Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
Du er her: Forside i I fokus i I fokus 2015 i Tro og likestilling i Norden i Efternøleren i ligestilling er ved at vågne op
tema

Efternøleren i ligestilling er ved at vågne op

| Tekst: Marie Preisler

Ligestillingen i Danmark har haltet efter resten af Norden, både målt på kvinders repræsentation i bestyrelser og mænds forældreorlov. Men nu sker der fremskridt.

Danmark har rollen som efternøler i Norden, når det gælder ligestilling, men både mænd og kvinders ligestilling har på det seneste taget skridt fremad: Offentligt ansatte kan se frem til en ekstra uges betalt forældreorlov, og den danske model for at sikre flere kvinder i bestyrelser ser ud til at give resultater.

Længere forældreorlov til mænd 

Danske fædre har stadig betydeligt kortere barsel og orlov med deres små børn end fædre i det øvrige Norden, men forskellene indsnævrer sig: en netop indgået treårig overenskomst for de danske offentlige ansatte indebærer ud over lønforhøjelse også ret til en ekstra uges forældreorlov med fuld løn, uden at det forkorter mødrenes barselsperiode. 

Den ekstra uge er en rettighed for mænd i både staten, regioner og kommuner. Mænd ansat i staten går dermed fra seks til syv ugers betalt forældreorlov, mens mænd ansat i en kommune og i den regionalt administrerede sygehussektor hidtil har haft mulighed for 12 ugers orlov med fuld løn, nu får de op til 13 uger.

Nybagte forældre i Danmark har meget forskellige barselsordninger afhængig af, hvilke overenskomster, de hører under – nogle privatansatte har kun 5,5 uger, mens nogle offentligt ansatte mænd nu kan holde op til 13 ugers fædreorlov med fuld løn.

Den ekstra uges forældreorlov til offentligt ansatte er derfor en meget vigtig sejr for ligestillingen, lyder vurderingen fra Institut for Menneskerettigheder, der er nedsat af Folketinget for at fremme ligestilling i Danmark. Centeret udtrykker håb om, at længere fædreorlov vil gavne kvinders karrieremuligheder, reducere forskellen på mænd og kvinders løn og stille fædre stærkere ved skilsmisse, når samvær og barnets bopæl skal afklares. 

Flere kvinder i bestyrelser

Der sker også små men klare skridt i retning mod større ligestilling i danske bestyrelser. Danmark er imod kvoter for kvinders præsentation i virksomhedsledelser og bestyrelser og har i stedet valgt at forsøge at øge vindernes andel ad frivillighedens vej. Den kurs ser nu ud til at øge kvinders ligestilling, men foreløbig ret beskedent.

I 2012 introducerede regeringen en såkaldt dansk model, der pålægger de 1.200 største private virksomheder og alle statslige institutioner at fastsætte mål for, hvor mange kvinder der skal sidde i bestyrelsen og at udarbejde politikker for, hvordan de generelt kan få flere kvinder ind i ledelsen. 

Den første opgørelse af effekten af denne danske model viser, at andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer i de største danske virksomheder steg fra otte til 11 procent det første år, loven var i kraft, og halvdelen af de statslige institutioner og virksomheder allerede i dag har en ligelig kønsfordeling i bestyrelsen.

Opgørelsen viser også, at både private virksomheder og statslige institutioner som ikke allerede har reel ligestilling, arbejder på at øge kvindeandelen. I statslige virksomheder er målet at i snit få kvinder på 40 procent af topposterne. I private virksomheder er målet at hver fjerde toppost er besat af en kvinde.

Socialminister Manu Sareen (De Radikale) har erklæret sig tilfreds med udviklingen:

- Med resultaterne fra de statslige institutioner og virksomheder er jeg blevet bekræftet i, at vi har valgt den rigtige model. Hvis både de statslige og private virksomheder når i mål, får vi en betydelig fremgang i andelen af kvinder i bestyrelser inden for 3-4 år og forhåbentlig også i ledelsen mere generelt. Det er både godt for ligestillingen og for samfundet, siger socialminister Manu Sareen (De Radikale).

Han ser resultaterne som en succes for den danske model:

- Det er fantastisk, at vi nu kan se resultatet af den danske model. En model der er enestående i Europa, fordi den på den ene side forpligter virksomheder med hensyn til måltal og politik, men samtidig giver ledelsen et spillerum ved ikke at have faste kvoter, siger socialminister Manu Sareen.

Se alle artiklene i tema

h
This is themeComment