Du er her: Forside i I fokus i I fokus 2017 i Et løft for å heve kompetansen i Hvordan motivere voksne danskere til opkvalificering?
Hvordan motivere voksne danskere til opkvalificering?
tema

Hvordan motivere voksne danskere til opkvalificering?

| Tekst: Marie Preisler, foto:Dea

Det danske voksen- og efteruddannelsessystemet skal laves helt om for at få flere danskerne til at efteruddanne sig. Hver tredje er ikke interesseret.

Mere end hver tredje danske medarbejder ser ikke behov for at efteruddanne sig, og det afføder dybe panderynker i regeringen og hos arbejdsmarkedets parter, der finder det helt afgørende, at danskerne bliver ved med at uddanne sig arbejdslivet igennem.

Regeringen og de store arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer er enige om, at der er stort behov for, at danskerne løbende uddanner sig arbejdslivet igennem. De har siden forsommeren haft såkaldte trepartsforhandlinger med hinanden med det formål at styrke mulighederne for voksen- og efteruddannelse, så alle danskere bliver bedre rustet til fremtidens arbejdsmarked.

Trepartsforhandlingerne, som ventes afsluttet til oktober, skal især styrke kortuddannede medarbejderes brug af almene og erhvervsrettede voksen- og efteruddannelser og samtidig skabe bedre sammenhæng til videregående voksen- og efteruddannelser. 

At det er særligt vigtigt at medarbejdere med ingen eller kort løbende uddanner sig, fastslog beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (det liberale parti Venstre), da trepartsforhandlingerne gik i gang:

- Der er ingen tvivl om, at det stigende kompetencebehov vil betyde, at der er medarbejdere med ingen eller kort uddannelse, der vil blive udfordret på deres kompetencer. Og det skal vi tage hånd om – vi skal have alle med.

Systemet skal moderniseres

Regeringens mål er en aftale, der i højere grad motiverer danskerne til opkvalificering og omstilling i takt med udviklingen på arbejdsmarkedet. For den motivation mangler mange i dag, viser en nylig analyse. Den peger på, at en stor andel af arbejdsmarkedet ikke gør brug af mulighederne for efter- og videre-uddannelse og ikke finder det relevant.

37 procent af medarbejdere på danske arbejdspladser synes slet ikke, at de behøver mere efteruddannelse og andre 11 procent synes kun i mindre grad, at de har behov for mere efteruddannelse. Næsten halvdelen af danske medarbejder ser altså ikke behov for opkvalificering, og blandt ufaglærte mangler endnu flere forståelse for, at efteruddannelse er vigtig for dem, viser analysen, som er udarbejdet af en ekspertgruppe for voksen-, efter- og videreuddannelse som optakt til trepartsforhandlingerne.

Den manglende brug af efteruddannelse stiller spørgsmålstegn ved hele den måde, det danske voksen- og efteruddannelsessystem fungerer på, mener undervisningsminister Merete Riisager fra partiet Liberal Alliance:

- Når mere end hver tredje medarbejder slet ikke oplever behov for efteruddannelse, må vi erkende, at hele voksen- og efteruddannelsessystemet er udfordret. Der er behov for nogle grundlæggende ændringer, udtalte hun i kølvandet på analysen.

Regeringen vil derfor ændre efteruddannelsessystemet, så tilbud til medarbejdere og virksomheder om efteruddannelse bliver langt mere målrettede og fleksible end i dag.

Brug for overblik og fleksibilitet

Det samme anbefaler ekspertgruppen for voksen- og efteruddannelsesområdet, som for regeringen og arbejdsmarkedets parter har analyseret, hvordan voksen-, efter- og videreuddannelse fungerer i dag og udarbejdet et sæt anbefalinger til forbedringer.

Ekspertgruppen konkluderede, at hele systemet behøver en gennemgribende modernisering, forklarer formanden for ekspertgruppen Stina Vrang Elias, der også er direktør for tænketanken DEA.

 Grafik: Ekspertgruppen for VEU

- Danmark har en lang og stolt tradition for efter- og videreuddannelse, men der er behov for at tænke radikalt nyt, for arbejdsmarkedet forandrer sig utroligt hurtigt.

Èn af de undersøgelser, som hun og ekspertgruppen fik gennemført viser, at hverken medarbejdere eller virksomheder er særligt bevidste om behovet for efter- og videreuddannelse.

- Man kan sige, at de ikke har den krisebevidsthed, som man måske burde have, når man ser på udviklingen på arbejdsmarkedet. Det paradoks skal løses, så efter- og videreuddannelse kommer meget højere op på danske lønmodtagere og virksomheders dagsorden, siger Stina Vrang Elias.

Ekspertgruppen påpeger, at system skal være langt mere overskueligt og sammenhængende for brugerne, og det skal være tilgængeligt gennem hele arbejdslivet. Ekspertgruppen har givet regeringen 13 konkrete anbefalinger til hvordan det kan ske, herunder at etablere én indgang til let overblik over, hvilke kurser der udbydes, og hvordan man tilmelder sig.

