Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
Du er her: Forside i Nyheter i Nyheter 2003 i Nu skal de sidste hindringer fjernes
Nu skal de sidste hindringer fjernes
Nyhet

Nu skal de sidste hindringer fjernes

| Text: Anders Jakobsen, foto: Lennart Perlenhem/norden.org

Den tidligere danske statsminister Poul Schlüter er sat i spidsen for arbejdet med at fjerne de mange små hindringerne der bremser nordiske borgere som vil flytte mellem landene for at bo og arbejde.

Til næste år har de nordiske lande haft et fælles frit og åbent arbejdsmarked i 50 år, men der er stadig forhindringer, når man vil krydse grænserne for at bo og søge arbejde i et af de andre nordiske lande. Men nu skal der for alvor gøres noget ved det, og derfor har den svenske samarbejdsminister Berit Andnor (S), hvis regering i år har formandskabet i Nordisk Ministerråd, hyret den tidligere danske statsminister Poul Schlüter til at sikre, at hindringerne fjernes. 

Frem til Nordisk Råds session i oktober 2003 skal han undersøge, hvordan de sidste grænsehindringer kan fjernes. Konkret skal han hos de enkelte fagministre afdække de forhold i love og regler, der giver problemer – og han skal så bringe løsningsforslagene ind i ministerrådets arbejde.

Skat og arbejdsliv 

Forskellige skatteregler landene imellem giver de fleste problemer. Det er blevet høj-aktuelt med åbningen af Øresundsbron, som har sat gang i integrationen, hvor folk enten flytter over på den anden side – eller blot nøjes med at pendle over sundet. Et af de store problemer er, at i visse tilfælde må de, som flytter, betale skat i begge lande, fordi skattereglerne er forskellige. 

Der er også problemer direkte i arbejdslivet. Der er ofte tale om love og regler, som for samfundet ikke betyder så meget, men for den enkelte borgere kan de være til meget stor gene.

Nogle eksempler: En finsk statsborger, der tager et krankursus i Sverige, kan ikke bruge denne uddannelse i Finland. Og en finsk brandmandseksamen kan ikke bruges i Sverige. En faguddannet kok fra Sverige anerkendes ikke i Norge og må derfor arbejde for lavere løn. 

En stor opgave 

Eksemplerne er mange, og for de ca. 40.000 mennesker, der årligt flytter over de nordiske grænser, er dette meget generende. Det handler ikke om at løse problemer for politikerne eller bureaukratiet – men for borgerne, understregede Berit Andnor, da hun den 21. januar hos Nordisk Ministerråd i København præsenterede det nye tiltag: 

– Vi skal have tydelige og konkrete beslutninger for folk. Det handler ikke om at harmonisere alt, men om at ændre de konkrete forhold, der direkte er hindringer, sådan som de så udmærket er beskrevet i ministerrådets rapport “Nordbornas rättigheter” fra 2002, sagde Berit Andnor. Hun understreger at nordisk integration er prioriteret højest i den svenske formandsperiode. 

Kompetence uden grænser

Poul Schlüter nævnte, at der i de nordiske lande er 300.000 mennesker, som er født i ét land, og som arbejder i et andet: 

– Et vigtigt område er kompetence på arbejdsmarkedet. Ofte findes der en gensidig aftale mellem landene i Norden. Men det er mest for akademiske uddannelser, så det skal ændres sådan, at f.eks. en faglig uddannelse fra ét nordisk land også kan bruges i de andre nordiske lande.

– I dag er det også sådan, at hvis en dansk kvinde gifter sig med en svensk mand, og de bor i Norge, og de skal have et barn, så er det ikke til at finde ud af, hvem der skal dække udgifterne til graviditet og barsel. 

– Hvorfor egentlig satse på at løse disse opgaver i Norden, hvis man kan gøre det gennem EU? 

– Joh, vi kunne jo også blot vente på EU, men vi taler næsten samme sprog i Norden og kender hinanden fra en lang historie.Vi begyndte tidligt i Norden at indrette et fælles arbejdsmarked – lang tid før EU – og vi gør hele tiden, hvad vi kan, for at være mest muligt på forkant, siger Poul Schlüter.

Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
h
This is themeComment