Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
Du er her: Forside i Nyheter i Nyheter 2010 i Indsats mod social dumping i Norden
Nyhet

Indsats mod social dumping i Norden

| Tekst: Marie Preisler

Viden skal forbedre kritisable arbejdsvilkår for østeuropæiske arbejdere i de nordiske lande.

Uværdige boligforhold, lavere løn end mindstelønnen, ulovligt lange arbejdsdage og brud på sikkerhedskrav med arbejdsulykker til følge. Det er virkeligheden for mange i den relativt store gruppe af østeuropæere arbejdere i Norden, der mangler viden om sociale rettigheder. Det fastslår en ny rapport fra Nordisk Ministerråd.

Rapporten kortlægger eksisterende viden om arbejdsmiljø og arbejdsforhold for udenlandske medarbejdere i hvert af de nordiske lande. Konklusionen er, at social dumping er udbredt i Norden, selvom det er politisk uacceptabelt i alle nordiske lande og en alvorlig hindring for at tiltrække den nødvendige arbejdskraft fra udlandet, som de nordiske lande får hårdt brug i nær fremtid på grund af mange gamle og færre unge.

- Kortlægningen viser, at der er store udfordringer med at integrere udenlandske medarbejdere, sagde Bo Smith, departementschef i Beskæftigelsesministeriet i Danmark, da rapporten blev præsenteret og diskuteret ved konferencen ”Arbejdsmigranters arbejdsmiljø og -vilkår i Norden”, som Nordisk Ministerråd onsdag var vært ved i København.

Den danske departementschef appellerede til de nordiske lande om at lade rapportens dystre konklusion være startskud til en fælles satsning på at gøre de nordiske lande mere attraktive for udenlandsk arbejdskraft. Det er nødvendigt, hvis de nordiske økonomier skal sikres en position blandt de mest innovative, påpegede Bo Smith.

Flest polakker

Rapporten er første delresultat af projekt ”Udenlandsk arbejdskraft i Norden” - et globaliseringsprojekt under Nordisk Ministerråd, der har som overordnet mål at bidrage til at få flere udlændinge til at rejse til Norden for at arbejde.

Alle nordiske lande har politisk fokus på rekruttering af især højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Men i praksis er langt de fleste udenlandske medarbejdere i de nordiske lande lavtlønnede og lavt uddannede fra Østeuropa, viser rapporten, som arbejdsmiljøforskere i de nordiske lande har udarbejdet for Nordisk Ministerråd.

Rapporten kortlægger den eksisterende viden om udenlandske medarbejdere i Norden og deres arbejdsbetingelser. Deres samlede antal kendes ikke, da der mangler sammenlignelige tal for de nordiske lande. Det er dog et faktum, at i både Norge, Danmark, Sverige og Island udgør polske mænd den dominerende gruppe udenlandske medarbejdere. I Island er mere end seks ud af ti udenlandske medarbejdere fra Polen. I Finland er flest arbejdsindvandrere fra Rusland og Estland.

De østeuropæiske ansatte i Norden arbejder især i lavtlønsområder som landbrug, gartneri og skovbrug. En del har job som bygningsarbejdere eller håndværkere, og der er også mange, der har rengøringsjob kører taxa eller arbejder som tjener eller opvasker i restaurationsbranchen.

Uvidende om rettigheder

Især midlertidigt ansatte og udstationerede østeuropæere risikerer at arbejde under uacceptable arbejdsbetingelser, viser rapporten, der også hamrer en pæl gennem myten om, at østarbejdere kommer til Norden for at få del i sociale ydelser. En stor del af østarbejderne har nemlig ingen anelse om, hvilke rettigheder de har som lønmodtagere og har meget lille kendskab til de sociale ydelser.

- Især udstationerede og løst ansatte mangler sprogkundskaber og viden om deres rettigheder og er nok også villige til at acceptere dårlige og farlige arbejdsforhold, fordi de ikke har særligt høje forventninger, siger leder af forprojektet, Mari-Ann Flyvholm, seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Samme melding lød fra de deltagende repræsentanter fra de nordiske landes arbejdstilsyn. Selvom de fleste nordiske lande har skærpet kontrollen de senere år, støder de nationale arbejdstilsynsmyndigheder ofte på lovbrud, når de inspicerer arbejdspladser med østarbejdere. Østarbejdere bor i mange tilfælde under kritisable forhold og rammes oftere af alvorlige arbejds- og dødsulykker.

Tilsynet er kompliceret. Blandt andet fordi eksempelvis polske bygningsarbejdere ofte er ansat af polske arbejdsgivere og kun midlertidigt udstationerede i et nordisk land. Disse udenlandske medarbejdere og arbejdsgivere er særligt svære at få kontakt til og at kommunikere med for de nordiske myndigheder. Mange af dem taler ikke fremmedsprog.

Behov for viden

Som opfølgning på kortlægningen af den eksisterende viden på området har Nordisk Ministerråd inviteret forskningsinstitutioner i de nordiske lande til at give tilbud på projektets fase to, der skal yderligere belyse omfang og karakter af den sociale dumping i forskellige brancher og skaffe mere viden om, hvordan østeuropæiske ansatte i Norden får oplysninger om forhold som løn og arbejdsbetingelser i Norden.

En del nordiske arbejdsgivere benytter sig af private rekrutteringsfirmaer, når de vil rekruttere medarbejdere i Østeuropa. En af forskernes opgaver bliver at afdække, hvad rekrutteringsfirmaerne stiller østeuropæiske arbejdere i udsigt ved at arbejde i Norden.

Både kortlægningen og det kommende forskningsprojekt blev ved konferencen hilst velkommen af EU-Kommissionen.

- De foreløbige resultater af projektet tegner samme mønster i Norden som i resten af Europa – nemlig at immigranter har dårligere forhold end andre i samfundet. Det er en vigtig opgave at forebygge, at denne gruppe diskrimineres, sagde Joanna Serdynska, policy officer i EU-Kommissionens Generaldirektorat for beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og ligestilling.

Hun arbejder med EU-indsatser mod diskrimination og fremhævede bedre data og erfaringsudveksling som vigtige forudsætninger for en effektiv indsats.

Flere hertil i fremtiden

Brancheorganisationen Dansk Industri ser også stort behov for bedre viden om østarbejdernes problemer – for de vil komme til Norden i endnu større tal i fremtiden, forudsagde Martin Steen Kabongo, chefkonsulent i Dansk Industri.

- Vi vil i fremtiden se langt flere udenlandske medarbejdere på de nordiske arbejdsmarkeder, og det er glædeligt, for vi behøver deres arbejdskraft. Generelt går det godt, men der i byggebranchen og inden for landbrug, gartneri og skovbrug problemer med især løn- og arbejdsforhold for udlændinge, der er udstationeret. Det skal der mere fokus på og viden om, sagde Martin Steen Cabongo ved konferencen.

Projekt ”Udenlandsk arbejdskraft i Norden” er et af i alt syv igangværende globaliseringsprojekter, igangsat og finansieret af Nordisk Ministerråd. Projekterne skal analyse centrale sundheds- og velfærdsområde og stille forslag til indsatser, der kan ruste de nordiske lande til den stigende globale konkurrence om arbejdskraften ved at forbedre sundhedstilstanden og gøre den nordiske arbejdsstyrke større og bedre uddannet. Projekterne løber fra i år til 2012. 

Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
h
This is themeComment