Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
Du er her: Forside i Nyheter i Nyheter 2014 i Arvefjender danner regering i Grønland
Arvefjender danner regering i Grønland
Nyhet

Arvefjender danner regering i Grønland

| Tekst: Mads Dollerup-Scheibel, foto: Johannes Jansson/norden.org

Siumut vandt en kneben valgsejr og har dannet regering med de to borgerlige partier Atassut og Demokraterne. Især det sidste parti var en overraskelse.

Mange vælgere spærrede øjnene op, da en ny landsstyrekoalition stod klar til at trække i arbejdstøjet efter valget i Grønland den 28. november.

Det socialdemokratiske Siumut vandt en kneben valgsejr med 34,3 procent af stemmerne og fik således udelukkende 326 stemmer mere end det venstreorienterede Inuit Ataqatigiit (IA).

De to store partier fik hver 11 mandater i parlamentet Inatsisartut, der har i alt 31 medlemmer. Og dermed skulle det socialdemokratiske parti hente opbakning hos enten IA eller hos to mindre partier for at skaffe flertal.

Det var ikke nogen overraskelse, at Siumut lænede sig op af det borgerlige parti Atassut. Men omvendt skrev det andet borgerlige parti Demokraterne grønlandshistorie ved at gå med i en koalition ledet af det socialdemokratiske parti.

Utænkeligt i 2013

Ved valget i marts 2013 ville det have været utænkeligt.

Men efterfølgende er der sket et generationsskifte i flere partier. Og de nye formænd har signaleret vilje til samarbejde.

Partiernes koalitionsaftale bærer overskriften »Fællesskab, Tryghed og Udvikling« og indeholder i alt 29 punkter.

En vigtig faktor, der binder parterne sammen, er, at det skal være tilladt for mineindustrien at udvinde uran.

Det stridspunkt blokerede for Inuit Ataqatigiits deltagelse i en regering.

Derudover kan virksomhederne se frem til lempeligere skatteregler, investeringer på lufthavnsområdet skal gøre det nemmere at transportere flere turister til verdens største ø. Og derudover vil koalitionen stramme grebet om de selvstyreejede virksomheder. Størstedelen af bestyrelsesmedlemmerne skal således være fra Grønland, og partierne vil se på mulighederne for at privatisere selskaberne.

Økonomisk krise

Den nye koalition træder til, mens mørke skyer truer den grønlandske økonomi.

En ny opgørelse fra Selvtyret om de offentlige finanser blev offentliggjort i slutspurten af valgkampen. Og den viste, at underskuddet i Landskassen var vokset til næsten 250 millioner kroner.

Beløbet var dermed væsentligt større end det budgetterede underskud for hele 2014, der var på godt 51 millioner kroner.

Så uanset hvem, der vandt retten til at sætte sig ved Landsstyrets mødebord efter valget, venter der en omfattende opgave at få styr på Grønlands økonomiske politik.

Der er flere årsager til, at udviklingen er gået den forkerte vej.

Ikke mindst en stor, ekstraordinær bevilling på 174 millioner kroner tidligere i år til at bekæmpe arbejdsløsheden fylder i regnestykket. Men den vigtigste faktor er, at indtægterne er mindre end ventet.

Grønlænderne ryger og drikker mindre end forudset. Og dermed kommer der færre afgifter i Landskassen. I tilgift betyder afmatningen i samfundet, at borgerne tjener færre penge – og dermed betaler de mindre i skat. Og endelig havde Landsstyret overordentlig store forventninger til et forsøgsfiskeri efter makrel, der også skulle bidrage med afgifter i Landskassen. Rederierne nåede dog ikke helt i mål, og så manglede der pludselig 20 millioner kroner i kassen.

De mindskede indtægter øger desuden kravene til politikerne, når det gælder, hvordan de skal forholde sig til den økonomiske politik. For ud over det aktuelle hul i Landskassen peger alt på, at indtægterne i 2015 og de nærmeste år bliver mindre end ventet. Og det gør det endnu sværere at indfri de mange valgløfter om velfærdsforbedringer og bedre service, som en del politikere har stillet deres vælgere i udsigt.

Nye formænd

Både det regerende Siumut-parti og oppositionspartiet Inuit Ataqatigiit gik til valg med nye formænd som frontfigurer.

Den erfarne politiker Kim Kielsen, der oprindeligt er uddannet i politiet, stod i spidsen for det socialdemokratiske parti under valgkampen, efter at den skandaleramte Aleqa Hammond måtte trække sig.

Han kom ind i Landstinget i 2005, har i flere omgange været landsstyremedlem og har bevist, at han kunne løfte opgaven under valgkampen.

Udfordreren, Sara Olsvig, er antropolog af uddannelse og har en kortere karriere bag sig i politik. Hun blev valgt ind i Folketinget i 2011, hvor hun stoppede i år, og blev medlem af Landstinget i 2013.

Sara Olsvig blev partiformand i sommer, hvor hun afløste Kuupik Kleist, der i 2009 skrev grønlandshistorie ved at blive den første landsstyreformand, der brød Siumuts monopol på regeringsmagten.

Kim Kielsen

 er Siumuts nye formand (foto oven).

Fakta
  • Grønland er en del af det danske Rigsfællesskab. I 2009 overgik landet fra at have hjemmestyre til at have selvstyre. Og en vigtig facet i den forbindelse var, at Grønland kunne overtage råstofområdet fra Danmark. Det skete med virkning fra den 1. januar 2010, hvorefter Selvstyret har fået retten til at udnytte råstofferne i undergrunden. 
  • Den væsentligste indtægt er bloktilskuddet fra Danmark, der i 2014 er på 3,7 milliarder kroner.
  • Det vigtigste eksporterhverv er fiskeriet, hvor koldvandsrejerne udgør over 50 procent af det samlede fiskeri, både når det gælder mængde og værdi. Andre vigtige fiskearter, der bliver eksporteret, er hellefisk, torsk, stenbider og krabber. 
  • Grønland håber at få gang i minedrift og efterforskning efter olie, men der er meget lav aktivitet på disse områder. En guldmine i Sydgrønland lukkede i 2013, og det eneste reelle mineprojekt i øjeblikket er en mindre rubinmine nær Nuuk 
  • Grønland satser desuden på at udvikle turisterhvervet, blandt andet ved at udvide turistsæsonen. Her er den altafgørende faktor gode trafikforbindelser til udlandet.

 

Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
h
This is themeComment