Sjældent har danske politikere været så enige om at fordømme et
udsagn fra en indtil da helt ukendt mand, Robert Nielsen. I et
interview fortalte Robert Nielsen, at han de seneste 11 år har levet af
offentlig forsørgelse, selvom han sagtens kunne varetage et
arbejde.
Det fik en lavine af forargelse til at rulle. For Robert Nielsen,
der straks af medierne fik tilnavnet Dovne Robert, vil hellere være på
kontakthjælp end have et lønarbejde og er i 11 år stort set lykkedes
med at og bevidst har søgt at slippe for arbejde, aktivering samt
jobkurser og er begyndt tre universitetsstudier uden at gennemføre
nogen af dem.
At Dovne Robert siger højt og uden den mindste skam, at han gerne
lader sig forsørge frem for at gå på arbejde hver morgen, har banet vej
for en forfriskende debat om selve grundpillen i velfærdssamfundet,
nemlig at man skal yde efter evne og nyde efter behov.
Den sammenhæng anerkender Dovne Robert tilsyneladende ikke, og hvis
tilpas mange har det som ham, hænger velfærdmodellen ikke sammen.
Danmarks velfærdssamfund ville være truet, hvis der var mange som
Robert, der ikke løfter deres pligter, erkender regeringen men har
skyndt sig at forsikre, at ”Dovne Robert” er et særtilfælde og ikke
repræsentativ for de mange hundrede tusinde i den arbejdsdygtige alder,
der står uden for arbejdsmarkedet.
Men der er mange som Dovne Robert, og det skal være sværere for
kontakthjælpsmodtagere at undgå at komme i arbejde, lyder det fra den
borgerlige opposition forud forhandlingerne med S-SF-R-regeringen om en
reform af kontanthjælpsreglerne. Regeringen har varslet, at hele
beskæftigelsesindsatsen skal ses efter i sømmene, og hvis der er flere
som Dovne Robert, vil de møde strammere krav, mens de mange, som gerne
vil have et arbejde, har udsigt til mindre kontrol.
For Dovne Robert selv bliver stramningerne måske ikke aktuelle. Han
har fået et konkret jobtilbud på hånden i kølvandet på den store
medieopmærksomhed: Som klummeskribent til et nyt underholdningsprogram
på DR TV.
