Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
Du er her: Forside i I fokus i I fokus 2015 i Mindsteløn - noe for Norden? i Appel til Norden: drop modstanden mod at diskutere mindsteløn
Appel til Norden: drop modstanden mod at diskutere mindsteløn
tema

Appel til Norden: drop modstanden mod at diskutere mindsteløn

| Tekst: Marie Preisler, Foto: FTF/Sif Meincke

Norden skal holde op med at se lovbestemt mindsteløn i EU som et farvel til den nordiske model. Lær af Norge, opfordrer den nordiske fagbevægelses sammenslutning, NFS, og danske arbejdsmarkedseksperter.

Drop berøringsangsten og kom ind i kampen om lovbestemt mindsteløn i EU. Så klart lyder opfordringen til de nordiske lande fra Bente Sorgenfrey, nytiltrådt dansk formand for den nordiske fagbevægelses sammenslutning, NFS:

- Vend ikke ryggen til musikken. Vi er nødt til at gå ind i diskussionen om lovbestemt ligeløn, så alle kan  blive mere klar på styrkerne i det kollektive aftalesystem, vi har i Norden, og den værdi det tilfører både  lønmodtagere og hele samfundet, siger hun.

NFS repræsenterer næsten ni millioner lønmodtagere i Norden som medlemmer af i alt 16 LO-organisationer, tjenestemands- og akademikerorganisationer, herunder den danske hovedorganisation FTF, der tæller 450.000 offentligt og privat ansatte danske lønmodtagere. Bente Sorgenfrey er mangeårig forbundsformand for FTF, og siden 1. januar 2015 har hun også været bannerfører for den samlede fagbevægelse i Norden som ny NFS-formand.

Får tæsk af baglandet

Som NFS-formand ser hun det som sin pligt at slå til lyd for en grundig diskussion af, hvordan de nordiske lande håndterer det stigende pres, der er på Norden for at følge tendensen i EU mod lovbestemt mindsteløn. Men hun møder stor modstand også fra sit eget bagland både i Danmark og i Norden, erkender hun.

- Jeg får tæsk for det synspunkt i fagbevægelsen både herhjemme og resten af Norden, men vi er nødt til at diskutere det her. Ingen tvivl om at jeg ønsker den nordiske aftalemodel fastholdt og udbredt, men det kræver, at vi tør diskutere den åbent og se på, om den skal geares bedre til fremtiden.

Mens den nordiske fagbevægelse ser lovbestemt mindsteløn som en katastrofe, ser lønmodtagere i mange andre EU-lande en lovbestemt mindsteløn som et værn mod social dumping og urimelige vilkår på arbejdsmarkedet. Det kan den nordiske fagbevægelse ikke ignorere, pointerer Bente Sorgenfrey:

- Vi presses af vores europæiske kollegaer, hvoraf mange ønsker en europæisk mindsteløn for at dæmme op for meget dårlige lønvilkår. Jeg ser det som min og de øvrige nordiske fagforeningslederes opgave at vise dem, at vi støtter det mål.

Bente Sorgenfrey opfordrer til at lære af Norge, hvor overenskomsten i bestemte brancher er blevet almengjort ved lov – det betyder, at den overenskomstfastsatte mindsteløn er udbredt til dele af arbejdsmarkedet, der ikke er dækket af overenskomster. FTF lægger vægt på, at det er arbejdsmarkedets parter, der skal forhandle en mindsteløn i overenskomsten, som efterfølgende kan udbredes til en hel branche. Den model kan eksempelvis bruges i byggeriet, hvor social dumping er et velkendt fænomen.

Mange FTF-medlemmer siger i en undersøgelse, at de er positive over for den norske model og går ind for at tage den i anvendelse i Danmark også. Det ser Bente Sorgenfrey som udtryk for, at der blandt medlemmerne er stor  bekymring over social dumping, og at nogle medlemmer ser almengørelse som et modsvar mod social dumping.

Ryk længere frem i bussen

At arbejdsmarkedets parter er nødt til rykke længere frem i bussen og deltage i diskussionen om lovbestemt mindsteløn, vurderer også fra flere førende danske arbejdsmarkedsforskere. En af dem er professor Marlene Wind, leder af Center for Europæisk Politik på Københavns Universitets Institut for Statskundskab.

