Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
Du er her: Forside i I fokus i I fokus 2011 i Fagbevegelsen og den nye tidsånden i Nærhed skal sikre fagbevægelsens overlevelse
tema

Nærhed skal sikre fagbevægelsens overlevelse

| Af Marie Preisler

Fagbevægelsen i Norden skal tættere på medlemmerne og levere bedre service for færre penge. Ellers dør den unikke nordiske arbejdsmarkedsmodel, advarer arbejdsmarkedseksperter.

Stadig flere lønmodtagere dropper at betale medlemskab af fagforening og arbejdsløshedskasse – især blandt unge ufaglærte har organisationsprocenten kurs nedad. Det rokker ved hele det aftalebaserede nordiske arbejdsmarked og fagbevægelsens eneste må at stoppe medlemsflugten er at bringe sig meget tættere på den enkelte lønmodtager – uden at medlemskab bliver dyrere.

Det konkluderer tre af Danmarks førende arbejdsmarkedseksperter, Flemming Ibsen, Laust Høgedahl og Steen Scheuer, der sammen har skrevet en ny bog om, hvorfor lønmodtagere i store tal fravælger medlemskab af fagforening og arbejdsløshedsforsikring.

- Vi risikerer at miste noget meget værdifuldt i Norden, hvis medlemsflugten fra de faglige organisationer fortsætter. Traditionen på det nordiske arbejdsmarked for frivillige aftaler mellem arbejdsmarkedets parter er demokratisk og sikrer stabilitet og økonomisk bæredygtige overenskomster, men aftalemodellen er truet, fordi stadig flere dropper fagforeningsmedlemskabet, siger Flemming Ibsen, professor ved Aalborg Universitets Center for Arbejdsmarkedsforskning CARMA og medforfatter til bogen ”Kollektiv handling - faglig organisering og skift af fagforening”.

Kan ikke se fidusen

Bogen, der netop er udkommet, bygger på unikke data om danskernes motiver til at skifte eller helt fravælge fagforening. Den dokumenterer, at flere og flere danske lønmodtagere fravælger fagforeningen, og at de dropper medlemskabet af forskellige årsager. Både blandt højt- og lavtlønnede er der en voksende andel, der ikke synes, de har noget at bruge en fagforening til, påpeger forfatterne. De kan ganske enkelt ikke se fidusen:

- Højtlønnede med efterspurgte kompetencer har lav risiko for ledighed og oplever, at det er nemt selv at forhandle med arbejdsgiveren og at opnå en kontrakt med god løn- og arbejdsvilkår. Og mange højtlønnede sympatiserer heller ikke nødvendigvis med fagbevægelsens politiske synspunkter, siger Flemming Ibsen.

I den modsatte ende af arbejdsmarkedet – blandt ufaglærte - er der også mange, der ikke ser gevinst i fagforeningsmedlemskab.

- Mange unge ufaglærte overvejer end ikke at melde sig ind i en fagforening. De kan freeride og opnå goderne uden at betale, eller de arbejder på en arbejdsplads, hvor de aldrig har fået medlemskab tilbudt, fordi arbejdspladsen ikke har overenskomst og fagforeningerne ikke er synlige.
Derimod er tilslutningen til fagbevægelsen stadig høj – også blandt unge – i fag, der har en stærk identitet, og hvor fagforeningerne har formået at gøre sig relevante i de enkelte lønmodtageres arbejdsliv i kraft af blandt andet attraktive efter- og videreuddannelsestilbud. Derved kan den enkelte se en nytte i at være medlem og oplever at få noget for pengene.

- Det er ikke længere nok for fagbevægelsen at mane til solidaritet og fællesskab. Tværtimod kan nogle af de traditionelle værdier skræmme mange lønmodtagere væk. Den enkelte skal også opleve et personligt udbytte – og til en fornuftig pris, siger Flemming Ibsen.

Ny rolle

Han peger på fire vigtige grunde til, at stadig flere lønmodtagere ikke er medlem af en fagforening:
- Mange finder medlemskab for dyrt
- Mange sympatiserer ikke med værdierne
- Mange oplever at få for lidt udbytte af medlemskab
- Mange får aldrig tilbudt medlemskab

Kik indad

Tidligere var medlemskab af fagforening et krav på mange danske arbejdspladser i kraft af såkaldte eksklusivaftaler. I dag er medlemskab frivilligt, og fagforeningerne har derfor skulle omstille sig til en ny rolle som servicemindede sælgere af ydelser på et frit marked.  Og den omstilling kniber det gevaldigt med, vurderer Flemming Ibsen.

Han oplever, at de danske LO-forbund stadig er mest optaget af at skælde ud på de nye, billigere ”gule” forbund – frem for at rette blikket indad og indse, at det er nødvendigt at levere en bedre og billigere vare selv:

- Dansk LO er for optaget af at skyde på de ”onde gule”, men det er alt for defensivt. Selvkritikken mangler. Der er behov for en langt mere offensiv strategi for, hvordan fagbevægelsen kan gøre en forskel i dag for den enkelte lønmodtager ude på arbejdspladsen.

De tre forfatteres konklusion er, at LO-fagbevægelsen skal være billigere og bedre, og at det er muligt. Men det vil kræve, at fagforeningerne viser at de gør en forskel for den enkelte ude på arbejdspladsen, samtidig med at fagbevægelsen sparer på fedtet i egen organisation. Hvorfor skal en faglig sekretær i LO tjene dobbelt så meget som hovedparten af de medlemmer, de betjener, spørger Flemming Ibsen.
Foreløbig er der dog ikke tegn på, at dansk LO har set skriften på væggen, vurderer Flemming Ibsen efter netop at have deltaget i den årlige LO-kongres:

- LO forventer selv, at medlemsflugten fortsætter og taler mest om besparelser og fusioner. Det er en katastrofalt defensiv strategi. Der er brug for langt større selverkendelse og vilje til ændringer, siger han.
 

Nyhetsbrev

Motta Arbeidsliv i Norden gratis med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
h
This is themeComment