Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
Du er her: Forside i I fokus i I fokus 2015 i Svart økonomi - nordiske strategier mot arbeidskriminalitet i Konflikt mellem jagt på sort arbejde og privatlivets fred
Konflikt mellem jagt på sort arbejde og privatlivets fred
tema

Konflikt mellem jagt på sort arbejde og privatlivets fred

| Tekst: Marie Preisler, foto: Björn Lindahl

Den danske regering vil forbyde jagt på sort arbejde i private haver. Arbejdsmarkedets parter og oppositionen frygter mere social dumping.

Er jagten på sort arbejde vigtigere end privatlivets fred? Nej, mener den borgerlige danske regering, der derfor har stillet lovforslag om, at skattemyndighederne ikke længere må gå ind i private haver. Ja, mener venstrefløjen, fagbevægelsen og byggeriets arbejdsgivere, der alle forudser, at regerings skridt vil gøre det sværere at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår i byggebranchen.

Der var voldsom politisk debat, da den danske skattemyndighed, Skat, i 2012 under den daværende socialdemokratisk ledede regering fik hjemmel til at gå ind i private borgeres haver uden en dommerkendelse for at undersøge, om der foregår sort arbejde på igangværende byggerier. Siden er der gennemført mange hundrede kontrolbesøg på privat grund, og i en mindre andel af dem er der rejst tiltale for socialt bedrageri og sort arbejde.

Karsten LauritzenNu er debatten blusset op igen, for en af den nye borgerlige regerings første gerninger har været at fjerne Skats adgang til haver. Det skader retssikkerheden og er dybt krænkende for borgerne, at Skat kan spadsere direkte ind i en privatpersons have, mens politiet skal have en dommerkendelse, hvis de skal ind og undersøge folks ejendom, har skatteminister Karsten Lauritzen (V) sagt som argument for lovændringen, der allerede er førstebehandlet i Folketinget. 

Middelalderlig skatteindkrævning

Grundloven, som al dansk lovgivning hviler på, slår fast, at boligen er ”ukrænkelig”, og at Folketinget kun i ”særegne” tilfælde kan vedtage love, der giver offentlige myndigheder adgang til boligen uden dommerkendelse. Den ret bør ikke bruges her, mener skatteministeren, der har sammenlignet Skats adgang til haverne med ”Kongens skatteindkrævere i Middelalderen”.

Regeringens lovforslag lægger samtidig op til at afskaffe to andre skattekontrolbeføjelser, som er indført for at begrænse sort arbejde. Skats kontrollanter skal ikke længere kunne forlange, at arbejdere på eksempelvis en byggeplads på privat grund skal vise fuldt CPR-nummer og gyldig legitimation. Og regeringen vil også fjerne det eksisterende krav, om at der ved byggerier til over 50.000 kroner skal være skilte med navn, adresse og CVR-nummer på den virksomhed, der udfører byggearbejdet.

Arbejdsmarkedets parter gør fælles front

Konservative, Liberal Alliance og DF bakker op om regerings forslag, der dermed har flertal og kan gennemføres til trods for, at oppositionen og arbejdsmarkedets parter i et samlet kor råber vagt i gevær. 

At fastholde Skats adgang til private grunde, ret til at bede om cpr-numre og kravet om skiltning på byggepladser er helt nødvendige redskaber for at hindre social dumping, påpeger Socialdemokraterne. Der har kun været ganske få klager fra private over Skats adgang til deres haver, og det ser Socialdemokraterne som udtryk for, at Skat håndterer beføjelsen professionelt og respektfuldt.

Fagbevægelsen har også udtrykt frygt for en opblomstring af arbejde på urimelige vilkår og for sorte penge, og det samme har arbejdsgiverne. Lars Storr-Hansen, administrerende direktør i Dansk Byggeri, har udtalt, at han ser Skats mulighed for at gå ind på privat grund som en væsentlig del af bekæmpelsen af sort arbejde, og at det er dybt bekymrende, at skatteministeren prioriterer den ideologiske fane højere end praktiske hensyn og retsfølelsen hos danskere, der ikke udfører sort arbejde.

Norsk og svensk inspiration

Den danske Venstre-regering har samtidig relanceret et andet tiltag i kampen mod sort arbejde, som er inspireret af Sverige. Den danske regering har stillet lovforslag om at forlænge BoligJobordningen i tre år. Ordningen - også kaldet håndværkerfradraget - giver fradrag for lønudgifter op til 15.000 kr. til hjælp og istandsættelse i hjemmet eller en fritidsbolig. Den er inspireret af den svenske ROT- og RUT-ordning. Den danske ordning har dog hidtil kun haft meget begrænset effekt på sort arbejde, viser flere analyser.

Norge har også inspireret udformningen af de danske skatteregler mod sort arbejde: I Norge skal betalinger for ydelser over 10.000 NOK ske elektronisk. I Danmark skal private betale regninger på mindst 10.000 kr. digitalt.

Dansk dobbeltmoral

Camilla HvidfeltDer findes ikke komparative undersøgelser af, hvilke midler borgerne i de respektive nordiske lande finder acceptable i jagten på sort arbejde. Det oplyser en førende dansk ekspert i sort arbejde, Camilla Hvidtfeldt, cand.scient.soc. i Rockwool Fondens Forskningsenhed, der i en årrække løbende har målt og analyseret det sorte arbejde i Danmark. 

- Men der pågår hele tiden en diskussion af, hvilke muligheder skattemyndighederne skal have for at forfølge de former for sort arbejde, som befolkningen er imod, og moral spiller en ikke uvæsentlig rolle i holdningen til sort arbejde, siger Camilla Hvidtfeldt.

Og hendes undersøgelser viser, at danskeres moral om sort arbejde er en anelse dobbeltmoralsk:

- De fleste danskere mener, at sort arbejde i hvert fald ikke er i orden, men samtidig er de forstående over for at arbejde lidt sort. Det viser sig på to måder: Dels er små beløb over mere accepterede end store, dels afhænger accepten af, hvem der udfører arbejdet. Eksempelvis er det mere okay, at en skolepige arbejder sort, end at en håndværksmester gør det.  

arkivert under:
Fakta om sort arbejde i Danmark

Størsteparten af befolkningen er involveret i sorte aktiviteter enten via køb eller salg. 

Op imod en fjerdedel af den voksne befolkning har arbejdet sort løbet af et år. 

Godt halvdelen af befolkningen har købt sort arbejde inden for et år, og yderligere knap 30 pct. erklærer sig villige til at købe sort arbejde. 

Danskerne er imod systematisk sort arbejde for store beløb, men er forstående over for at få småarbejder udført som sort arbejde.

Sort arbejde udgør en ikke ubetydelig del af den danske økonomi og er en omkostning for samfundet. 

Rockwool Fondens Forskningsenhed estimerer det mistede skatteprovenu til ca. otte milliarder kroner. årligt. Værdien af det sorte arbejde har været nogenlunde konstant over de sidste 15 år. 

Sådan defineres sort arbejde i Danmark

Produktive og i sig selv lovlige økonomiske aktiviteter, der burde beskattes, men som ulovligt ikke bliver det, fordi køber og sælger er enige om ikke at fortælle skattevæsenet om dem. Dels egentligt arbejde, fx når bilmekanikeren ordner en defekt motor uden regning. Dels byttehandler og gensidige vennetjenester, fx når blikkenslageren klarer malerens sanitet i det nye badeværelse mod at maleren giver blikkenslagerens stuer en omgang modehvid.

Nyhetsbrev

Motta Arbeidsliv i Norden gratis med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
h
This is themeComment