For en indisk eller kinesisk specialist er de nordiske
arbejdsmarkeder mere ens end forskellige, og der kan være store fordele
for de nordiske lande ved at udveksle viden om rekruttering fra
tredjelande og at lave fælles indsatser, der skal markedsføre Norden
over for kvalificeret arbejdskraft fra lande uden for EU og Norden.
Det konkluderede de mange repræsentanter for nordiske myndigheder,
forskere og arbejdsmarkedets parter, der mandag var samlet i København
til en konference om, hvordan de nordiske virksomheder kan tiltrække og
fastholde højtuddannede medarbejdere fra udlandet.
– Det giver mening at sammenligne indsatser og at samarbejde om
eksempelvis at tiltrække arbejdskraft udefra. Nordisk Ministerråd
brander nordisk kultur og nordisk mad – hvorfor ikke også brande det
nordiske arbejdsmarked, foreslog departementschef i
Beskæftigelsesministeriet, Bo Smith.
Direktøren for et af de tre statslige Workindenmark-centre, Marianne
Hansen, er på samme linje:
– Når en indisk ingeniør forlader Danmark for at fortsætte karrieren
i et andet land, er det bedre, at han rejser til Norge end til USA. Vi
kan i Norden blive skarpere på en strategi, der ser de nordiske
arbejdsmarkeder som ét og målretter indsatsen mod arbejdskraft i
bestemte lande. Det kunne være spændende at samarbejde om, sagde
direktøren.
Fælles udfordringer
Ved konferencen, der var arrangeret af Nordisk Ministerråd og
Beskæftigelsesministeriet i Danmark, blev deltagerne præsenteret for
hovedkonklusionerne i den dugfriske rapport ”Rekruttering av
kompetansearbeidskraft fra tredjeland til Norden: Reguleringer,
strategier og realiteter”. Rapporten er udarbejdet for Nordisk
Ministerråd og en række ingeniør- og arbejdsgiverorganisationer i
Norden af forskere fra forskningscentre i Danmark, Sverige og Norge.
Rapporten dokumenterer, hvordan de nordiske lande alle er optagede af
at fjerne lovgivningsmæssige og administrative hurdler for udlændinge,
der søger opholds- og arbejdstilladelse til arbejde, som stat og
virksomheder mangler arbejdskraft til at udføre. Strategierne er
forskellige, men udfordringerne ens, fastslår rapporten.
Alle vestlige lande bejler til de bedste hjerner, og Norden er ikke
umiddelbart den højst kvalificerede arbejdskrafts førstevalg. Forskerne
anbefaler derfor et samarbejde de nordiske lande imellem. Det er
vigtigt at have beslægtede regler og i fællesskab at slå på
kvaliteterne ved de nordiske arbejdsmarkeder, vurderer Nana Wesley
Hansen fra forskningscenteret FAOS på Københavns Universitet. Hun er
medforfatter til rapportens afsnit om Danmarks indsats for at
rekruttere og fastholde udenlandsk arbejdskraft, og hun har skrevet
rapportens sammenfatning.
– De nordiske lande har de samme udfordringer: At tiltrække præcis
den arbejdskraft udefra, som der er brug for, at sænke de
administrative barrierer, og at gøre det rart for udenlandske
medarbejdere at være her. Og da vores rapport ikke tyder på alvorlig
indbyrdes konkurrence om den udenlandske arbejdskraft, er det oplagt at
de nordiske lande går i dialog om et bredere samarbejde, siger Nana
Wesley Hansen.
Rapporten viser blandt andet, at Sverige – målt på antal
arbejdstilladelser – er klart bedst til at tiltrække udlændige fra
tredjelande, mens Norge tiltrækker flest EU-borgere. Hver gang én
udenlandsk ingeniør slår sig ned for at arbejde i Danmark, kommer der
således fire til Sverige – selvom Danmark både kan tilbyde et højere
lønniveau og et lavere skattetryk end svenskerne.
Rapporten undlader at kåre et land som bedst til rekruttering i
udlandet. Men forskerne fra FAOS, Fafo og Uppsala Universitet gætter
på, at lønniveauet i Norge er med til at gøre Norge så attraktiv for
EU-borgere, mens Sveriges mange store virksomheder giver godt
udgangspunkt for rekruttering af arbejdskraft i lande uden for EU og
Norden.
Nyt syn på udenlandsk arbejdskraft
De nordiske lande ændrer ikke kun på regelværket disse år. Det er
også en fællesnordisk tendens, at synet på udenlandsk arbejdskraft
ændrer sig i mere positiv retning – og det endda i en tid med økonomisk
krise og arbejdsløshed. Departementschef Bo Smith betegner udviklingen
i Danmark de senere år som et ”paradigmeskift”, der startede med
udvidelsen af EU mod øst.
