Markant flere danskere end tidligere oplever, at deres fysiske
arbejdsmiljø er blevet bedre, og flere føler sig bakket op af leder og
kollega. Samtidig er andelen der oplever vold og trusler dog i kraftig
vækst, og kortuddannede føler sig stadig markant mest nedslidte af
deres job.
Det viser en ny stor undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter
for Arbejdsmiljø (NFA). 10.600 lønmodtagere og selvstændige mellem
18-59 år fra forskellige brancher har svaret på spørgsmål om deres
fysiske og psykiske arbejdsmiljø og helbred i 2010. En del af
spørgsmålene blev også stillet i 2005, og undersøgelsen kortlægger
derfor udviklingen i oplevelsen af fysisk og psykisk arbejdsmiljø, og
den er præget af både markante fremskridt og store tilbageskridt.
Et stort fremskridt er, at markant færre siger, at de har et hårdt
fysisk arbejde. Betydeligt færre beretter om en arbejdsdag med
bærearbejde, løft og vrid i ryggen, skub og træk i en stor del af
arbejdstiden. Der er også færre, der oplever, at de skal arbejde meget
hurtigt, og den selvrapporterede ugentlige arbejdstid er faldet.
Den positive udvikling i det fysiske arbejdsmiljø dækker dog over stor
variation og er ikke entydig.
Markant flere angiver at være udsat for vibrationer i hele kroppen fra
eksempelvis køretøjer og maskiner, og flere udfører ensartede finger-
og armbevægelser mange gange i minuttet. Lidt flere end fem år før
oplever stillesiddende arbejde, og flere beretter om støjgener. Lidt
færre vurderer deres generelle helbred som ”meget godt” eller ”godt”,
og undersøgelsen kan ikke påvise fald i andelen, der rapporterer at
have været ude for en anmeldepligtig arbejdsulykke.
Vold og mobning i fremgang
For det psykiske arbejdsmiljø er tendensen tilsvarende broget. Flere
svarpersoner rapporterer, at de får mere støtte både fra nærmeste leder
og fra kolleger. Til gengæld rapporterer flere medarbejdere også om
følelsesmæssige krav i deres arbejde, og færre oplever mening i deres
arbejde.
Der er også mange flere end tidligere, der angiver at have oplevet
mobning, vold og trusler om vold. Ifølge undersøgelsen er der tale om
en både ”markant og signifikant” stigning i andelen af medarbejdere,
der oplever at være blevet mobbet på deres arbejdsplads, truet med vold
og udsat for vold. 6,4 procent oplevede trusler om vold i 2005. I 2010
var det 10,6 procent. I 2005 rapporterede 3,3 procent, at de havde
været udsat for vold. I 2010 var det 7,5 procent. Og hvor der er 2005
var 10,3 procent, der havde oplevet at blive mobbet inden for de sidste
12 måneder, var det i 2010 tilfældet for 12,5 procent.
Mobning rapporteres oftest af jobgrupper, der arbejder ned
mennesker, især i hjemmepleje, hjemmehjælp og blandt omsorgsmedhjælper,
pædagoger, pædagogmedhjælpere og rengøringsassistenter. Mens
politifolk, fængselspersonale, undervisnings- og omsorgsarbejdere og
handicappede oftest har oplevet at være udsat for vold og trusler om
vold på arbejdet inden for de sidste 12 måneder. Kvinder oplever
generelt mere mobning, vold og trusler om vold på arbejdspladsen end
mænd.
Advarsel mod nedskæringer
Undersøgelsen dokumenterer markante forskelle mellem jobgrupper.
Rengøringsassistenter, hjemmehjælpere, pædagoger og selvstændige
angiver i højere grad end andre faggrupper, at de i mere end en
fjerdedel af arbejdstiden arbejder med ryggen foroverbøjet eller vrider
eller bøjer ryggen mange gange i timen.
Høje følelsesmæssige krav rapporteres især i jobgrupper, som
arbejder med mennesker. Det er til gengæld også de jobgrupper, hvor
flest oplever mening i arbejdet.
Mekanikere, maskin- og metalmontører samt slagteriarbejdere har høj
risiko for ulykker og vurderer deres sikkerhedsklima lavere end andre
jobgrupper. Og unge mellem 18 og 24 år oplever dobbelt så stor risiko
for arbejdsulykker som deres ældre kolleger.
Undersøgelsen får den danske fagbevægelse til at advare indtrængende
imod kommende nedskæringer på arbejdsmiljøområdet. LO-sekretær Ejner K.
Holst hæfter sig ved, at undersøgelsen afdækker fortsat stor social
ulighed og advarer mod en afskaffelse af efterlønsordningen:
– Grupper som rengøringsassistenter, hjemmehjælpere og folk i
byggeriet har stadig et urimeligt hårdt fysik arbejde. Et arbejde, der
gør, at de har ondt i kroppen i mange år, inden de kan trække sig
tilbage fra arbejdsmarkedet. Derfor forekommer det fuldkommen grotesk,
at et flertal i Folketinget vil afskaffe efterlønnen, der jo netop
bruges af folk med hårdt fysisk arbejde, siger Ejner K. Holst.
Behov for forebyggelse
LO-sekretæren finder det også uacceptabelt, at regeringen har skåret
dybt i bevillingen til Forebyggelsesfonden og de midler,
arbejdsmarkedets parter fordeler i brancher med behov for bedre
arbejdsmiljø. Og han advarer mod at lade varslede nedskæringer i den
offentlige sektor ramme Arbejdstilsynet.
FTF, der er hovedorganisation for ca. 450.000 offentligt og privat
ansatte, udtrykker især bekymring over stigningen i oplevet mobning,
trusler og vold på arbejdspladsen. FTF er på linje med LO i kritikken
af regeringens beslutning om at skære kraftigt i midlerne til
Forebyggelsesfonden og advarer også mod at skære ned i Arbejdstilsynet
og Beskæftigelsesministeriet.
– Det er dybt bekymrende, at vi ser en stigning i antallet af
medarbejdere, som oplevet et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Derfor er
det også fuldstændig uacceptabelt, at forligspartierne vælger at
underminere forebyggelsesindsatsen mod bl.a. stress og psykisk
nedslidning, siger Bente Sorgenfrey, formand for FTF.
Undersøgelsen består af såkaldt deskriptive analyser, der ikke
afdækker, hvorfor de adspurgte oplever eget arbejdsmiljø, som de
gør.
