”Det var et gigantisk dopaminkick for min neurodivergente hjerne. Bagefter skreg alt i mig: Igen. Igen. Igen! Hvornår skal jeg gøre det igen?»
Read this article in English on Nordic Labour Journal
Sådan beskriver Signe Erritzøe sin egen tidstand, efter at hun holdt foredrag for ledere og medarbejdere i et af Danmarks store konsulenthuse, Implement Consulting Group.
Virksomheden ønsker at være en god arbejdsplads for medarbejdere med neurodivergens – adhd og autisme – og havde booket et foredrag med Signe Erritzøe, som er forfatter til flere bøger om godt arbejdsliv med neurodivergens, og hun driver egen virksomhed som coach for neurodivergente.
Mere om Signe Erritzøe
Coach, forfatter, foredragsholder, driver online arbejds- og bevægelsesfællesskaber for neurdivergente.
Hjemmeside: https://neurodivers-ledelse.dk/
Udpluk fra hendes seneste bog
Mit foretrukne drug
Signe Erritzøe holder også foredrag om metoder til godt arbejdsliv med adhd, herunder veje til at regulere dopamin, hvilket mange mennesker med adhd har svært ved. Metoderne bruger hun også selv. Alligevel udløste foredrags-præstationen i konsulenthuset et stort dopamin-boost i hendes hjerne, forklarer hun:
– Natten efter lå jeg vågen i timevis og spekulerede på, hvordan jeg kunne få fingre i mere dopamin. Min hjernes ”foretrukne drug”.
Den oplevelse illustrerer meget godt, hvad mennesker med adhd er oppe imod, fortæller Signe Erritzøe.
– Vi er styret af impuls til den form for voldsomme dopamin-belønninger, som blev udløst i min hjerne, da jeg holdt et vellykket foredrag. Det føles som en dejlig rus, og det vækkede min gamle ven ’arbejdsnarkomani’.
I sit arbejde møder hun mange mennesker med adhd, som er arbejdsnarkomaner. Det har hun også selv været i mange år – indtil hun lærte at forstå sin ADHD og gradvist udviklede de metoder, hun nu underviser i og selv praktiserer. Det har givet hende et meget bedre liv og arbejdsliv, vurderer hun.
Hyperfokus har høj pris
Dopamin er en såkaldt neurotransmitter, der spiller en central rolle i hjernens belønningssystem. Den hjælper mennesket til at forfølge mål ved at belønne bestemt adfærd, som vi dermed føler os motiverede til at gøre igen.
Men dopamin-systemet er dysreguleret hos mange med ADHD, oplyser Signe Erritzøe.
– Dysreguleringen påvirker min evne til at føle mig motiveret og engageret i opgaver, der er langvarige, og hvor belønningen ikke kommer hurtigt. I en stor del af mit arbejdsliv har jeg derfor været drevet mod job og opgaver, der gav øjeblikkelig belønning.
Dysreguleringen betyder også, at de fleste med ADHD kæmper med at balancere deres opmærksomhed. De kan opleve en overflod af opmærksomhed – ofte omtalt som ”en superkraft” eller ”hyperfokus”, som eksempelvis gør dem ekstremt engagerede, når en opgave forekommer dem at være spændende og vigtig.
Men prisen for dopaminjagten og hyperfokus er høj, har Signe Erritzøe erfaret på egen krop og fra hendes mange samtaler med mennesker med adhd:
– Mange medarbejdere med ADHD arbejder på måder, der ikke tager hensyn til deres fysiologiske behov. De glemmer at spise og drikke i arbejdstiden og kommer hjem og er drænede for energi.
De mangler derfor overskud til samvær med familien og til fritidsinteresser.
– Ofte stor deres partner for næsten al praktik derhjemme eller de har ikke haft tid eller energi til at stifte en familie, siger hun.
Fra store til små dopamin-kicks
Samtidig betyder et dysreguleret og højt dopamin-niveau, at aktiviteter der ikke udløser store mængder dopamin begynder at forekomme kedelige, siger Signe Erritzøe:
– At løse en rutineopgave på jobbet eller gå en tur i naturen eller have en stille søndag med partneren giver derfor ikke et tilstrækkeligt stort dopamin-kick til, at den neurodivergente hjerne finder det motiverende, som giver lyst til at gøre det igen. Dopamin-udløsningen er simpelthen for lille.
Det gælder derfor om gradvist at trappe ud af de store dopamin-kicks, og akkurat som med afhængighed af kokain, er det svært.
– Det et meget ubehageligt at gå ud af dopaminrus og koncentrationsoverflod. Jeg bliver rastløs og nærmest lidt irriteret eller depressiv, men nu ved jeg det og husker, at den tilstand går over, når jeg nøjes med små dopamin-belønninger, siger hun.
For Signe Erritzøe hjælper det at komme ud af hovedet og ned i kroppen: danse, lytte til musik eller at foretage sig noget kreativt.
At forblive høj på dopamin skaber en ond spiral: Omgivelserne begynder på et tidspunkt at brokke sig, og mange med ADHD bruger i forvejen meget energi på at navigere på jobbet og privat på måder, så de ikke bliver mødt med kritik fra omgivelserne.
Opstår der oveni konflikter med omgivelserne, tærer det yderligere på energien, og derfor har en del menneskermed ADHD haft sammenbrud og sygemelding.
Dopaminstyret arbejdsmarked
– Det er svært at have ADHD på dagens arbejdsmarked, siger Signe Erritzøe med et suk.
