Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
Du er her: Forside i I fokus i I fokus 2018 i Tema: Framtidens arbetsliv i Norden kan blive digital frontløber – med den rette indsats
Norden kan blive digital frontløber – med den rette indsats
tema

Norden kan blive digital frontløber – med den rette indsats

| Tekst: Marie Preisler, foto: Cata Portin

Robotter og kunstig intelligent (AI) kan give vækst i Norden uden at skabe øget arbejdsløshed – men det kræver hurtig politisk handling, mener konsulenthuset McKinsey.

Norden kan blive en digital frontløber, og der kan opstå cirka lige så mange job, som vil forsvinde i takt med, at robotter og automation løser stadig flere arbejdsopgaver. Men det vil kræve, at de nordiske regeringer skaber de rette forudsætninger, og det bør de gøre nu.

Det vurderer Jens Riis Andersen, juniorpartner i konsulentfirmaet McKinsey, som har udarbejdet en rapport om effekterne af automatiseringen for arbejdsmarkedet for den danske regering. Konklusioner fra rapporten blev præsenteret af Jens Riis Andersen ved en nordisk konference i Stockholm 15. maj 2018:

Foto: Björn Lindahl

Jens Riis Andersen, McKinsey. Foto: Björn Lindahl

- Vi har i Norden et meget stærkt udgangspunkt for at blive digitale frontløbere, og vores beregninger viser, at der kan skabes nye jobs i cirka samme omfang som de jobs, der forsvinder på grund af automatiseringen af mange arbejdsopgaver. Men nye job er betinget af, at medarbejderne på de nordiske arbejdsmarked også i fremtiden har de nødvendige kompetencer, sagde han.

Nordens kompetencer i top

McKinsey har som til rapporten udarbejdet et kompetenceindeks ved at sammenholde viden fra en række undersøgelser af kompetenceniveauet i en række europæiske lande eksempelvis i forhold til digitale kompetencer, evne til problemløsning og sociale kompetencer. I dette kompetenceindeks ligger nordiske medarbejdere ligger helt i top.

Norden har dermed en unik fordel, og hvis dette forspring bliver understøttet, kan Norden blive eller forblive digital frontløber. Men det kræver især to typer politiske indsatser, vurderer McKinsey: Arbejdsstyrken skal uddannes til det, og der skal skabes en politiske ramme, der stimulerer udviklingen af nye teknologidrevne job.

Start nu

Dette arbejde skal de nordiske regeringer sætte fart på straks – ellers sættes det digitale forspring over styr, fastslog Jens Riis Andersen ved konferencen ”Fremtidens arbejdsmarked i det nordiske lande – den teknologiske udviklings indvirkning på job og kompetencebehov”, som var arrangeret af Nordisk Ministerråd.

McKinsey-rapportens konklusioner er blandt andet blevet drøftet i Disruptionrådet, et dialogforum nedsat af den danske regering med deltagelse af en lang række ministre og arbejdsmarkedets parter, virksomhedsledere og kunstnere. Disruptionrådet har blandt andet diskuteret, hvordan Danmark ruster uddannelsessystemet til et arbejdsmarked, hvor robotteknologi, automation og digitalisering vinder frem.

Om McKinsey-rapporten

Rapporten har titlen ”Automatiseringens effekter på det danske arbejdsmarked” og er udarbejdet i 2017 for den danske regering og Disruptionrådet. Den fastslår bl.a. at:

  • Automatiseringsteknologi skaber først og fremmest muligheder. Teknologien kan danne grundlag for fortsatte forøgelser af velstanden, bedre produkter og services og mere konkurrencedygtige virksomheder. Udgangspunktet for at kunne udnytte mulighederne er stærkt. De nordiske samfund er mere digitale end de fleste andre, arbejdsstyrken er veluddannet, arbejdsmarkedet er fleksibelt, og befolkningen er positivt indstillet overfor ny teknologi.
  • At udnytte teknologiens muligheder vil kræve markant omstilling på tværs af samfundet. Næsten alle beskæftigede skal lære nye færdigheder, en del skal finde nye jobs, og virksomheder skal navigere i ’disruptive’ markedsdynamikker på tværs af klassiske brancheskel.
  • For nogle beskæftigede kan transitionen blive svær: mange af deres arbejdsopgaver kan automatiseres, og de har svage forudsætninger for at flytte til andre jobs.
  • Cirka fire ud af ti arbejdstimer kan på sigt automatiseres alene ved hjælp af den teknologi, som allerede er udviklet.
  • Maskiner og robotter kan overtage både fysiske og en del kognitive opgaver, herunder informations- søgning, online kundeservice og simpel sagsbehandling. Det vil betyde tab af mange jobs. 250.000–300.000 danskere kan blive ramt frem mod 2030.
  • Det antal job som vil forsvinde svarer cirka til dem, som vil kunne opstå. Der bliver brug for medarbejdere til at udvikle og styre robotterne. Og der vil også opstå en række nye jobs, som følge af den teknologiske udvikling og den øgede produktivitet, den kan skabe.
  • Behovet for it-specialister og andre med stærke digitale kompetencer vil stige i de kommende år.
  • Alle studerende på videregående uddannelser bør i højere grad end i dag opnå grundlæggende digitale kompetencer og forståelse for nye teknologier.
arkivert under:
Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
h
This is themeComment