Alt for mange danskere ryger ind og ud af arbejdsløshedskøen, når
konjunkturerne går op og ned, og en del af forklaringen er, at
beskæftigelsespolitikken fungerer får dårligt. Det mener den danske
regering, som derfor har bedt et ekspertudvalg lave et kritisk
eftersyn af hele beskæftigelsesindsatsen.
– Vi har brug for at få set hele vores beskæftigelsesindsats
grundigt igennem. Det virker til, at der er noget, der ikke passer
sammen, når der både er ledige stillinger, og samtidig folk, der ikke
har et arbejde, sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), da
kulegravningen blev annonceret.
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) fastslår, at
beskæftigelsespolitikken ikke er god nok i dag.
– Der er brug for en ny start for indsatsen, der alt for længe har
kørt i ring med det lange lys slukket. Det har ført til kontrol og
meningsløs aktivering frem for reel opkvalificering og varig
beskæftigelse, siger Mette Frederiksen.
Beskæftigelsesindsatsen koster hvert år op mod seks milliarder
danske kroner og har se seneste fem år været lagt i hænderne på 94
kommunale jobcentre. Det nye ekspertudvalg har ikke direkte fået til
opgave at foreslå en ny organisering af beskæftigelsesindsatsen, men
formanden for det nye udvalg, tidligere sundheds- og skatteminister
Carsten Koch (S), udelukker ikke, at udvalget kan ende med at foreslå
at flytte ansvaret for beskæftigelsesindsatsen væk fra kommunerne, der
fik opgaven overdraget af den tidligere borgerlige regering i 2007.
I dag er der et jobcenter i hver kommune, og arbejdsløse borgere
skal henvende sig på jobcenteret i deres egen kommune, selvom mange
danskere arbejder uden for deres egen kommune. Jobcentrene har i årevis
også været voldsomt kritiseret for at have for dårligt uddannet
personale og for at bruge hovedparten af tiden på at administration og
dokumentation frem for at forsøge at kontakt mellem ledige og
virksomheder.
Kritikken af jobcentrenes beskæftigelsesindsats er forstærket det
seneste år, også fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, der har
kaldt det ”en kæmpe systemfejl”, som ”spilder de lediges tid”, og
statsministeren hæfter sig ved, at en del virksomheder har helt opgivet
at bruge jobcentrene til at finde arbejdskraft.
De godt 7.000 ansatte på jobcentrene hilser kulegravningen
velkommen. De peger på, at det er statens detailregulering af centrene,
der forpligter dem til at bruge al energi på at tjekke, om ledige reelt
står til rådighed for arbejdsmarkedet. Kommunerne håber også på, at
kulegravningen vil føre til et opgør med detailstyring og bureaukrati.
Alene loven om jobcentrenes arbejde er på over 22.000 sider.
Foruden udvalgets udredning vil regeringen lytte til en partsgruppe
bestående af arbejdsmarkedets parter, der også har hilst
udvalgsarbejdet velkommen.
Kulegravningen munder ud i to rapporter. Første del belyser
indsatsen for ledige, der er parate til at komme i job. Anden del
undersøger indsatsen for de ikke-arbejdsmarkedsparate, det vil sige
personer på kontanthjælp, sygedagpenge, ledighedsydelse eller
revalidering. Den første rapport og udvalgets anbefalinger ventes klar
i efteråret, mens den anden rapport efter planen er færdig i efteråret
2014, oplyser Beskæftigelsesministeriet.
