Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
Du er her: Forside i I fokus i I fokus 2020 i Tema: Jämställdhet i Norden i Opgør med sexchikane i arbejdslivet i Danmark
tema

Opgør med sexchikane i arbejdslivet i Danmark

| Tekst: Marie Preisler, foto: Maibritt Kerner

Arbejdsmarkedets parter og myndigheder gør nu front mod udbredt chikane på danske arbejdspladser, især sexchikane og kønskrænkende adfærd, som rammer mange flere kvinder end mænd – blandt andet i politik og it-faget, viser nye undersøgelser.

For en del kvinder i dansk politik er det et vilkår ved jobbet at blive truet og få krænkende beskeder fra mænd om deres køn. En undersøgelse viser, at der også i it-faget er mange kvinder som oplever krænkelser i relation til deres køn fra kollegaer og ledere.

Hver tredje kvindelig it-professionel har i deres arbejdsliv fået at vide, at de ikke er fagligt dygtige, ikke har forstand på teknik, it og kodning, og at de nok hellere må holde sig til sekretæropgaver. Hver femte kvinde inden for it-faget har desuden været udsat for decideret sexchikane mod 2,5 procent af mændene, viser undersøgelsen, som også afslører, at det er ledere på arbejdspladsen og undervisere på it-uddannelserne, som udfører omkring en tredjedel af chikanen.

Alarmerende omfang 

Undersøgelsen, som blev offentliggjort 4. marts 2020, er udført blandt medlemmer af Prosa, fagforening for it-professionelle.

Foto: Maibritt Kerner, Prosa

Prosas næstformand Hanne Lykke Jespersen kalder i en kommentar afsløringen af den omfattende chikane for ”alarmerende” og lover handling:

”Det er altafgørende, at vi tager et opgør med denne helt uholdbare situation", siger hun og opfordrer ledelsen i virksomheder og på it-uddannelser til at sikre en klare retningslinjer om, at chikane er helt uacceptabelt, og mere dialog om problemet på arbejdspladserne.

At problemet er stort og alvorligt, vurderer også det nationale videnscenter KVINFO, som formidler forskning om køn, ligestilling og mangfoldighed, og som har udarbejdet undersøgelsen af ligestilling trivsel og sexchikane blandt Prosas medlemmer.

”Denne og andre undersøgelse viser, at sexchikane på arbejdspladsen er et stort problem, som især rammer kvinder, og at det har store konsekvenser. Det rammer både de medarbejdere, det går ud, resten af arbejdspladserne og bestræbelserne på at gøre arbejdsmarkedet mindre kønsopdelt,” siger projektleder i KVINFO, Rebekka Mahler. 

Kønsopdelt arbejdsmarked

Der er også dokumenteret chikane i andre brancher, herunder restaurantionsbranchen, inden for handel og kontor, og i Danmarks største fagforening, 3F, hvor  20 procent af de kvindelige medlemmer har været udsat for sexchikane fra enten kolleger eller en chef.

KVINFO ser en voksende vilje til at få afdækket og løst problemet:

”Vi oplever, at fagforeninger, arbejdsgiverorganisationer og uddannelsesinstitutioner bliver stadig mere opmærksomme på at skabe bedre viden om omfanget og karakteren af den seksuelle chikane, og hvordan kulturen kan ændres,” siger Rebekka Mahler, projektleder i Kvinfo.

Der mangler arbejdskraft i en række brancher, og der bliver derfor brugt mange ressourcer på at få flere kvinder til at søge uddannelser i brancher, der traditionelt har tiltrukket flest mænd, herunder it-faget. Men uden et opgør med chikanen på arbejdspladserne, vil det ikke lykkes at gøre arbejdsmarkedet mindre kønsopdelt, vurderer KVINFO.

- Det ikke nok at fortælle kvinderne at der er spændende stillinger og at fremhæve kvindelige rollemodeller. Man skal også fjerne chikanen. Den nye undersøgelse viser, at chikanen reducerer kvinders faglige selvtillid, arbejdsglæde, giver større sygefravær og lavere trivsel. Det hæmmer også deres karrieremuligheder, nogle kvinder vælger helt branchen fra, siger Rebekka Mahler.

Mange medarbejdere ved ikke, hvad begrebet ”sexchikane” dækker, eller om deres arbejdsplads har politikker for sexchikane og kønskrænkende adfærd. Mange ved heller ikke, hvad de skal gøre, hvis de bliver udsat for, viser KVINFOs undersøgelse. KVINFO opfordrer arbejdspladser, fagforeninger og organisationer til at udarbejde og iværksætte politikker og kulturforandrende tiltag.

