Arvestykker kan sætte sindene i kog. Det gælder ikke mindst
dagpengesagen, som den socialdemokratisk ledede danske regering har
arvet fra den tidligere borgerlige regering, der trods ramaskrig fra
venstrefløj og fagbevægelse skar den maksimale dagpengeperiode ned fra
fire til to år.
Socialdemokraterne og SF, der dengang kæmpede imod med næb og kløer,
har været nødt til at fastholde dagpengeforringelserne for at få De
radikale med i regering, og det er dyrt betalt: kritikken har haglet
ned over regeringen. Og kritikken er ikke aftaget i styrke, selvom
regeringen har lanceret en akutpakke, der skal sikre en særlig
jobindsats over for de mange tusinde arbejdsløse modtagere af dagpenge,
der i år ryger ud af dagpengesystemet og må fortsætte på den langt
lavere kontanthjælp eller helt uden offentlig forsørgelse.
Akutpakken afsætter over tre hundrede millioner kroner til en
såkaldt holdholdt akutindsats, der udbyder opkvalificerende kurser til
berørte dagpengemodtagere og stiller dem foran i køen til ledige job.
Men det skaber så få job, at beskæftigelsesminister Mette Frederiksen
(S) har erkendt, at det går for langsomt. Hun skyder skylden på den
økonomiske krise og fastholder, at akutpakken virker.
Den vurdering står regeringen ret alene med. Mere end 50 procent af
danskerne synes, at regeringen har gjort for lidt for at hjælpe de
personer, der står til at ryge ud af dagpengesystemet. Den liberale
tænketank Cepos mener, at regeringens plan om akutjob vil skævvride
arbejdsmarkedet, og borgerlige partier kalder aftalen for urimelig og
diskriminerede.
Akutpakken er, ifølge de mange kritikere, ved udvikle sig til en
kaput pakke – altså itu. De forudser, at dagpengesagen kan koste
regeringen livet, med mindre der kommer fuld tryk på beskæftigelsen.
Det sker dog næppe foreløbig. Arbejdsløsheden ligger stadig stabilt på
seks procent, som den har gjort de seneste tre år.
