Der venter endnu større opgaver for de kommunale jobcentre, der
sidste sommer overtog hele ansvaret for at aktivere arbejdsløse – både
medlemmer af en a-kasse og de ikke-forsikrede ledige. Nu skal centrene
have skærpet fokus på at aktivere langtidsledige, sygemeldte og unge –
samtidig med, at der bliver flere arbejdsløse og færre ressourcer.
Hans Erik Lund Rasmussen er jobcenterchef i Slagelse Kommune på
Sjælland og tidligere formand for Foreningen af jobcenterchefer i
Danmark. Jobcentercheferne nedlagde deres fælles forening, da
kommunerne overtog hele aktiveringsindsatsen, men den tidligere formand
vurderer, at jobcentrene står over for en række fælles, store
udfordringer og dilemmaer:
– Når ledigheden stiger, er der flere ledige på jobcentrene og færre
ressourcer til rådighed – og samtidig skal jobcentrene sikre, at ledige
er så aktive som muligt for at få et job. Det er ikke umiddelbart
foreneligt, men sådan er den virkelighed, jobcentrene skal operere i,
siger Hans Erik Lund Rasmussen.
Der er også et andet svært dilemma for jobcentrene – nemlig at
centrene har to ”chefer”, der ikke altid er enige om kursen.
Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune har ansvaret for jobcenteret,
men staten dikterer mange rammebetingelser via regler og via statens
refusion af kommunernes udgifter til aktivering. Refusionens størrelse
afhænger af, hvor mange der aktiveres.
– Jobcentrene får udstukket mål af både ministeren og
kommunalbestyrelsen, og disse mål er ikke nødvendigvis koordinerede,
siger jobcenterchefen.
Fagligt ser han tre helt store udfordringer forude for jobcentrene:
aktivering af langtidsledige, sygemeldte og unge ledige.
I årene med lav arbejdsløshed var langtidsledighed ikke noget stort
problem, og derfor mangler der i dag relevante tilbud til personer, der
er truet af langtidsledighed, mener Hans Erik Lund Rasmussen.
Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) har varslet en målrettet
indsats over for den hastigt stigende langtidsledighed, og i Slagelse
Kommune har Hans Erik Lund Rasmussen sat et udredningsarbejde i
gang.
Også i forhold til syge ledige står jobcentrene med svære
overvejelser. Det er polisk højt prioriteret at aktivere sygemeldte. Et
nyt lovkrav kræver samtaler med sygemeldte ledige, og refusionsaftalen
med staten tilskynder kommunerne til at aktivere sygemeldte. Omvendt er
der en grænse for, hvad syge mennesker kan presses til, fastslår
jobcenterchefen.
– Det er et svært krydsfelt, og vi arbejder på at udvikle tilbud til
syge ledige, der tager afsæt i borgerens behov.
Slagelse Kommune satser på såkaldt ”håndholdt” indsats, hvor
indsatsen går tæt på borgernes livssituation men med beskæftigelsen i
fokus. Der skal være tilbud til alle målgrupper af ledige, og det
kræver, at jobcenteret kan yde mange forskellige former for rådgivning
– både klassisk socialrådgiver-indsats og mere coach-lignende
funktioner.
I Slagelse Kommune får den ledige for eksempel tilknyttet en coach,
hvis jobcenteret skønner, at personen har så massive problemer, at
personen ikke kan aktiveres på normale vilkår. I de tilfælde får den
ledige en såkaldt hjemme-aktivering, hvor en coach hjælper den ledige
til få struktur på daglige opgaver som indkøb og tøjvask. Til gengæld
ville det være spild af ressourcer at bruge en coach til ledige, der
”kun” slås med ledighed, mener jobcenterchefen i Slagelse Kommune.
Formand for Dansk Socialrådgiverforening, Bettina Post, er enig i,
at der er stor forskel på lediges behov, og at jobcentrene bør kunne
yde mange forskellige former for rådgivning. Men med den aktuelle
udvikling på jobcentrene, kan det næsten være ligegyldigt, hvilke
kvalifikationer medarbejderne har, mener hun:
– Medarbejderne på jobcentrene bruger efterhånden al deres tid på at
holde samtaler og føre kontrol med de ledige i ét væk, for det giver
største refusion fra staten. Og det kan enhver administrator finde ud
af. Jobcentrene må holde op med at ånde alle ledige i nakken og
koncentrere sig om at yde høj faglig bistand til dem, der hænger fast i
ledighed, siger hun.
