33-årige Laura Astrid Colstrup er DJ ved fester, receptioner, festivaler, bryllupper og på spillesteder, herunder Rört – et bevægelsesinstitut i København, hvor hun også har kontorplads.
Read this article in English on Nordic Labour Journal
– Cirka en gang om ugen er jeg ude som DJ, og det holder jeg virkelig meget af, selvom arbejdstiderne ofte er lidt vilde. Arbejdsdagen begynder tit tæt på midnat, og så er jeg først hjemme midt om natten, siger hun.
Sideløbende med DJ-arbejdet er Laura Astrid Colstrup konsulent i relation til inklusion af mennesker med store kroppe i bevægelsesinstituttet Rört, som underviser i blandt andet yoga og dans.
– Jeg bliver selv dagligt konfronteret med, at jeg har en krop, der ikke passer ind i normen, og det er derfor meget meningsfuldt for mig, at mine levede erfaringer kan bruges af andre.
– Det er vigtigt for mig, at mit arbejde er relevant, og at arbejde for øget diversitet skaber stor værdi for mig.
Uden sikkerhedsnet
Ud over DJ-jobs og konsulent-arbejdet driver Laura Astrid Colstrup egen virksomhed, Frirum.kbh, hvor hun tager hjem til folk og hjælper med at rydde op i deres hjem og i deres ting. Lige nu samarbejder hun med Københavns Kommune om en fælles kampagne for at få kommunens borgere til at give kasserede brugsgenstande videre til byens nærgenbrugsstationer.
– Jeg har altid godt kunne lide at rydde op og sikre, at ting jeg og andre bare har stående kommer ud af hjemmet og tilbage i cirkulation, så andre får gavn af dem. Jeg elsker, at oprydning kan give mere ro og overskud i hverdagen.
Oveni har hun netop taget et deltidsjob som afvikler af events i Demokrati Garage, et fysisk mødested for demokratisk udvikling og fællesskab, der har til huse i et tidligere autoværksted i Københavns Nordvest-kvarter, hvor også Rört ligger.
– Mit nye deltidsjob er den eneste af mine indtægtskilder, der indebærer rettigheder som feriepenge, og det er sådan set meget rart, selvom jeg generelt har valgt den form for sikkerhed fra i mit arbejdsliv, fortæller Laura Astrid Colstrup.
Droppede a-kassen
Laura Astrid Colstrup har en bachelor i teknoantropologi og en master i anvendt kulturanalyse – en form for antropologi, der er målrettet konsulentbranchen. Efter endt uddannelse i 2019 var det svært at få job, og derfor valgte hun at blive selvstændig, og det har hun været lige siden.
Hun fik hurtigt opgaver for et konsulentfirma, hvor hun på freelance-basis var projektleder og antropologisk konsulent. Året efter meldte hun sig ud sin a-kasse, og dermed sagde hun farvel til muligheden for at få supplerende dagpenge, hvis hun i en periode ikke kunne tjene nok til at forsørge sig selv 100 procent som selvstændig.
– Jeg havde ikke lyst til at betale dyrt til en arbejdsløshedsforsikring, når reglerne er sådan, at selvstændige kun kan få supplerende hjælp i en relativt kort periode. Derefter skal man lukke sin virksomhed for at få økonomisk hjælp. Det er jo helt skørt.
Derfor har Laura Astrid Colstrup valgt at klare sig uden dette økonomiske sikkerhedsnet. Helt uden sikkerhedsnet er hun dog ikke. Hendes forældre har givet hende en børneopsparing af en pæn størrelse, hun bor billigt i egen andelslejlighed, har skåret helt ned på sine udgifter, og sparede en del penge op i årene som freelancekonsulent.
– Jeg er i en privilegeret situation. Derfor kan jeg nok bedre tåle utrygheden ved at være selvstændig end andre selvstændige, der ikke på samme måde har en økonomisk buffer.
