Danmark styrker erhvervsuddannelserne

Danmark er bedre end de fleste andre lande i Europa til at forhindre, at unge bliver parkeret uden for arbejdsmarkedet. Seks procent af danske unge mellem 15 og 24 år er hverken er i beskæftigelse, uddannelse eller praktik, og det placerer Danmark på en flot tredjeplads i EU.

Kun to EU-lande - Luxemburg og Holland - har en lavere andel af unge uden for skolesystem og arbejdsmarked, og i EU som helhed er andelen langt højere. Gennemsnitligt 13 procent af EU’s unge er hverken i job eller uddannelse, og i lande som Italien, Bulgarien og Grækenland står det værst til. Her er mere end hver femte ung hverken er i job eller uddannelse.

Det viser en opgørelse i Samspil.info, et nyhedsbrev om beskæftigelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der hører under Beskæftigelsesministeriet.

At så relativt få danske unge står uden job, uddannelse eller praktik hænger sammen med, at arbejdsløsheden i Danmark er lav i europæisk sammenhæng, men det skyldes også, at unges barrierer for at komme ind på arbejdsmarkedet er mindre i Danmark end i mange andre EU-lande, vurderer en af Danmarks førende arbejdsmarkedsforskere, Per Kongshøj Madsen, der er professor ved Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet.

Han peger på, at Danmark ydes en aktiv offentlig indsats for at følge sårbare unge på vej fra grundskole til videre uddannelse på eksempelvis produktionsskoler, hvor undervisningen er baseret på praktisk arbejde og produktion. Samtidig har Danmark stærk dansk tradition for, at unge under uddannelse har tilknytning til arbejdsmarkedet:

- Mange ungdomsuddannelser er praksisorienterede med praktikperioder ude på virksomhederne, og unge arbejder ofte under uddannelse. Dermed opnår de unge en tidlig indføling med arbejdslivet, udtaler han til Samspil.info.

Reform skal give bedre erhvervsuddannelser

De danske erhvervsuddannelser og de indbyggede praktikperioder har imidlertid været under skarp kritik i mange år, blandt andet fordi en del studerende ikke kan få praktikplads på en virksomhed, hvilket ellers er et centralt element i uddannelsen. Hver tiende må nøjes med såkaldt skolepraktik, hvilket ikke giver samme erhvervserfaring, og nogle elever kan slet ikke få praktikplads.

Det vil regeringen nu ændre på. Et bredt flertal i Folketingets aftalte i februar 2014 en omfattende reform af erhvervsuddannelserne. Reformen træder i kraft efter sommerferien i 2015 og vil indebære en række opstramninger og kvalitetsforbedringer på erhvervsuddannelserne. Blandt andet indføres der adgangskrav, flere undervisningstimer, styrket efteruddannelse af lærerne, og der skal ske en øget indsats for at skaffe eleverne praktikplads.

Undervisningsministeriet har som led i erhvervsuddannelsesreformen ansat læringskonsulenter, der skal rådgive de erhvervsskoler med lavest undervisningskvalitet og sprede viden og metoder til kompetenceudvikling mellem landets erhvervsskoler. 

Indsats for flere praktikpladser

I skoleåret 2014-2015 er 80.000 danske unge i gang med et hovedforløb til en erhvervsuddannelse. Heraf har ni ud af ti en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver. Resten – det vil sige hver tiende elev - må indtil videre nøjes med skolepraktik. Brugen af skolepraktik er voksende, fordi det kniber med at skaffe de unge praktik på rigtige arbejdspladser, og selv skolepraktikpladser har der været mangel på.

Regeringen forventer, at reformen generelt vil styrke øge virksomhedernes interesse i at etablere praktikpladser, fordi uddannelsen bliver bedre og eleverne dermed mere kvalificerede, afklarede og motiverede og dermed mere attraktive for de virksomheder, som overvejer at tage en elev.  Erhvervsskolerne skal også blive bedre til at hjælpe eleverne til en praktikplads, landets kommuner har forpligtet sig til oprette flere praktikpladser i kommunerne, og der vil blive etableret flere skolepraktikpladser. 

Brug for dygtige faglærte i fremtiden

Undervisningsminister Christine Antorini (Socialdemokraterne) har motiveret reformen af erhvervsuddannelserne med, at danske unge skal være bedst både bag skrivebordet og drejebænken:

- Nogle tror, at vi danskere er så kloge, at vi kan undvære hænderne og nøjes med at bruge hovedet. Det er ikke rigtigt. Danmark er både et videns- og et produktionsland. Derfor får Danmarks erhvervsuddannelser nu et kæmpe løft, så vi får endnu dygtigere faglærte til fremtiden.

Hun ser det som helt nødvendigt, at mange flere unge søger ind og gennemfører en af de i alt 107 erhvervsuddannelser og får de kvalifikationer, som arbejdsmarkedet forudsætter.

- De ældre og de syge skal hjælpes af de mest kompetente sosu-hænder. Industriens højteknologiske maskiner skal styres og betjenes af de dygtigste procesoperatører. Bygninger, broer og veje skal bygges af de mest kompetente murere og konstruktører, erklærer ministeren i ministerets omtale af den kommende reform.