Også i mange lønmodtagerorganisationer i Norden er holdningen til
den udenlandske arbejdskraft blevet mindre uforsonlig og frygten for
social dumping mindre. En række nordiske ingeniørfagforbund har
medfinansieret Nordisk Ministerråds rapport om rekruttering fra
tredjelande. Blandt dem er Norges Ingeniør- og Teknologorganisation,
NITO, og organisationens præsident, Marit Stykket, er ikke i tvivl om,
at rekruttering i tredjelande er nødvendig:
– At vi som fagbevægelse er involveret i rekruttering i udlandet kan
undre, men det er vigtigt at have kendskab til de forhold, der
udfordrer vores medlemmer, og trods finanskrisen er temaet lige
relevant. Vi klarer ikke at være attraktive uden tilførsel af
arbejdskraft.
Der vil i fremtiden være et enormt teknologibehov, som kræver
kompetencer udefra, hvis nordiske virksomheder og de små, åbne og
sårbare nordiske økonomier skal klare sig internationalt, forudser
Marit Stykket.
Job til ægtefælle
Èt er at rekruttere arbejdskraft. Næste skridt er at fastholde dem,
og det kræver også en aktiv og målrettet indsats. Konferencen i
København beskæftigede sig derfor også indgående med de forudsætninger,
udenlandske medarbejdere har for at få en god start på deres nye
arbejdsliv og på betydningen af tiltag, der kan hjælpe til at fastholde
de nye medarbejdere.
En ny udenlandske medarbejder behøver hjælp til at skaffe bolig og
til kontakten til det nye lands myndigheder om for eksempel skattekort,
valg af læge og hjælp til at få eventuelle børn meldt ind i en skole,
og det er myndighederne i Danmark ved at gøre lettere med såkaldte
one-stop-shops, hvor de udenlandske medarbejdere kan klare al
myndighedskontakt ét sted.
Endnu vigtigere er det imidlertid at sikre job og netværk til
en medfølgende ægtefælle og at internationale skolepladser tilgængelige
for de udenlandske familier, fastslog flere oplægsholdere ved
konference. Alle undersøgelser viser, at familiens trivsel er meget
vigtig for at fastholde den udenlandske arbejdskraft.
Workindenmark-direktør Marianne Hansen vurderer, at otte ud af ti
udenlandske medarbejdere, der forlader Danmark igen, begrunder
beslutningen med, at deres ægtefælle ikke trives. Et job til ægtefællen
er den allerbedste garanti for, at ægtefællen trives. De danske
Workindenmark-centre bruger derfor mange ressourcer på at hjælpe
ægtefællerne til at søge job via blandt andet en ægtefællejobbørs og
kurser i at skrive CV.
Centrene samarbejder også med expat-netværk og tilskynder
udenlandske familier til at deltage i sociale arrangementer med andre
udlændinge. Det er et fællestræk ved nordiske arbejdspladser, at
medarbejderne skynder sig hjem til familien efter arbejdstid, og derfor
er det meget svært for udenlandske medarbejdere at opbygge sociale
relationer med deres nordiske kollegaer efter arbejdstid.
Sats på familien
Den børsnoterede norske web-udviklingsvirksomhed Opera Software har
54 nationaliteter ansat på sit Oslo-kontor, og her er opgaven med at
gelejde ny udenlandske medarbejdere gennem det norske bureaukrati lagt
i hænderne på mentorer, der selv har prøvet det. Der er også udpeget et
særligt expat-team, som sørger for at arrangere sociale sammenkomster
og fester, så de mange udenlandske medarbejdere ikke skal sidde alene
eksempelvis juleaften og nytårsaften.
HR-direktør i Opera Software, Tove Selnes, holdt oplæg ved Nordisk
Ministerråds konference og benyttede lejligheden til at beklage, at
myndighederne – trods mere smidige regler – stadig kan være måneder om
at behandle ansøgninger om visum og arbejdstilladelse fra ansøgere fra
tredjelande.
Samme melding kom fra Svensk Näringsliv og virksomheden ABB, der med
120.000 medarbejdere i 100 lande har behov for cirka 400
arbejdstilladelser om året. Gunilla Kjell er International Assignment
Specialist i ABB. Hun vurderer, at sagsbehandlingstiden er faldet fra
cirka tre måneder til tre uger, men at det er stadig svært at flytte
folk og at skaffe de ingeniørkundskaber, virksomheden behøver.
Anbefaler længere varighed
Forskerne bag rapporten anbefaler politikerne at overveje at
give opholds- og arbejdstilladelser af længere varighed end i dag. Det
vil bidrage til at fastholde flere. Professor på Copenhagen
Businessschool Jan Rose Skaksen, er enig. Han er medlem af den danske
regerings Vækstforum og har her blandt andet anbefalet, at den danske
greencard-ordning gøres mindre kompliceret, og at forskerordningen
udvides, så udenlandske forskere kan være i Danmark i op til fem år til
lav skat. Til gengæld kan man stramme op, så færre danskere benytter
ordningen, anbefaler han.
Professoren opfordrer de nordiske lande til at gøre langt mere for
at markedsføre sig som et familievenlige.
– De nordiske lande er fantastiske steder at bo for familier, og det
undrer mig, at man ikke slår mere på den kvalitet. De nordiske lande
bør udnytte dette fortrin. Eksempelvis at skabe flere pladser på
internationale skoler, så udenlandske familier ikke behøver at rejse ud
igen, når deres børn når skolealderen.