Ekspertgruppen foreslår også, at det indarbejdes i overenskomstaftaler, at alle medarbejdere betaler ind til sin egen uddannelseskonto på samme måde, som man betaler ind til sin pensionsopsparing. Det skal sikre, at der er penge til løbende at blive opkvalificeret eller efteruddannet, når der er behov for det.

Vi skal lære hele livet

Desuden vil ekspertgruppen reducere antallet af kurser inden for arbejdsmarkedsuddannelserne og fokusere det offentlige udbud på en række kerneudbud, hvor der så til gengæld bliver en bedre økonomi.

- Det skal øge kvaliteten og øge forsyningssikkerheden. Et smallere, men bedre udbud skal sikre, at der igen bliver efterspørgsel på arbejdsmarkedsuddannelser, som har været en grundelement på det danske arbejdsmarked, siger Stina Vrang Elias.

Hun ser også stort behov for at gøre det muligt mere fleksibelt at kombinere forskellige kurser, så de løser specifikke behov hos medarbejdere og virksomheder:

- Eksempelvis har en halv million danskere svært ved at læse, og til dem bør man kunne lave et kursus for, som både er erhvervsrelevant og øver læsetræning, siger hun.

Hun ser det som en ny præmis i arbejdslivet at vænne sig til at skulle lære nye kompetencer gennem hele livet.

- Det er en naturlig følge af de mange muligheder som ny teknologi, digitalisering og globalisering rummer, samtidig med at vi bliver ældre og dermed skal være på arbejdsmarkedet i længere tid. I det lys er det bemærkelsesværdigt, at vi bruger størstedelen af vores uddannelsesressourcer – individuelt og som samfund – frem til vi er ca. 30 år gamle. Vi har brug for, at kompetenceudvikling bliver en langt mere naturlig del af hverdagen, også når vi bliver ældre. 

Om brugen af voksen-, efter- og videreuddannelse (VEU)

Sidemandsoplæring udgør den mest anvendte form for VEU. 68 procent af virksomhederne har benyttet sidemandsoplæring i 2016. Herefter følger interne kurser – 45 procent. 43 procent af virksomhederne har benyttet private VEU-kurser.

Offentligt udbudte VEU-kurser benyttes i mindst omfang af virksomhederne, AMU er de mest benyttede offentlige kurser, efterfulgt af videregående kurser og videregående uddannelser, der benyttes af 15 procent af virksomhederne.

Flest ufaglærte og faglærte medarbejdere modtager undervisning i lovpligtige/påkrævede certifikat-kurser, mens medarbejdere med videregående uddannelser i højere grad deltager i videregående kurser af specialiseret og generel karakter.

Mange medarbejdere med en videregående uddannelse ser VEU som et personalegode og en del af deres karrierevej.

Virksomhederne vurderer særligt, at deltagelsen i VEU har positive effekter for medarbejdernes motivation, effektivitet og kvalitet i arbejdet. Her skiller AMU sig dog ud, idet virksomhederne angiver AMU som havende de mindste effekter på effektivitet, kvalitet og innovation.

Over halvdelen af medarbejderne oplever, at der er tilstrækkelige muligheder for efteruddannelse i arbejdstiden eller fritiden. De, der ikke oplever tilstrækkelige muligheder i arbejdstiden, begrunder det med manglende tid, at de ikke kan undværes, eller at virksomheden ikke har tilstrækkelige midler.

Godt halvdelen af medarbejderne oplever slet ikke eller i mindre grad, at de har behov for efteruddannelse, heraf flest med uddannelse på grundskoleniveau og flest mænd og medarbejdere over 50 år, og de ser ikke stor risiko for, at de mister deres job.

arkivert under:
Stina Vrang Elias

er direktør for tænketanken DEA og har været formand for ekspertgruppen, som har udredt det danske voksen- og efteruddannelsessystem. 

Ekspertgruppens 13 anbefalinger

1. Én indgang til voksen-, efter- og videreuddannelsessystem

2. Øget brug af realkompetencevurderinger

3. Nationalt analyse- og overvågningssystem

4. Kompetenceforsyning til erhvervsklynger (kompetenceklynger)

5. Partnerskaber for voksne-, efter- og videreuddannelsessystem

6. Øget fleksibilitet i digital afvikling og tilrettelæggelse

7. Løft i de basale kompetencer

8. En personlig uddannelseskonto

9. Målretning af det offentligt finansierede udbud og øget fleksibilitet

10. Udprøvning af dokumentation af læringsudbytte i voksen-, efter- og videreuddannelsessystemet

11. Ændret udbudsstyring af AMU

12. Enklere udbetaling af godtgørelse

13. Nye rolle til parterne

 

Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
h
This is themeComment