Jobrotation er et centralt element i den
socialdemokratisk ledede danske regerings indsats mod ledighed.
Erfaringerne viser, at det er et af de mest effektive redskaber til at
give ledige og nyuddannede arbejde joberfaring, og jobrotation roses
til skyerne af både fagbevægelse, jobcentre og eksperter.
Blandt fortalerne er Henning Jørgensen,
professor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning, CARMA, på Aalborg
Universitet:
– Jobrotation er et fremragende instrument, der
retter sig mod både unge og ældre og slår to fluer med ét smæk.
Ordningen binder indsatsen for at få arbejdsløse i job sammen med
indsatsen for at øge beskæftigelsen, siger Henning Jørgensen.
Betalt vikar
Princippet i jobrotation er, at en virksomhed
kan sende medarbejdere på opkvalificerende kursus og imens lade
arbejdsopgaverne udføre af en arbejdsløs, som stilles til rådighed af
det lokale jobcenter, der også yder et tilskud pr. kursustime.
Arbejdsgiveren har dermed reelt ingen eller meget få udgifter til at
sende medarbejdere på kursus med vikar. Samtidig viser erfaringerne, at
jobrotation er det mest effektive af alle midler til at få arbejdsløse
ind på jobmarkedet.
– Der er klar evidens for, at jobrotation
virker. Det er oprindeligt en dansk opfindelse og blev brugt meget
tilbage i 1990erne, hvor det øvrige Norden og EU lod sig inspirere af
vores erfaringer, mens vi desværre selv lod ordningen gå næsten i
glemmebogen, selvom den viste sig meget effektiv, siger
professoren.
Han glæder over at jobrotation igen prioriteres
politisk og efterlyser en mere systematisk videnopsamling om effekten
af jobrotation. Den eneste større og nyere undersøgelse er fra
Beskæftigelsesregion Nordjylland i 2012, og den viste imponerende
resultater: Mere end 6 ud af 10 langtidsledige blev selvforsørgende
efter jobrotation.
Svær start
Flere hundrede millioner kroner har regeringen
de seneste år og af flere omgange afsat til jobrotation. Senest afsatte
Folketinget i maj 2013 ekstra 120 millioner kroner til jobrotation. I
forvejen var der afsat over 300 mio. kr. til jobrotation i de seneste
års finanslove, i akutpakken og ungepakken.
Trods de mange støttekroner er det gået
langsommere end ventet at få virksomhederne til at bruge
jobrotationsordningen. Især private virksomheder er tilbageholdende.
Nogle frygter at bruge lang tid på administration.
At ordningen er træg at få i gang, skyldes
ifølge Henning Jørgensen også, at virksomhederne under de senere års
lavkonjunktur har skåret generelt ned på efter- og videreuddannelse, og
at mange jobcentre har meget lidt kontakt til virksomhederne.
– De kommunale jobcentre har de senere år
næsten ikke haft kontakt til virksomhederne, og det er et stort
problem. Jobrotation kræver tæt samarbejde mellem virksomhed og
jobcenter om at finde arbejdsløse med de rette kvalifikationer til at
fungere som jobrotationsvikarer.
Professoren glæder sig over, at
beskæftigelsesminister Mette Frederiksen har igangsat en kulegravning
af jobcentrene og varslet, at jobcentrene skal bruge mere tid på
virksomhedskontakt.