Aktier frem for pension
Lønmodtagere får pensionsindbetaling fra deres arbejdsgiver, mens selvstændige selv skal indbetale til pension, og mange selvstændige fravælger at bruge penge på pensionsindbetaling, fordi det kan være en dyr post på et lille budget. Laura Astrid Colstrup er én af dem:
– Jeg har fravalgt at tegne en pensionsopsparing i et pensionsselskab. I stedet investerer jeg en del af min opsparing i aktier. Det er mere risikabelt, men jeg er nok ret risikovillig, og jeg kan godt lide selv at vide, hvad jeg investerer i, siger hun.
Hun har endnu ikke børn, men ønsker sig det brændende. Dog har hun endnu ikke fundet den mand, hun vil have børn med. Tanken om at være selvstændig og mor til et lille barn og måske eneforsørger kan godt nogle gange give ondt i maven, forklarer hun.
– Som selvstændig skal jeg betale til en barselsordning, men jeg har faktisk ikke styr på, om jeg selv kan få penge der, når jeg en dag skal på barsel. Det må jeg undersøge, når den tid kommer.
Hun kan godt vågne om natten og tænkte, at det bliver besværligt og svært at få børn med den usikkerhed, der er forbundet med måden, hun har valgt at strikke sit liv sammen på.
– Men der er også en side i mig, som har stor tillid til at min kommende partner og jeg finder vores egen måde at få et familieliv og et arbejdsliv til at hænge godt sammen”.
Fællesskab for selvstændige
Laura Astrid Colstrup kan slet ikke forestille sig at trives i et almindeligt fuldtids-lønmodtagerjob:
– Jeg kan godt savne mere struktur og tryghed i arbejdslivet, men jeg har fået smag for det frie arbejdsliv som selvstændig, hvor jeg selv bestemmer, om jeg vil have en langsom morgen eller eksempelvis henter mine nevøer tidligt fra deres institutioner.
Tilfredse solo-selvstændige
Antallet af selvstændige på det danske arbejdsmarked er faldende. De udgjorde i 2017 otte procent af alle beskæftigede. I 2025 var knap syv procent selvstændige.
Der er blevet færre selvstændige med ansatte, mens antallet af selvstændige uden ansatte er steget. Det samme er andelen, der lønmodtagere. Det fremgår af data fra Danmarks Statistiks arbejdskraftundersøgelse.
Soloselvstændige uden medarbejdere har høj jobtilfredshed. Ifølge tal fra Dansk Arbejdsgiverforening er ni ud af ti i høj grad eller i nogen grad tilfredse med deres job, og næsten ni ud af ti ønsker ikke at arbejde som lønmodtager.
Hun misunder ikke dem i hendes omgangskreds, som knokler for at få fuldtidsjob og familieliv til at hænge sammen.
– Vi har en lidt syg arbejdskultur, hvor det handler meget om at gøre karriere, selvom vi er også er alt muligt andet end arbejdende mennesker.
– Men det er krævende at stå uden for normen. Jeg har selv måtte kæmpe med en følelse af at snyde ved at have perioder, hvor jeg ikke arbejder og tjener meget lidt. Også selvom jeg ikke har modtaget én krone i offentlig forsørgelse i årevis.
Ensomheden ved ikke at være del af en arbejdsplads var en reel udfordring for Laura Astrid Colstrup, indtil hun for halvandet år siden valgte at blive en del af kontorfælleskabet Co-Wörk, som er del af Rört, frem for at arbejde hjemmefra.
– Det har været en gamechanger, at jeg nu er del af dette magiske fællesskab, hvor jeg møder og spiser frokost med andre selvstændige, der også har valgt hamsterhjulet fra til fordel for et meget mere frit liv.
– Vi er alle på hver vores måde optaget af at bidrage til en verden med mere mening og trivsel, og vores arbejdsfællesskab gør livet som selvstændig meget mindre angstprovokerende og langt sjovere, fordi vi deler både op- og nedture, slutter Laura Astrid Colstrup.
