Den danske arbejdsmarkedsmodel er en meget magtfuld størrelse. Det
dokumenterer en videnskabelig kortlægning af magteliten i Danmark. 423
danskere er udpeget som den absolutte magtkerne, fordi de er forbundet
med flest andre magtfulde personer via officielle og formelle netværk,
bestyrelser, kommissorier og relationer til kongehuset. Magtkernen er
defineret ved at være forbundet til mindst 199 andre magtfulde.
Den nye rangordning af magtens mænd og kvinder viser et
tankevækkende mønster: Top15 tæller ikke en eneste folkevalgt. End ikke
statsministeren er med i magttoppen, der er totalt domineret af
fagforeningsformænd og topchefer i store virksomheder og
arbejdsgiverorganisationer.
At arbejdsmarkedets parter sidder så tungt på magten er særligt
tankevækkende i lyset af, at fagforeningerne i disse år mister
medlemmer i stort tal. Både arbejdsmarkedets parter og
arbejdsmarkedsforskere de senere år har advaret om, at medlemsflugten i
kombination med øget pres for mere fælles lovgivning i EU risikerer at
udhule og på sigt helt kan true den såkaldte flexicuritymodel for
arbejdsmarkedet. Modellen, som er unik for Danmark og det øvrige Norden
indebærer, at de fleste aftaler på arbejdsmarkedet indgås mellem
arbejdsgivere og arbejdstagere uden lovgivning. Og magtkortlægningen
tyder på, at den model indtil videre lever og har det godt – ydre pres
og medlemsflugt til trods.
Helt øverst i magtelitens top sidder Claus Jensen, formand for Dansk
Metal, der er Danmarks femte største LO-forbund. Han er ret ukendt i
den brede offentlighed, men det skal man ikke tage fejl af, for han er
den person i hele Danmark med det suverænt bedste netværk. At formanden
for et LO-forbund besidder den position, har Claus Jensen selv
begrundet med den danske model. Han har i forbindelse med
magtkortlægningen udtalt følgende om det meget tætte netværk mellem
fagforeninger og virksomheder: ”Det er jo derfor, at vi aldrig har haft
revolution i Danmark. Vi analyserer nogle problemer, så bliver vi enige
om, at de skal løses til glæde for samfundet”.
At medlemmerne af magteliten bidrager til stabilitet ved at tale med
hinanden, mener også forskerne bag kortlægningen, begge sociologer på
Københavns Universitet. Men de ser også store ulemper ved, at
arbejdsmarkedets parter sammen har så stor magt. Magteliten er nemlig
svær at komme ind i, medlemmerne af den har en fælles interesse i at
bevare magten, og eliten er ikke repræsentativ for det danske samfund.
Det ser forskerne som et demokratisk problem.
