Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
Du er her: Forside i Nyheter i Nyheter 2003 i Ledere kan gøre en forskel
Ledere kan gøre en forskel
Nyhet

Ledere kan gøre en forskel

| Tekst: Anders Jakobsen, foto: Søren Wesseltoft

Ledere fyrer først de svage på arbejdsmarkedet, men der er muligheder for at gøre noget, så flere kan fastholdes og integreres. Det viser en ny omfattende dansk undersøgelse der peger på, at det i høj grad er et spørgsmål om holdning og viden.

Ledere på arbejdspladser kan helt klart gøre en forskel, når det drejer sig om at fastholde eller integrere svage grupper på arbejdsmarkedet. 

Det viser en ny, omfattende undersøgelse foretaget af forskningsleder Anders Rosdahl og forskningsassistent Hans Uldall-Poulsen fra Socialforskningsinstituttet i Danmark. 3000 ledere i både den offentlige og den private sektor er blevet spurgt om deres holdning til fastholdelse og integration af svage grupper på arbejdsmarkedet.

 Baggrunden er, at den danske regering har den politik, at virksomheder i højere grad skal fastholde og integrere personer med svage forudsætninger for at få job – især handicappede, ældre og indvandrere. 

De svage fyres 

Undersøgelsen viser klart, at når økonomien i en virksomhed bliver stram, vil fire ud af fem private ledere skille sig af med de svageste først, og tre ud af fem i den offentlige sektor ville gøre ligeså. Men undersøgelsen viser også, at ledere, der har den rette holdning og viden, i meget høj grad fastholder/integrerer arbejdstagere, selv om der er nedgangstider. Kort sagt er det i meget høj grad et spørgsmål om holdning, når ledere tager hensyn til de svage grupper på arbejdsmarkedet:

– En del virksomheder integrerer af nød – fordi de mangler arbejdskraft. Det er ofte virksomheder med stort behov for ufaglært arbejdskraft og steder, hvor de har folk på deltid, som benytter integration. De integrerer, når de er tvunget til det, og de fastholder folk, når de har råd til det, siger Hans Uldall-Poulsen. 

De føler ansvar 

Samtidig viser undersøgelsen, at ledere selv mener, at de tager meget hensyn til de svage grupper – og når de ikke mener at kunne gøre det, vil de i høj grad ønske, at de kunne. Ledere i offentlige institutioner siger, at de føler et større ansvar overfor de svage grupper i forhold til ledere i den private sektor. Men ser man på praksis, er der ikke så stor forskel. 

Det skyldes ifølge forskerne blandt andet, at offentlige ledere ofte føler sig meget presset. Samlet set vil 87 procent af de adspurgte gerne fastholde folk, og 55 procent ønsker mere integration. ledernes sociale engagement er især afhængig af virksomhedens økonomiske situation, enhedens størrelse og ledelsens sociale engagement. 

Jo større virksomhed, jo større socialt engagement. Og ledere med mellemlang uddannelse har det højeste sociale engagement. 

– Det interessante er, at der er muligheder for at ændre holdningerne hos de mange ledere, som gerne vil fastholde og ansætte de svage, men som alligevel ikke gør det, siger Anders Rosdahl. 

Kampagne 

Han nævner dette, fordi den danske regering har et mål om at få 87.000 flere i arbejde inden 2010 – og det omfatter bl.a. de svage grupper. I den forbindelse er det meningen, at der skal laves omfattende kampagner. Derfor er det afgørende, at vide, hvordan de ledere, som kampagnemateriale oftest er rettet imod, reagerer på det.

 Konklusionen er, at mange forhold er med til at påvirke rummeligheden på arbejdsmarkedet, og der er mange ting at spille på. Det handler meget om at ændre kulturen, understreger begge forskere. Undersøgelsens resultater er udgivet af Socialforskningsinstitutionen bogform under titlen “Ledere og socialt engagement”

Socialt engageret

Der er mange ting at spille på, når det drejer sig om at få ledere til at være socialt engageret, fastslår forskningsleder Anders Rosdahl (til venstre oven) og forskningsassistent Hans Uldall-Poulsen fra Socialforskningsinstituttet i Danmark.

Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
h
This is themeComment