Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
Du er her: Forside i Nyheter i Nyheter 2002 i Det nye borgerlige Danmark
Nyhet

Det nye borgerlige Danmark

| Tekst: Anders Jacobsen

Den nye borgerlige regering sætter meget kraftigt aftryk i arbejdsmarkedspolitikken.

På rekordtid har den nye borgerlige regering i Danmark sat meget tydelige spor - det gælder ikke mindst i arbejdsmarkedspolitikken. Det handler især om to ting: Den nye regering bestående af partierne Venstre og Det konservative Folkeparti, der støttes af Dansk Folkeparti, har gjort meget ud af at holde de løfter, de gav til vælgerne - ikke mindst om skattelettelser, som var et vigtigt valg-slogan for især det største parti,Venstre. Regeringen gør derfor alt, hvad der står i dens magt for at finde penge til dette skattestop.

Det andet er, at regeringen ønsker at sende et klart signal om, at nu skal der føres borgerlig politik. Regeringspartierne blev nemlig under valgkampen beskyldt for at føre socialdemokratisk politik. Den meget sociale velfærdsprofil, der blev skiltet med under valgkampen, er nu blevet afløst af en klar liberal profil. 

Modernisering og gaver

Regeringen vil have gennemført regelforenkling og effektiviseret den statslige sektor. Der skal ske en målrettet aktivering af ledige, bedre integration af indvandrere på arbejdsmarkedet og effektivisering af arbejdsformidlingerne. På sigt ønsker den at oprette en politisk og religiøst uafhængig statslig arbejdsløshedskasse som en selvejende institution, der tjener sine egne penge - dog med et statslån som startkapital.

Regler om arbejdsmiljø skal ændres til at satse på mere frivillige aftaler mellem parterne. I regeringens politik er der også gaver direkte til folk på arbejdsmarkedet. Med den nye finanspolitik bliver barselsorloven forlænget fra 32 til 52 uger med mulighed for at forlænge den på nedsatte dagpenge.

Dette er netop et af valgløfterne, og det er en meget tung post. Arbejdsgiverne har protesteret, men de kan til gengæld lettere slippe af med folk under barsel. Der er desuden lagt op til en modernisering af hjemme pc-ordningen med skattefrihed for arbejdsgiverbetalt pc og dataforbindelse. 

5.000 i staten fjernes 

Den nye liberale politik har bl.a. udmøntet sig i arbejdsmarkedspolitikken med en række klare konsekvenser for de statsansatte. Som noget af det første beskar regeringen tilskud til en lang række statslige råd og nævn, og nogle blev nedlagt.

Regeringen vil spare og fjerne overflødige udgifter på statens budget. Omkring 5.000 stillinger i staten skal derfor fjernes - frivilligt eller ufrivilligt. Deres organisationer har udlagt det som et ideologisk forsøg på at stække dem, der bl.a. er kritiske overfor regeringen. Det har udviklet sig til den heftig debat om »ekspertvældet « overfor befolkningen, vælgerne og dermed de folkevalgte politikere.

Regeringen ønsker på sin side at give borgerne større sikkerhed og flere rettigheder i forhold til statsmagten - f.eks. i skattesager. Derfor går regeringens politik bl.a. ud på, at skatteborgene har ret, indtil skattevæsenet kan bevise det modsatte - hidtil har det været omvendt.

Told og skat fyrer 

Det har meget konkret givet sig udtryk i, at Told- & Skattevæsenet skal fjerne 1.130 ud af knapt 6.000 stillinger over fire år. De første 4-500 vil få fyresedlen allerede omkring påske i år. Det interessante ved den sag er, at her er et klart mix af politisk ideologi og erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik. Med færre folk i Told & Skat vil servicen overfor virksomhederne og dermed også kontrollen være ringere. Men det kan også ventes at give færre indtægter i form af told, skat og andre afgifter til staten. Der er også en anden pris. En meget stor del af de medarbejdere, der opsiges, er tjenestemænd, og de koster rundt regnet en million kr. i ventepenge pr. styk.

Aktivering beskæres

Som led i finansloven fjernes tilskud til de såkaldte »servicejob«, der havde til formål at få langtidsledige over 48 år i arbejde ved at yde et løntilskud på 100.000 kr. årligt. Den totale besparelse på aktiveringsområdet er ifølge finanslovsforliget på 1,4 mia. kr. Der henvises bl.a. til, at der sidste år blev returneret 2,2 mia. kr., som ikke blev brugt til aktivering. Derfor afsættes der bl.a. færre penge til tidlig indsats – altså til de folk, der lige har mistet deres job. Dem vil man ikke bruge ressourcer på. Der var også store besparelser på vej på uddannelsesområdet ikke mindst erhvervsskolerne. Men det fik bl.a. protester fra erhvervslivet bremset, så der nu blot ikke kommer forøgede bevillinger her.

Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
h
This is themeComment