Rusland er et af de store køberlande af atlantisk opdrætslaks. Men
med de nye handelssanktioner har landet reduceret muligheden for at få
fat i laks, som er blevet alt mere populær i landet de senere
år.
Eneste producenter af laks, som har mulighed for at sælge den frisk
til det russiske marked er de færøske. Alle de øvrige opdrættere er
ramt af boykotten på nær de chilenske, men de ligger for langt væk fra
Rusland til at eksport er en mulighed.
Det mærkes på Færøerne i disse dage, hvor interessen fra russiske
opkøbere er øget. For øernes største opdrætsselskab, pf. Bakkafrost,
kan den russiske interesse også mærkes på aktiekursen. Bakkafrost var
den eneste virksomhed på seafood index’et på Oslo Børs, hvis
aktiekurser steg som følge af de russiske sanktioner.
Det er ikke første gang, at færøsk opdrætsindustri er havnet
lukrative situationer på grund af udefrakommende
begivenheder.
Problemer med sygdom i den chilenske opdrætsindustri for en del år
siden åbnede en lukrativ dør til de nordamerikanske sushi-restauranter.
Og den norske Nobelkomité’s beslutning om at tildele systemkritikeren
Liu Xiaobo fredsprisen, åbnede også døre til det kinesiske marked for
færøske lakseeksportører.
Færøske fiskeprodukter er ikke omfattet af de russiske sanktioner,
da Færøerne står uden for EU. Fra landstyrets side har man heller ingen
intentioner om at til slutte sig de vestlige sanktioner mod Rusland som
følge af den russiske intervention i Ukraine.
– Færøerne går ikke ind for at løse politiske kriser med boykot og
sanktioner. Vi ønsker diplomatiske løsninger, sagde Færøernes lagmand,
Kaj Leo Holm Johannessen, ved afrejsen til et planlagt besøg i Rusland
i september, hvor netop handelshindringer af færøske fiskevarer var på
dagsordenen.
Færøerne er jo netop kommet ud af et import boykot af pelagiske
fiskevarer, som EU indførte for et år siden som følge af Færøernes
opsigelse af kvoteaftalen mellem kyststaterne, og den efterfølgende
egenfastsættelse af kvoter for makrel og atlantoskandisk
sild.
Dén sanktion var en udfordring for Færøernes pelagiske industri, som
skulle oparbejde en ny marked i Østeuropa samt finde nye veje til
Afrika uden om de europæiske transithavne. En erfaring, som koster i
resultatet for 2013 og 2014, men som godt kan vise sig at blive gavnlig
på længere sigt.
