Partiet har således genrejst sig efter nederlaget i 2009. Og ved
valget i sidste måned fik Siumut hele 42,8 procent af stemmerne.
Aleqa Hammond har også dannet en ny tre-partiregering, hvor de otte
ministre har det til fælles, at de repræsenterer et markant
generationsskifte i grønlandsk politik.
Ud over Aleqa Hammond selv er der ingen tidligere ministre, men en
ny politisk generation, der er vokset op med hjemmestyret fra 1979 –
ordningen, der blev erstattet af selvstyre 30 år senere.
Også på det vigtige råstofområde lyder der helt nye toner.
Grønland tager et opgør med landets 25 år gamle forbud mod udvinding
af uran, så mineselskaber kan få lov til at udvinde det radioaktive
stof i undergrunden.
Samtidig har koalitionen også varslet strammere regler for
mineselskaberne på andre områder.
Den nye koalition ønsker at indføre en royalty på mineområdet – en
afgift til Grønland for at selskaberne kan udnytte ressourcerne i
undergrunden. I dag skal indtægterne komme via selskabsskatter. Men det
er for usikkert, og med royalty er Grønland sikker på indtægter fra dag
et, mener koalitionen.
Omvendt er det endnu usikkert, hvordan en sådan model skal se ud i
detaljer, og hvordan modellen kan blive spiselig for mineselskaberne.
En mulig løsning kan være en sænkning af selskabsskatten som
kompensation. Men det ændrer ikke ved den grundlæggende konflikt, at
politikerne med et pennestrøg gør landet til en ustabil
samarbejdspartner, fordi de grundlæggende spilleregler bliver
ændret.
I tilgift ønsker den nye koalition at genvurdere hele det økonomiske
grundlag, når det gælder de helt store milliardprojekter som for
eksempel anlæggelse af en stor jernmine eller et
aluminiumsmelteværk.
Den daværende koalition fik
forud for valget en såkaldt storskalalov på plads, der skal sikre både
attraktive forhold for de udenlandske selskaber, der søger mod
Grønland, og ordentlige rammer på området. Nu skal loven revideres, så
blandt andet den grønlandske fagbevægelse sikres forhandlingsretten for
de flere tusinde udenlandske bygningsarbejdere i anlægsfasen. Den
ordning vil uden tvivl gøre projekterne dyrere – og spørgsmålet er
efterfølgende, om de kan lade sig realisere.