Et wakeup-call

Også lovgiverne har fået øje for, at seksuel chikane på arbejdspladserne er et problem, der skal løses. I kølvandet på MeToo-bevægelsen sendte ligestillingsministeren og beskæftigelsesministeren i 2017 en fælles appel til landets ledere, virksomheder og offentlige institutioner om at sikre, at alle i Danmark trygt kan gå på arbejde uden at skulle bekymre sig om at blive udsat for seksuel chikane.

Ministrene betegnede MeToo-fortællingerne som ”et wake up call” og fastslog, at seksuel chikane skal på dagsordenen på de enkelte arbejdspladser, så ledere og medarbejdere bliver bedre til at understøtte en arbejdspladskultur, hvor alle bliver mere bevidste om god omgangstone. Og at der på arbejdspladsen er behov for præcise og tidssvarende retningslinjer for at håndtere uacceptabel adfærd, som alle kender til og som håndhæves.

Samtidig har Folketinget hævet den godtgørelse, en medarbejder kan få efter chikane på arbejdspladsen, og skærpet de vejledninger som arbejdspladser skal følge, så arbejdspladsen ikke længere kan affeje sexisme med, at ”sådan er kulturen her”

Der er også fokus på at skaffe mere præcise offentlige data om chikanens omfang, vurderer KVINFO og peger på, at Center for Arbejdsmiljø er i gang med at ændre  metoderne til at opgøre omfanget af sexchikane på arbejdspladserne.

Rammer også kvinder i politik

Sexchikane er også et alvorligt problem i den politiske verden, og det får kvinder til at vælge politiker-erhvervet fra. Det har flere kvindelige lokalpolitikere og folketingsmedlemmer erfaret og udtalt sig om offentligt. Én af dem er Rosa Lund, medlem af Folketinget for Enhedslisten. Hun får jævnligt beskeder, som er hadefulde, truende eller har sexuelle undertoner. Nogle gange handler hun ved at tager screenshots af krænkende beskeder hun modtager og lægge dem ud på sociale medier. Det forklarer hun i TV2-programserien ”Kvinde – kend din stemme”.

Rosa Lund fortæller desuden på sin Facebook-side, at hun er bekendt med, at også andre kvinder får den slags beskeder, og hun kender til kvinder, der holder sig fra politik af frygt for den form for seksuel chikane:

”Der er kvinder, der ikke vil stille op til valg, der lukker deres offentlige profiler på sociale medier, og som afholder sig helt fra at deltage i politisk debat, fordi de er bange for den slags beskeder. Jeg synes det er et kæmpe stort problem for vores ytringsfrihed og demokrati, at der kan sidde mænd bag en skærm og true kvinder til at tie stille,” skriver Rosa Lund.

En af hendes kvindelige kollegaer er Zenia Stampe, der sidder i Folketinget for De Radikale. Zenia Stampe har modtaget trusler flere gange og anmeldt det. To mænd er idømt henholdsvis 40 dages ubetinget fængsel og et års fængsel for trusler mod hende.

Professor og forsker i kvinder og politik, Drude Dahlerup, vurderer, ligesom de kvindelige politikere, at kvinder siger nej tak til at være aktive i politik på grund af chikanen, og at det er et demokratisk problem:

”Det er et angreb på kvinders medborgerskab,” har Drude Dahlerup udtalt i tv-serien ”Kvinde – kend din stemme”.

Bedre digital dannelse

Mere end fire gange så mange kvindelige politikere som mænd oplever seksuel chikane i form af beskeder og kommentarer på sociale medier med seksuelt indhold. Det indikerer en undersøgelse fra september 2019, udført af Institut for Menneskerettigheder, der har fokus på sociale mediers konsekvenser for den demokratiske debat.

Ifølge undersøgelsen chikaneres mandlige politikere i samme omfang - men især for deres politiske holdninger, og mens kvindelige politikere oplever chikane og trusler, der angriber deres køn og deres krop. De får fx trusler om voldtægt, hvilket er en langt mere personlig og invaderende form for chikane, end mænd oplever, fastslår Institut for Menneskerettigheder. 

Hvis folketingskandidater skal udsættes for mindre chikane og færre trusler i fremtiden, er et vigtigt skridt at øge den digitale dannelse, mener Institut for Menneskerettigheder, der derfor har opfordrer regeringen til at udvikle en national handlingsplan for digital dannelse. Den skal sætte fokus på grundlæggende rettigheder og digital adfærd i blandt andet undervisningssystemet. 

h
This is themeComment