Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
Du er her: Forside i I fokus i I fokus 2012 i När pendling blir ett hinderlopp i Arbejdspendlere over Øresund: Vi føler os både danske og svenske
Arbejdspendlere over Øresund: Vi føler os både danske og svenske
tema

Arbejdspendlere over Øresund: Vi føler os både danske og svenske

| Tekst: Marie Preisler, Foto: Tomas Bertelsen

På femte år pendler svenske Per Andreasson og hans hustru dagligt mellem hjemmet i Sverige og job i Danmark. Parret oplever at få det bedste af begge verdener.

Hver morgen sætter svenske Per Andreasson og hans hustru Eva sig ind i hver sin bil foran hjemmet i et nyere villakvarter i udkanten af Malmö og sætter kursen over Øresundsbroen. Han for at passe sit job som Chef Pricing & Underwriting Danmark i forsikringsselskabet Codans hovedkontor centralt i København. Hun for at køre til Smørum nord for København, hvor hun er audiolog hos høreapparatproducenten Oticon.

- Sådan har vi levet i en årrække, og vi stortrives med det. Vi oplever at få det bedste af både Danmark og Sverige på den her måde, siger Per Andreasson.

Parret har haft job i Danmark i 12 år. Per Andreassons danske arbejdsliv startede, da den danske forsikringskoncern Codan i 1999 fusionerede med svenske Trygg-Hansa. Dengang arbejdede han i Stockholm, mens hans kone havde fået job på danske Oticon, hvilket betød, at de kun sås i weekenderne. Så Per Andreasson foreslog sin chef, at han blev flyttet til København, og sådan gik det: Parret blev dansk – næsten:

- Vi købte et dejligt hus i Søborg, en rar forstad til København og lagde stor vægt på at blive integrerede. Vi fik dansk omgangskreds, læste danske aviser og holdt fastelavn med vores børn som alle andre i kvarteret. Det var gode år, husker han.

Hjem til Sverige

Med da børnene nærmede sig skolealderen og Øresundsbroen i mellemtiden var blevet bygget, begyndte Sverige at trække i familien.

- Vi levede et almindeligt dansk liv og tænkte ikke et øjeblik på at flytte tilbage til Sverige, før vores ældste barn skulle til at gå i skole. Selvom jeg taler godt dansk og kender danske samfundsforhold indgående, føltes det alligevel som lidt et handicap at skulle hjælpe dem med lektierne på et andet sprog, og ved at flytte tilbage til Sverige kunne vores forældre lettere give en hjælpende hånd.

Med Øresundsbroen var det pludselig realistisk at bo i Sverige og arbejde i København. Så parret sadlede om og købte et helt nyopført hus i Sverige, bare 500 meter fra Øresundsbroen. Og da de svenske bolig- og bilpriser var væsentligt lavere end de danske, havde parret råd til to biler. Det betyder, at Per Andreassons rejsetid fra villaens hoveddør til kontoret i København kan klares på bare 40 minutter.

- Det fungerer godt at have et ben i hvert land. Vi har Københavns kulturtilbud tæt på og kan samtidig tilbyde vores børn at vokse op i en mindre by.

I kvarteret, hvor Per Andreasson og hans familie bor, lever cirka hver fjerde af nabofamilierne samme slags liv som arbejdspendlere mellem Sverige og Danmark. Og op mod halvdelen af familiens omgangskreds er svenskere, der arbejde i Danmark eller danskere, der er flyttet til Sverige og arbejder i København.

Per Andreassons yngste datter var så lille, da familien flyttede fra Danmark tilbage til Sverige, at hun ikke nåede at lære dansk. Men i Sverige har hun lært dansk. For hendes bedste veninde i villakvarteret har danske forældre.

Mere ens end forskellige

I dag tænker Per Andreasson kun sjældent over at være svensk på sin arbejdsplads. Dels er der cirka 50 svenskere ansat i Codan-hovedkvarteret. Dels kender han efterhånden den danske sprog og de kulturelle forskelle ud og ind. Men den første måned var drøj, husker han:

- Jeg nærmest faldt om af træthed, når jeg kom hjem hver aften. For de kulturelle og især sproglige forskelle var større, end han havde ventet.

- Det er en temmelig stor udfordring at trænge dybt ned i et andet sprog, og det kom lidt bag på mig. I lang tid fandt jeg det eksempelvis svært at forstå samtalerne over frokostbordet i kantinen. Jeg skulle virkelig koncentrere mig. Og selv efter alle de år møder jeg stadig hver uge nye danske ord, jeg ikke kendte.

Han skulle også vænne sig til, at danskere er meget mere direkte i deres tone og måde tale sammen på, end svenskere er. Danskerne fortæller dig lige præcis, hvad de mener. I Sverige forsøger man at gå uden om, frem for at være direkte eller kritisk, vurderer Per Andreasson, der etablerede en hjemmeside om at være svensk i Danmark.
I dag er hjemmesiden nedlagt og det er lighederne – ikke forskellene - mellem danskere og svenskere, der forekommer ham mest slående:

- I dag tænker jeg tit på, hvor overraskende meget vi har til fælles og hvor ens vi trods alt tænker og taler, selvom vi har vandet og en landsgrænse imellem os.

h
This is themeComment