Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
Du er her: Forside i Nyheter i Nyheter 2011 i Helle Thorning-Schmidt: Danskerne skal arbejde mere
Nyhet

Helle Thorning-Schmidt: Danskerne skal arbejde mere

| Tekst: Marie Preisler

Flere skal arbejde mere, produktiviteten skal op, og lønningerne holdes i ro. Det er centrale elementer i den nye danske centrum-venstre regerings arbejdsmarkedspolitik, som både arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer tager forholdsvis pænt imod.

Der er udsigt til 135.000 nye job, men danskerne skal til gengæld ikke forvente særlig meget mere i lønningsposen, selvom landet nu har fået en socialdemokratisk ledet regering. Økonomisk ansvarlighed er nøgleordet for den nye regerings politik, fastslog Helle Thorning-Schmidt, da hun som den første kvindelige statsminister i Danmark holdt den traditionsrige åbningstale for det nyvalgte Folketing tirsdag den 4. oktober.

- Den første store opgave bliver at føre Danmark ansvarligt ud af krisen, bebudede statsministeren i åbningstalen.

Den nye statsminister pegede på, at 10.000-vis af job er forsvundet på danske virksomheder, og at mange familier oplever ”benhårdt pres” på deres privatøkonomi. At styre ud af krisen bliver derfor alt andet end let, advarede hun. Det vil kræve svære valg, en ansvarlig økonomisk politik og løntilbageholdenhed hos lønmodtagerne, hvis det skal lykkes at vende den negative udvikling i dansk økonomi.

Inden år 2020 vil den nye regering bestående af Socialdemokraterne, De Radikale og Socialistisk Folkeparti (SF) øge arbejdsudbuddet med 135.000 personer og sikre, at der som minimum kommer balance på de offentlige budgetter. Underskuddet på de offentlige finanser ventes i år at blive på 68 mia. kroner, og den afgående regerings finanslovsudspil for 2012 budgetterede med et underskud i 2012 på hele 85 mia. kr.

Den nye regering første konkrete skridt til at vende den udvikling er at kickstarte økonomien ved at fremrykke offentlige investeringer for 10 mia. kr. Det vil i sig selv skabe nye job her og nu, forventer statsministeren.

Firepunktsplan

Derudover skal økonomien saneres og nye job skabes med en plan bestående af følgende fire punkter:

  • Øgede statslige indtægter ved blandt andet at indføre nye skatter og afgifter og begrænse støtteordninger til erhvervslivet.
  • En ny skattereform skal nedsætte skatten på arbejde. Skatten på de højeste lønninger skal ned og en varslet særlig skat for millionærer er droppet.
  • Studerende skal hurtigere igennem uddannelsen, og der kommer reformer af aktiveringsindsatsen over for ledige og af førtidspension, kontakthjælp og flexjob-ordningen.
  • En kommende trepartsaftale mellem stat og arbejdsmarkedets parter skal øge arbejdsudbuddet og forbedre erhvervsuddannelserne og mulighederne for efteruddannelse. Regeringen forventer løntilbageholdenhed.

- Danmark hverken kan, eller skal konkurrere på lav løn. Men det er et problem, at danske lønninger gennem de seneste år er vokset hurtigere end udlandet. Det koster danske job, sagde Helle Thorning-Schmidt.

Danskerne må også indstille sig på senere pensionsalder og en kraftig nedtrapning af efterlønsordningen. En bevarelse af efterlønsordningen var ellers et af de løfter, som Socialdemokratiet og SF gik til valg på, men efter krav fra De Radikale blev efterlønnen ofret. Socialdemokraterne indfrier heller ikke sit valgløfte om at omstøde den tidligere regerings halvering af dagpengeperioden. Den nye regering vil kun forlænge dagpengeperioden med et halvt år for personer, som er på vej til at ryge ud af dagpengesystemet i andet halvår i år.

Der var i den nye statsministers åbningstale ikke et ord om de 12 minutters længere daglig arbejdstid, som hun i valgkampen igen og igen fremførte som S og SF’s bud på at skaffe finansiering af fortsat efterløn. Men den nye regering forventer stadig, at forhandlinger mellem den danske stat og arbejdsmarkedets parter kan øge arbejdsudbuddet.

Arbejdsgiverne tager meget positivt imod invitationen til treparts­forhandlinger.

- Der er ikke noget af det, som inviteres til trepartsdrøftelser om her, som vi er negative overfor, lød det fra administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Jørn Neergaard.

 Han hæfter sig ved, at den nye regering vil øget arbejdsudbud, styrke konkurrenceevne, satse på uddannelse og revurdere beskæftigelsesindsatsen. Der er centrale arbejdsmarkedspolitiske temaer, og derfor har arbejdsgiverorganisationerne nu en positiv tilgang til forhandlingerne.

Udsigt til svære forhandlinger

Både S-SF og LO er under valgkampen blevet kritiseret for ikke at sige præcist, hvordan lønmodtagerne skal arbejde mere. Det vil de fortsat ikke. Men forventningerne til besparelsen ved længere arbejdstid er drastisk reduceret. Ifølge det nye regeringsgrundlag vil det spare fire mia. kr. på statsbudgettet, hvis lønmodtagerne arbejder mere. Tidligere ville S og SF spare 15 mia. kr. på den måde.

Alligevel kan trepartsforhandlingerne blive svære. Landets tredjestørste fagforbund FOA er fagforbund for godt 200.000 offentligt ansatte og har allerede meldt ud, at hvis lønmodtagerne skal give indrømmelser i trepartsforhandlingerne, skal det udløse en modydelse, og forbundet agter ikke at godtage en 12-minutters plan, når det ikke modsvares af fortsat ret til at gå på efterløn.

Det er uvist, hvornår trepartsforhandlingerne starter, men formentlig først næste år. I valgkampen ville S-SF indlede forhandlingerne inden for de første 60 dage efter regeringsovertagelsen, men det har arbejdsgiverside advaret imod. Der skal indgås nye overenskomster inden for få måneder for at undgå storkonflikt på det private arbejdsmarked. Regeringens nyslåede beskæftigelsesminister, Mette Frederiksen (S), har ved sin tiltræden udtalt, at hun ikke har lagt sig fast på, hvornår forhandlingerne skal begynde.

Det er også den nye regerings mål at få 10.000 flere indvandrere og efterkommere i arbejde inden 2020, og i en ny integrationsreform indføres et såkaldt integrationsbarometer, der skal vise, hvor mange nydanskere der kommer i arbejde.

 

Danmarks første kvindelige statsminister

Helle Thorning-Schmidt

Helle Thorning-Schmidt blev udnævnt til statsminister den 3. oktober 2011.

Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
h
This is themeComment