Under valgkampen kæmpede det socialdemokratiske parti Siumut hårdt
for at vende tilbage til magten efter fire år i oppositionens
skygge.
Indsatsen mod arbejdsløsheden, der ikke mindst rammer de mange
ufaglærte, var et af temaerne. Og efter valgsejren, hvor Siumut igen
kunne indtage landsstyreformandskontoret, er det også en klar del af
den nye koalitions grundlag at sikre en hurtig og målrettet indsats, så
de cirka 3.800 ledige kan komme i job.
Koalitionens beskæftigelsespolitik har allerede været genstand for
debat i Siumuts egne rækker. Og her har landsstyrets umiddelbare
budskab været, at man sætter ind med kurser og særlige projekter, ikke
mindst målrettet unge, der ikke er kommet i gang med en uddannelse
efter folkeskolen. Dertil kommer renoveringsprojekter i bygderne, der
finder sted i samarbejde med Grønlands fire kommuner.
Den vigtigste facet er imidlertid ikke de enkelte kurser og
projekter, der uden tvivl både er velmente og efterspurgte. Men det
faktum, at svaret til de kritiske spørgere i Landstingssalen er
nøjagtig det samme, som den tidligere regering kunne have givet, både
når det gælder aktiviteterne og de økonomiske bevillinger.
For der er ikke nogen realistisk quickfix-løsning på problemet,
uanset hvilken regering, der er ved magten.
Den umiddelbart mest realistiske nøgle til at nedbringe
arbejdsløsheden i større målestok er at få gang i for eksempel miner
eller andre store industriprojekter.
Og på denne front venter vi stadigvæk på, hvad den nye regering vil
spille ud med, når det gælder rammebetingelserne for de store
udenlandske selskaber, der søger mod Grønland.
Det nye landsstyre venter i løbet af i år og næste år, at der kan
komme i alt seks mineprojekter i gang. Men inden det kommer så vidt,
skal de økonomiske rammer være på plads. Det gælder ikke mindst den
såkaldte royalty på mineområdet – en afgift til Grønland for at
selskaberne kan udnytte ressourcerne i undergrunden.
Siumut havde som mærkesag under valgkampen at ændre hele
beskatningen for mineindustrien. Og på Landstingets efterårssamling
ventes landsstyret at præsentere sit udspil.
En vigtig faktor er omvendt, hvordan mineselskaberne vil forholde
sig til udspillet. For bakker de ud, bliver det endnu vanskelligere at
skaffe nye arbejdspladser.
Og erfaringerne viser, at det ikke er lige til at drive
minevirksomhed i Grønland. Tidligere i år var Nalunaq-guldminen i
Sydgrønland en hårs bredde fra at lukke på grund af økonomiske
problemer. Og udelukkende på grund af kreditorernes velvillighed kører
minen midlertidigt videre.