Hun ser samfundet generelt og mange arbejdspladser som ekstremt præstationsdrevne, og at det udfordrer alle, men især mennesker med ADHD, der drages mod præstation og har svært ved at mærke kroppen og egne grænser.
– Det her er arbejdsmarkedet og arbejdsgivere nødt til at forstå og tage vare på for at medarbejdere generelt trives bedre og for at få gavn af de mange kompetencer som findes hos medarbejdere med ADHD, siger Signe Erritzøe.
Hendes seneste bog har titlen ”Led mig gennem forståelse. Om neurodivergentes ubevidste behov på arbejdspladsen”. I bogen deler hun viden om gode måder at være leder for medarbejdere med ADHD.
Et centralt råd i bogen er at skabe rammer på arbejdspladsen, der sikrer medarbejdere med ADHD et arbejdsfællesskab med andre, der har ADHD, hvor deltagerne støtter hinanden i at træne deres hjerner til at sikre en mere stabil dopamin-tilførsel uden store udsving.
45/15-metoden
Til det formål har Signe Erritzøe udviklet ’45/15-metoden’: Arbejde i 45 minutter og derefter pause fra opgaven i 15 minutter og i de 15 minutters pause skal helst indgå aktivitet, der involverer kropslig opmærksomhed.
– At bede en person med ADHD om at holde pause i arbejdet efter bare 45 minutter virker næsten naturstridigt, og hjernen vil gerne hurtigt tilbage til opgaven – ikke vente 15 minutter. Men pausen er nødvendig for at forebygge de store dopaminkicks.
Ledere skal vide mere
Neurodivergente personer besidder stærke kompetencer inden for områder, der forventes at være blandt de mest efterspurgte på arbejdsmarkedet frem mod 2030 – særligt inden for AI. Alligevel er det kun 25 procent af neurodivergente, der føler sig inkluderet på deres arbejdsplads.
Det viser en global undersøgelse, som også peger også på, at kompetencerne særligt kommer til deres ret, når neurodivergente medarbejdere oplever inklusion på arbejdspladsen.
Neurodivergente medarbejdere besidder ifølge rapporten høje kompetencer inden for eksempelvis AI, dataanalyse, cybersikkerhed og kreativitet. Områder, der ifølge World Economic Forums Future of Jobs 2025 netop vil være efterspurgte i de kommende år.
De vigtigste faktorer for inklusion af neurodivergente er graden af psykologisk tryghed og ledernes adfærd, og ifølge undersøgelsen fører manglende inklusion til udbredt utilfredshed. 39 procent af de neurodivergente respondenter planlægger at forlade deres job inden for det kommende år.
Undersøgelsen bygger på en global undersøgelse blandt 2.000 erhvervsaktive – primært neurodivergente – respondenter i 22 lande, herunder Danmark og andre nordiske lande. Den omtales i rapporten ”Neuroinklusion på arbejdspladsen”, som revisionsselskavet EY og Cocuura har udgivet.
”Selv om man taler mere om neurodivergens i disse år, hvilket får flere til at stå frem på arbejdspladsen med deres diagnoser, hersker der generelt en berøringsangst i danske virksomheder, både hos medarbejdere og ledelse. Vi mangler viden, og der opstår mange uvante og ukomfortable situationer” siger Lena Boel, medstifter af Cocuura.
I en pressemeddelelse om undersøgelsen siger hun videre:
”Der er er så mange fordele ved at få taget hul på at tale om, hvordan neurodivergente medarbejderes potentiale kan forløses gennem et tryggere miljø. Samtidig er det også vigtigt at få talt åbent og ærligt om, hvordan øvrige medarbejdere, ledelsen og arbejdsgange bliver påvirket.”
Signe Erritzøe hjælper derfor arbejdspladser med at lave en ramme, der understøtter den type arbejdsfællesskaber på arbejdspladsen, herunder brug af 45-15 metoden. Hun anvender også selv metoden i det online kontorfællesskab, som hun driver for neurodivergente.
– At være del i et fællesskab er afgørende vigtigt for at få pauserne holdt. Der skal være en person, som holder tiden og kalder til pause. Ellers bliver medarbejdere med ADHD så opslugte, at de glemmer at holde pause. Man kan endda glemme at gå på toilettet og at spise.
Krop og fællesskab
Interviewet med Arbejdsliv i Norden har på dette tidspunkt varet en times tid, og Arbejdsliv i Nordens reporter spørger Signe Erritzøe, om det mon ikke er tid at tage en pause i interviewet – hvis vi skal følge hendes egne anbefalinger. Så det gør vi.
Da vi genoptager interviewet efter 15 minutter forklarer Signe Erritzøe:
– Det her er et super godt eksempel på de udfordringer, vi med ADHD har, og at en model som 45-15 er god, men at den også kræver en ramme på arbejdspladsen.
– Da du foreslog pausen, havde jeg bare lyst til at droppe den og tale videre. Når vi taler om os selv, får vi nemlig også en stor dopamin-udløsning.
I stedet brugte Signe Erritzøe de 15 minutter på at ligge og høre rolig musik i sin have og trække vejret roligt ned i maven. Andre pauser i løbet af arbejdsdagen bruger hun på at danse, og hun har skabt et online bevægelses-fællesskab for neurodivergente kvinder, hvor deltagerne hjælper hinanden til at bevæge kroppen.
– At have pauser væk fra opgaverne og at bevæge sin krop i løbet af arbejdsdagen og i et fællesskab med andre er ekstremt vigtigt for os neurodivergente – og også for sundt arbejdsliv for alle andre på arbejdspladsen.
