At EU-lovgivning og EU-domme er stærkt på vej til at undergrave den
unikke danske og nordiske arbejdsmarkedsmodel er et helt misvisende
billede. I hvert fald hvis man spørger den danske
beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen.
– Stillet lidt skarpt op så er den eneste trussel mod den danske
model hos arbejdsmarkedets parter og politikerne. Jeg ser ingen trusler
udefra, sagde beskæftigelsesministeren i sin tale ved en konference om
EU og den danske aftalemodel, som den nordiske fagbevægelse (NFS), og
den danske tænketank Europa var værter ved 25. september i København.
Konferencen var opfølgning på rapporten ”Europa og den nordiske
aftalemodel”, som netop er udgivet af NFS og Nordisk Ministerråd.
Jørn Neergaard Larsen har været Danmarks beskæftigelsesminister
siden dannelsen af den nye Venstre-regering i juni 2015, og inden da
var han i 19 år direktør for Dansk Arbejdsgiverforening (DA), økonomisk
vismand, dommer i arbejdsretten og medlem af Dagpengekommissionen. Han
kender dermed den danske og nordiske arbejdsmarkedsmodel ind og ud og
er varm fortaler:
– Jeg er uforbeholden i min anerkendelse af måden, arbejdsmarkedets
parter udvikler modellen. Den er noget af det mest globale, der findes
noget sted i verden.
Han ser modellen som garant for et arbejdsmarked, hvor lønmodtagere
let kan skifte job, og peger på, at den mulighed bliver brugt flittigt:
Cirka 750.000 danskere får på et år nyt arbejde, og det sikrer, ifølge
ministeren, en ”fantastisk dynamik og produktivitet”. Ministeren kender
heller ingen anden model, der indeholder så meget social kapital og
sund udvikling af virksomhedskultur.
Panderynker hos ministeren
Alligevel er der grund til panderynker, mener ministeren. For
modellen er under pres. Men presset ser han ikke komme fra øget
EU-regulering og EU-domme. For parterne på det danske arbejdsmarked er,
ifølge ministeren, eminent dygtige til at spotte, hvor der er brug for
at flette EU-regelværk sammen med det danske aftalesystem. Parterne
finder de nøgler, der skal til.
Problemerne skyldes, ifølge ministeren, at danske
forsørgelsessystemer åbner for en fødekæde af offentlig forsørgelse.
Det er ikke en trussel mod den danske aftalemodel, men det er en
opgave, der skal løses, fastslog ministeren, der ved mange lejligheder
også før han blev minister har erklæret sig som varm fortaler for at
beskære de offentlige ydelser. Han har blandt andet kaldt Danmark et
”taberland” i forhold til Sverige i forhold til antal voksne i den
arbejdsdygtige alder, der bliver forsørget af staten.
Jørn Neergaard Larsen efterlyser samtidig en større grad af fælles
fodslag mellem de faglige organisationer, eksempelvis i forhold til det
ømtålelige spørgsmål om, hvorvidt EU skal lovgive om mindsteløn. Den
danske og nordiske fagbevægelse ser generelt lovbestemt mindsteløn som
en katastrofe, mens lønmodtagerorganisationer i mange andre EU-lande
ønsker lovbestemt mindsteløn som et værn mod social dumping og
urimelige vilkår på arbejdsmarkedet, og hovedparten af EU’s
medlemslande har også allerede en national mindsteløn. Den uenighed
skaber uklarhed og gør det vanskeligere at forklare EU-Kommissionen og
EU-Domstolen, at der er brug for at strikke løsninger sammen, der
tilgodeser den danske arbejdsmarkedsmodel, mener
beskæftigelsesministeren.
Kom ud af boblen
Formanden for NFS, Bente Sorgenfrey, medgav ved konferencen, at der
er meget stor uenighed i europæisk fagbevægelse om lovbestemt
mindsteløn, og at det giver klare udfordringer i forhold til at give
europæisk fagbevægelse et tydeligt mandat i dialogen med EU.
Fra højre til venstre: Bente Sorgenfrey, Pernille Knudsen,
Lizette Risgaard.
I fagbevægelserne i sydeuropæiske lande er et stort ønske om
lovbestemt mindsteløn. Bente Sorgenfrey understregede, at hun er imod
både lovbestemt mindsteløn og almengøring af overenskomster, som det
praktiseres i Norge, men spørgsmålet må kunne diskuteres, selvom det er
kontroversielt i den nordiske fagbevægelse.
– Vi kan ikke sidde i vores egen lille boble og ikke ville se på
udfordringerne, sagde hun.
NFS repræsenterer næsten ni millioner lønmodtagere i Norden som
medlemmer af i alt 16 LO-organisationer, tjenestemands- og
akademikerorganisationer, herunder den danske hovedorganisation FTF med
450.000 offentligt og privat ansatte danske lønmodtagere, som Bente
Sorgenfrey er mangeårig forbundsformand for.
En egentlig EU-fastsat mindsteløn synes ikke realistisk i en
overskuelig fremtid, men de nordiske modeller er i stigende grad
undtagelsen i Europa, fastslår rapporten ”Europa og den nordiske
aftalemodel”. I rapporten beskriver en række eksperter, hvordan
EU-lovgivning og EU-rets indvirker på de nordiske landes
arbejdsretslige regler, eksempelvis om løn.
