Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
Du er her: Forside i I fokus i I fokus 2022 i Tema: Jämställdhet på toppen i Dronning med historisk betydning for ligestillingen
Dronning med historisk betydning for ligestillingen
tema

Dronning med historisk betydning for ligestillingen

| Tekst: Marie Preisler, foto: Kongehuset

Danskerne valgte en kvinde som regent, og Dronning Margrethe har i sit virke bidraget markant til ligestilling mellem kønnene.

Margrethe den Anden skriver sig ind i historiebøgerne på flere måder: hun er dronning i Danmark på 50. år og dermed den regent i Norden, der har siddet på tronen længst. Samtidig yder hun som kvindelig regent så betydningsfuldt et bidrag til ligestillingen, at det vil gå over i historien.

Det vurderer historiker og museumsinspektør på Nationalmuseet, Jeanette Varberg:

- Jeg forudser, at historikere i fremtiden vil se tilbage på Margrethe Den Anden som en regent med stor betydning for ligestillingen mellem kønnene. Hun har påvirket Danmarkshistorien ved at bane vejen for et samfund, hvor kønnene er mere lige både i relation til arbejdsliv og forældreskab.

Foto: Tinde Bonde Christensen

Jeanette Varberg, foto: Tinde Bonde Christensen.

Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum og en forskningsinstitution under Kulturministeriet, og Jeanette Varberg er museumsinspektør i museets afdeling for Danmark og Middelhavslandenes oldtid. Hun har således det lange lys på historien og et særligt øje for undtagelserne, da de historisk ofte har indvarslet nye tendenser. En sådan undtagelse i Danmarks historie var det, da Margrethe som ældst af tre døtre blev dronning efter sin far, Frederik den Niende. Indtil da kunne kun en mand blive konge, men ved en folkeafstemning i 1953 valgte danskerne at åbne for kvindelig arvefølge.

- Dronning Margrethe er dermed som den første danske regent direkte valgt af hele folket. Danskerne valgte hende, og det var et nybrud i historien. Ligestillingen var på det tidspunkt gryende, og valget af Margrethe blev startskud til vores moderne tid, hvor vi prøver at skabe lige adgang til magten for mænd og kvinder, siger Jeanette Varberg.

Tronfølgeloven er siden ændret igen, så der nu er fuld ligestilling i tronfølgen: Regentens ældste barn – uanset køn – arver tronen. Lignende regler findes i flere andre europæiske monarkier, herunder Norge og Sverige.

Far er lige så god som mor

Måden hvorpå Dronning Margrethe indtrådte i rollen som kvindelig regent bidrog også til, at hun er blevet et vigtigt kvindeligt forbillede og eksponent for ligestilling mellem kønnene, vurderer Jeanette Varberg.

Digitalmuseum.se

Dronning Margrethes far, Frederik IX,  var den første danske konge, der gav konsekvent afkald på politisk indflydelse. Han definerede i høj grad rollen som moderne monark i Danmark.

- Dronningen er ekstremt veluddannet, nysgerrig og har båret rollen og pligten i langt højere grad end nogen nok forventede i 1953. Det har betydet meget for danske kvinder og mænds syn på kønnenes ligestilling at have en kvindelig regent, der kender og griber magten og står ved den.

Dronning Margrethe har blandt andet været en vigtig rollemodel ved ikke at lade rollen som mor og hustru gå forud for pligten til at tjene sit land. Det er et nybrud i historien, forklarer Jeanette Varberg.

- Dronning Margrethe delte i praksis sin barsel med sin mand og var ofte væk fra sine drenge i deres opvækst for at varetage sine arbejdsopgaver, for de havde jo også en god far, der var lige så god til at tage sig af dem. Derved var Dronning Margrethe forud for sin tid.

Jeanette Varberg har selv delt sin barslen med sin mand, og rejst fra sine børn, da de var små og ladet sin mand passe børnene imens.

- Der var for mig og andre kvinder en styrke i, at nogen før os havde truffet det valg – Dronning Margrethe gik forrest.

Tilbage til fortidens ligestilling

Kongehuset er upolitisk, og dronningen har aldrig udtalt om offentligt om sit syn på ligestilling, men i praksis har hun været et stærkt eksempel for ligestillingen – og i skarp kontrast til Victoria-tiden, som Jeanette Varberg betegner som ”et historisk lavpunkt for ligestillingen”.

- Dronning Victoria lod konsekvent kvinder vide, at deres primære opgave var familien og at de skulle overlade til manden at være udadreagerende.

Foto: Steen Brogaard

Dronning Margrethe i statsråd med statsminister Mette Frederiksen . I dag er Statsrådets væsentligste funktion at foretage den formelle stadfæstelse af de love, som Folketinget har vedtaget. Foto: Kongehuset.

Historien før Victoria-tiden bød på en stribe magtfulde dronninger, der enten stod ved siden af kongen eller selv greb magten, fortæller Jeanette Varberg. Kvindelige ypperstepræster spillede også en central rolle i oldtidens samfund, og spoler vi tiden endnu længere tilbage til jæger-samler-samfundet, var ligestillingen mellem kønnene måske noget, der ligner lidt i dag:

- Man levede i storfamilier, hvor de arbejdsduelige af begge køn gik ud og skaffede føde, mens de små børn blev passet af deres større søskende. I jæger-samler-kulturen fik man ikke så mange børn, og kvinder og mænd kunne nøjes med at jage 3-5 timer dagligt, når der var byttedyr nok. Resten af tiden kunne de være sammen med deres børn. Mere tid, ligestilling og mindre stress.

Hævet over partipolitik

Dronning Margrethe er som statsoverhoved loyal over for den til enhver tid siddende regering og kan ikke på egen hånd udføre politiske handlinger. Hun er hævet over partipolitik og giver ikke udtryk for politiske holdninger. Til gengæld taler hun i sin årlige tv-transmitterede nytårstale altid med eftertryk om, at danskerne bør tage vare på hinanden og ikke mindst på sårbare befolkningsgrupper. Men uden at være konkret.

Den 14. januar 2022 havde Dronningen været regent i Danmark i 50 år, og jubilæet vil bliver markeret ved en række begivenheder i 2022. På grund af corona-situationen er størstedelen af arrangementerne udsat til sensommeren 2022.

arkivert under:
h
This is themeComment