Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
Du er her: Forside i Nyheter i Nyheter 2002 i Færre regler? Flere aftaler om arbejdsmiljø
Nyhet

Færre regler? Flere aftaler om arbejdsmiljø

| Tekst: Anders Jacobsen

Den danske regering har trukket i arbejdsmiljø-nødbremsen, nu skal love og regler på området i højere grad aftales mellem parterne på arbejdsmarkedet.

Claus Hjort Fredriksen 2002Den nye borgerlige regering i Danmark har trukket i arbejdsmiljø-nødbremsen. Det skete allerede kort efter regeringens tiltræden i november sidste år. Som noget af det første stoppede den nye »beskæftigelsesminister« Claus Hjort Frederiksen, den sidste etape af den fuldstændige plan, hvorved alle virksomheder - også de små der netop manglede - ville være omfattet af Bedriftssundhedstjenesten og kravet om at udarbejde en arbejdspladsvurdering, APV, her fra nytår 2002.

Men ministeren var lidt for hurtig. I februar kom EF-Domstolen med en afgørelse i en tysk anlagt sag, der fastslår, at små virksomheder ikke kan undtages fra kravet om en skriftlig APV. Derfor vil Beskæftigelsesministeriet i Danmark i stedet gøre alt for at lette denne opgave for små virksomheder f.eks. ved at udarbejde enkle afkrydsningsskemaer.

Den nye regering, der består af Venstre og Det konservative Folkeparti med støtte fra Dansk Folkeparti, har siden bremset en lang række tiltag og er med sin finanspolitik gået i gang med at skære ned på en række områder, der har med arbejdsmiljø at gøre.

Beskæftigelsesministeren ønsker at omprioritere indsatsen omkring arbejdsmiljøet hen mod større frivillighed - og væk fra bureaukrati, love og stive regler. Her skæres Det er bl.a. meningen, at Arbejdsmiljøinstituttet, der forsker i arbejdsmiljø, skal beskæres med en tredjedel af sine årsværk over tre år. Arbejdstilsynet, der har myndighedsfunktion »ude i marken«, skal skæres ned fra 700 til 570 årsværk, ligeledes på tre år. I alt skal der spares 124 millioner kr. de næste tre år i de to institutioner.

Danmark er det land i Norden, der bruger mindst på forskning i arbejdsmiljø. Ifølge en betænkning fra Arbejdsministeriet, som det tidligere hed, bruges der i Danmark 151 årsværk på denne forskning. I Sverige er tallet 500, Finland bruger 730 og i Norge bruges der 170 årsværk på forskning i arbejdsmiljø. Beskæftigelsesministeren mener, at Danmark kan klare sig med endnu mindre bl.a. ved at hente resultater fra udlandet.

Den nye linie

Den nye linie, skal gå ud på, at parterne på arbejdsmarkedet i højere grad skal lave aftaler om arbejdsmiljøet, hvor de sammen finder det rimeligt, understreger ministeren. Det passer arbejdsgiverne godt, at de stramme og bureaukratiske regler fjernes. Men samtidig er arbejdsgiverne klar over, at hvis arbejdsmiljøet skal klares ved mer frivillige aftaler, vil det stille store krav til de enkelte arbejdsgivere. Faren er, at de læner sig tilbage – og så vil det nye system blive kritiseret for at smadre alt det, der er bygget op gennem mange år.

Konkret ønsker beskæftigelsesministeren, at arbejdsmarkedets parter på en række områder forhandler sig frem til nogle aftaler f.eks. som en del af de kollektive overenskomster.

Andre dele vil være branchevejledninger, som de enkelte brancher bestående af både arbejdsgivere og arbejdstagere kan blive enige om. Endelig ønsker de, at visse dele af arbejdsmiljøet aftales i de enkelte virksomheder. Begrundelsen er, at der er mange områder, som det vil være for bureaukratisk at aftale som generelle regler - det er lettere at blive enige om det på de enkelte arbejdspladser.

Oplæg fra LO 

Fra arbejdstagernes repræsentanter har det naturligvis regnet med kritik af de mange nye tiltag fra regeringens og arbejdsgivernes side. LO har advaret mod dette, men har samtidig udarbejdet et strategisk oplæg - om ikke andet så for at forsøge at komme i offensiven.

Tilmed har LO erklæret sig parat til at forhandle om indhold og principper i disse frivillige aftaler om arbejdsmiljøet. Men først og fremmest er det vigtigt for arbejdstagerne, at der kan sanktioneres, hvis arbejdsgiverne ikke overholder indgåede aftaler.

Frygten er, at det vil være meget svært at gøre noget overfor de arbejdsgivere, der bevidst sløser med arbejdsmiljø og sikkerhed. Hertil svarer arbejdsgiverne, at de ikke vil acceptere, at det skal kunne udløse strejker, lock out o.l. Derimod skal det kunne forhandles og ved uenighed kunne afgøres i det fagretslige system – altså Arbejdsretten. Men ikke efter regler i Arbejdsmiljøloven, understreger de.

Arbejdsskader

Et særligt område handler om de mennesker, der er kommet til skade og søger erstatning herfor. Der er særligt to problemer her: Det ene er, at det kan være meget svært at få erstatning for skader der helt klart skyldes hændelser på arbejdet.

Det andet problem er, at det i værste fald kan tage rigtig mange år, før det er afgjort, om en person, der er kommet til skade på sit arbejde, er berettiget til at modtage erstatning.

Men der er næsten total enighed i Folketinget om, at nu skal der gøres noget, så det kan gå hurtigere. Der har været arbejdet i flere år med at udarbejde en ny lov, og i den forbindelse har de parterne på arbejdsmarkedet været hørt – uden at det har ført til enighed. Alligevel har beskæftigelsesministeren igjen sendt spørgsmålet til høring hos parterne på arbejdsmarkedet, så de kan få endnu en chance for at få indflydelse på loven. Men der vil nok blive vedtaget et lovforslag inden sommerferien, som skulle nedsætte den tid, det må tage at behandle en arbejdsskadesag.

Desuden ønsker et flertal i Folketinget, at selvstændige erhvervsdrivende og medhjælpende ægtefæller også kan blive omfattet af arbejdsskadesloven. Men den store reform af hele loven ser ud til at måtte vente.

Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
h
This is themeComment