Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
Du er her: Forside i Nyheter i Nyheter 2014 i Grønlands nye regering skal forholde sig til stort underskud
Grønlands nye regering skal forholde sig til stort underskud
Nyhet

Grønlands nye regering skal forholde sig til stort underskud

| Tekst: Mads Dollerup-Scheibel, foto: Johannes Jansson/norden.org

Siumut vandt en kneben valgsejr, og i disse dage forsøger partiet at danne en ny koalition.

Hvordan kommer Grønland bedst ud af den økonomiske krise?

Spørgsmålet lyder enkelt, men det er svaret ikke.

I slutspurten af valgkampen nåede en nyhed offentligheden, der understregede, at landets økonomi er særdeles sårbar.

En ny opgørelse fra Selvstyret viste, at underskuddet i Landskassen var vokset til næsten 250 millioner kroner.

Beløbet var dermed væsentligt større end det budgetterede underskud for hele 2014, der var på godt 51 millioner kroner.

Så uanset hvem, der vinder retten til at sætte sig ved Landsstyrets mødebord efter valget til Landstinget Inatsisartut den 28. november, venter der en omfattende opgave at få styr på Grønlands økonomiske politik.

Der er flere årsager til, at udviklingen er gået den forkerte vej.

Ikke mindst en stor, ekstraordinær bevilling på 174 millioner kroner tidligere i år til at bekæmpe arbejdsløsheden fylder i regnestykket. Men den vigtigste faktor er, at indtægterne er mindre end ventet.

Mindre alkohol

Grønlænderne ryger og drikker mindre end forudset, og dermed kommer der færre afgifter i Landskassen. I tilgift betyder afmatningen i samfundet, at borgerne tjener færre penge – og dermed betaler de mindre i skat. Og endelig havde Landsstyret overordentlig store forventninger til et forsøgsfiskeri efter makrel, der også skulle bidrage med afgifter i Landskassen. Rederierne nåede dog ikke helt i mål, og så manglede der pludselig 20 millioner kroner i kassen.

De lavere indtægter stiller desuden endnu større krav til politikerne om, hvordan de skal forholde sig til den økonomiske politik. Ud over det aktuelle hul i Landskassen peger alt på, at indtægterne i 2015 og de nærmeste år bliver mindre end ventet. Og det gør det endnu sværere at indfri de mange valgløfter, som en del politikere har stillet deres vælgere i udsigt.

Snæver sejr

Begge de store partier, det regerende socialdemokratiske Siumut-parti og det venstreorienterede oppositionsparti Inuit Ataqatigiit (IA), er gået til valg med nye formænd som frontfigurer.

Den erfarne politiker Kim Kielsen, der oprindeligt er uddannet i politiet, stod i spidsen for det socialdemokratiske parti under valgkampen, efter at den skandaleramte Aleqa Hammond måtte trække sig.

Han kom ind i Landstinget i 2005, har i flere omgange været landsstyremedlem og har bevist, at han kunne løfte opgaven under valgkampen.

Siumut vandt under hans ledelse en kneben valgsejr over IA, hvor blot 326 stemmer skilte de to partier.

Både Siumut og IA har således 11 mandater i parlamentet med i alt 31 medlemmer.

Signaler om samarbejde

Udfordreren, Sara Olsvig, er antropolog af uddannelse og har en kortere karriere bag sig i politik. Hun blev valgt ind i Folketinget i 2011, hvor hun stoppede i år, og blev medlem af Landstinget i 2013.

Sara Olsvig

 Sara Olsvig blev partiformand i sommer, hvor hun afløste Kuupik Kleist, der i 2009 skrev grønlandshistorie ved at blive den første landsstyreformand, der brød Siumuts monopol på regeringsmagten.

Begge partiformænd har signaleret samarbejde. Men det er i skrivende stund uvist, hvorvidt parterne kan finde sammen, eller om Siumut danner koalition med det nye Partii Naleraq, der taler fiskernes og fangernes sag, og det borgerlige Atassut.

Lige nu foregår forhandlingerne bag hermetisk lukkede døre. Men uanset udfaldet venter den økonomiske virkelighed i Landsstyrets mødelokale.

Fakta
  • Grønland er en del af det danske Rigsfællesskab.I 2009 overgik landet fra at have hjemmestyre til at have selvstyre. Og en vigtig facet i den forbindelse var, at Grønland kunne overtage råstofområdet fra Danmark. Det skete med virkning fra den 1. januar 2010, hvorefter Selvstyret har fået retten til at udnytte råstofferne i undergrunden. 
  • Den væsentligste indtægt er bloktilskuddet fra Danmark, der i 2014 er på 3,7 milliarder kroner.
  • Det vigtigste eksporterhverv er fiskeriet, hvor koldvandsrejerne udgør over 50 procent af det samlede fiskeri, både når det gælder mængde og værdi. Andre vigtige fiskearter, der bliver eksporteret, er hellefisk, torsk, stenbider og krabber. 
  • Grønland håber at få gang i minedrift og efterforskning efter olie, men der er meget lav aktivitet på disse områder. En guldmine i Sydgrønland lukkede i 2013, og det eneste reelle mineprojekt i øjeblikket er en mindre rubinmine nær Nuuk 
  • Grønland satser desuden på at udvikle turisterhvervet, blandt andet ved at udvide turistsæsonen. Her er den altafgørende faktor gode trafikforbindelser til udlandet.

 

Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
h
This is themeComment