- Personligt finder jeg det grotesk, at dansk fagbevægelse råber op om, at underbetalte østarbejderne skal ud af landet og samtidig pure nægter at forholde sig til, at mindsteløn faktisk er en mulighed for effektivt at gøre noget ved det.

Flertallet af EU-landene ser minimumsløn som et af svarene på de mange problemer omkring social dumping, og derfor tror Marlene Wind, at der på sigt kommer en form for mindsteløn i Europa. Norden bør derfor begynde at søge indflydelse og derigennem forsvare den nordiske aftalemodel, mener den danske professor.

- Jo mere koordineret Norden er, desto lettere er det at få lydhørhed for, at den nordiske model er værdifuld, siger hun.

Fælles fodslag i Norden tror Marlene Wind ikke på, før alle lande i Norden forstår, at en lovbestemt mindsteløn ikke er i modstrid med den nordiske model.

- Det er en myte, at lovbestemt mindsteløn står i vejen for den nordiske model. Det har Norge og Island indset, men i Danmark er det ret vanskeligt at få politikere og arbejdsmarkedets parter til at nå den erkendelse.

Uhellig alliance

Hun ser flere muligheder for fredelig sameksistens mellem lovbestemt mindsteløn og den nordiske model:

- Der er intet ved lovbestemt mindsteløn, der hindrer, at man samtidig giver arbejdsmarkedets parter en central rolle. Det lykkes i Norge, hvor overenskomster almengøres. En anden model er, at arbejdsmarkedet kan bygge ovenpå en lovbestemt mindsteløn.

Alligevel har danske danske arbejdsgivere og lønmodtagerorganisationer indgået en alliance imod enhver form for lovbestemt mindsteløn, som Marlene Wind betegner som «uhellig», fordi de er imod af vidt forskellige årsager.

At arbejdsgiverne er imod lovbestemt mindsteløn tilskriver hun, at arbejdsgiverne grundlæggende er godt tilfredse med, at mindstelønnen ikke er reguleret, fordi de derved kan fortsætte med at hyre udenlandsk arbejdskraft til meget lav løn.

For fagforeningerne er der endnu mere på spil, vurderer hun:

- Fagbevægelsen er blandt andet bange for at miste medlemmer og hele sin eksistensberettigelse. Nogle medlemmer vil spørge sig selv, hvorfor de skal være i fagforening, hvis mindstelønnen er lovbestemt, så det vil være en stor opgave at forklare medlemmerne, at ressourcerne i kampen mod social dumping kan bruges  langt mere effektivt end at rende rundt på byggepladser og jage løntrykkere.

Norden må stå sammen

Blandt danske politikere er der også mange modstandere af lovbestemt mindsteløn og af den norske model med almengørelse af overenskomster. En af modstanderne er Ulla Tørnæs fra partiet Venstre, der er medlem af EU-Parlamentet og næstformand i EU-Parlamentets beskæftigelsesudvalg.

- Jeg er hverken tilhænger af den norske model eller lovbestemt mindsteløn, og jeg vil kæmpe imod ethvert forsøg fra EU-kommissionen på at tvinge lovbestemt mindsteløn igennem. Vi er bedre tjent med den nordiske aftalemodel, hvor arbejdsmarkedets parter  via overenskomster forhandler løn og arbejdsvilkår uden politisk indblanding.

Ulla Tørnæs har tidligere spået, at en europæisk mindsteløn var på vej. Nu tror hun ikke, at den kommer alligevel. Hun vurderer, at EU-kommissionens holdning til spørgsmålet er blødt betydeligt op.

- Der er stadig et ønske i EU-kommisionen om, at alle EU-lande indfører en minimumsløn, men jeg tror ikke lovbestemt mindsteløn står for døren. Bliver det alligevel aktuelt, må Norden stå sammen om den nordiske model, siger Ulla Tørnæs.

Nyhetsbrev

Motta Arbeidsliv i Norden gratis med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
h
This is themeComment