstallet i A-kasserne tilbage. Vi tabte 200.000 medlemmer og gik tilbage fra 2,3 millioner medlemmer til 2,1 millioner. Noget af det skyldes et fald i pensions-alderen, fordi den socialdemokratiske statsminister Poul Nyrup Rasmussen ændrede pensionsalderen i 1999 fra 67 til 65 år, og man bliver udmeldt, når man bliver pensionist.

Hvorfor faldt medlemstallet?

– Der var to hovedforklaringer: De unge mellem 18 og 30 år lader sig ikke forsikre i en A-kasse, og det spredte sig til de 40-årige. Og så havde vi et beskæftigelsesboom fra 2005, og det betyder, at vi efterhånden kun havde 46.000 ledige – både forsikrede i A-kasser og på kontanthjælp i kommunerne.

– Det er altid en udfordring i opgangstider – især de unge melder sig ikke i A-kasserne. Mange har oplevet, at de kunne “gå på vandet”. Det var jo let at få arbejde. Der blev udviklet en chancekultur, siger Torben D. Jensen.

Fabrikker fyrer

Der foregår en del massefyringer på en række virksomheder i Danmark. Især byggeriet er hårdt ramt. Men også andre virksomheder som TV- og radiofabrikken B&O og Sauer-Danfoss har fyret omkring 300 medarbejdere tilsammen.

Cheføkonom i Dansk Industri, Klaus Rasmussen, forudser en stigning i ledigheden på 30.000 ved udgangen af 2009, så den kommer op på 75.000. Man han tilføjer, at ledigheden har været historisk lav i Danmark – og det er den stadig.

Han mener, at virksomhederne stadig vil mangle folk om nogle år. Men det er især folk med de rette kvalifikationer, som virksomhederne vil mangle. Han peger på, at det altid er de dårligst kvalificerede, der først bliver ledige.

Problemet er, at det ikke er let at være eksportvirksomhed. Han nævner, at afsætningsforholdene er meget dårlige – især for byggeriet, som er noget af det første, der kommer ned i gear, når økonomien går dårligt.

Han poienterer, at der er stor mangel på arbejdskraft i det offentlige. Det er alt fra læger til social- og sundhedsassistenter, og problemet forsvinder ikke lige med det samme.

Strømmer til A-kasserne

Torben D. Jensen forklarer, at nu hvor økonomien kører ned igen, og virksomheder fyrer folk, strømmer folk til A-kasserne:

– En del unge har den holdning, at det er gratis at gå på kommunen og få kontant-hjælp. Men de ved ikke, at de bliver vurderet efter, hvor meget de ejer, og hvis de ejer noget, får de ikke noget fra kommunen.

Kontanthjælp er ikke en forsikring, sådan som arbejdsløshedsunderstøttelsen er.

– Hvis man har børn, kan man få 12.500 kr. om måneden. I A-kassen kan man få 15.000 kr. Men en del kan slet ikke få kontanthjælp, hvis de ejer noget – men det ved de ikke. Myndighederne kan godt tage ud og se på, hvor meget de ejer. Og hvis man bor sammen med en anden med indtægt, får man heller ikke nogen i kontanthjælp.

– I A-kassen har man ret til at få dagpenge, fordi man har forsikret sig. Der var en gang en bank, som opfordrede kunderne til at melde sig ud af A-kassen for at spare penge. Men nu melder folk sig ind i A-kasserne igen i stor stil. Det er især mange IT-folk, som tidligere sagtens kunne få arbejde. Tidligere meldte de sig ud i stor stil, for der var nok af job at få. Men så bristede IT-boblen, og nu kommer de tilbage til A-kasserne, siger Torben D. Jensen.

Akademikere

– Der har altid været fremgang af akademikere i A-kasserne – og der er altid blevet flere og flere af dem, siger Torben D. Jensen.

Men noget tyder på et boom for tiden. Finansforbundet har siden den 1. juli i år fået omkring 900 nye medlemmer. Tilstrømningen til Finansforbundet er øget mærkbart i de seneste måneder, så det nu har omkring 55.000 medlemmer, hvilket er det højeste i forbundets 17-årige historie, oplyser forbundet.

Finansforbundet har lige holdt kongres, og her understregede formanden, Allan Bang, at de var tilfredse med, at folk melder sig ind i forbundet igen. Men han understregede også, at det ikke kan nytte noget at melde sig ind, når man først er fyret.

De ufaglærte

– Blandt de ufaglærte i fagforbundet 3F har der været en vigende tendens. Især de unge har undgået at melde sig ind i A-kasserne, for de har troet, at de blot kunne hente kontanthjælp på kommunen.

– Lige nu er der en stor fremgang for dem på 40 år og op til 60 år. De unge begynder også at røre på sig. På grund af de høje beskæftigelsestal har de unge ikke meldt sig i A-kasserne, men nu ser det ud til at vende, og de unge begynder at melde sig ind i A-kasserne, siger Torben D. Jensen.

Undervurderer krisen

Noget tyder på, at danskerne undervurderer den økonomiske krise. Nationaløkonomisk Institut ved Handelshøjskolen i Århus har målt danskerne bekymring over krisen. Den siger, at 41 procent afviser, at deres privatøkonomi vil blive påvirket af den økonomiske krise. 

Undersøgelsen viser også, at 14 procent forventer at blive ramt på privatøkonomien snart. Mens 19 procent forventer, at det vil ske indenfor et år, og 21 forventer, at de vil blive ramt over en årrække.

Ejendomsmæglere, byggebranchen og relaterede virksomheder, banker, telefonselskabet TDC, bilforhandlerne, slagterier, høreapparatfabrikken Oticon, Sterling Airways – der som bekendt lige er gået konkurs – rejseselskaber og TV2 har det svært. Her meldes om massefyringer, fordi folk sparer der, hvor de mener at kunne undvære noget, som ikke påvirker den almindelige dagligdag.

Forsikringsselskaber fisker

Vi ser i Danmark, at forsikringsselskaberne prøver at fiske nye kunder ved at lokke dem til at tegne en lønsikring oven i understøttelsen fra A-kassen. Men der er et problem: De folk, der arbejder i f.eks. byggebranchen, og som er hårdest ramt, kan ikke få gavn af den lønsikring. For der er så mange restriktioner fra forsikringsselskabernes side, at dem, der har mest brug for det, ikke kan forsikres. Det har fået formanden for Malerforbundet, Jørn Erik Nielsen, til at advare mod at tegne den slags forsikringer. Malere og andre bygningsarbejdere har meget svært ved at få noget ud af den slags forsikringer, advarer han:

– I første omgang lyder det måske interessant, når man får tilbudt en sådan forsikring. De 15.000 kr. fra A-kassen er under halvdelen af den løn, en håndværker tjener, og dem kommer man ikke langt med. Men der er ingen håndværkere, der kan leve op til de krav, som forsikringsselskaberne stiller, siger Jørn Erik Nielsen.

Artikkelen har vært publisert i AiN nr 3, 2008 og kan lastes ned som pdf

Nyhetsbrev

Motta Arbeidsliv i Norden gratis med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
h
This is themeComment