Om en årrække bliver både kommuner, sundhedsvæsnet og private
virksomheder i vid udstrækning nødt til at acceptere arbejdskraft, der
taler lidt eller dårligt dansk. Ellers er der ikke hænder nok. Men her
og nu er manglende danskkundskaber en vigtig barriere for at rekruttere
den nødvendige arbejdskraft. Det vurderer foreningen Nydansker, der har
130 små og store private og offentlige virksomheder som medlemmer.
Foreningen blev stiftet for 13 år af en række af Danmarks største
produktionsvirksomheder og arbejder via især projekter og mediedebat på
at nedbryde barrierer for at få mennesker med udenlandsk baggrund ind
på arbejdsmarkedet. Foreningen udvikler også nye værktøjer til at give
virksomheder en mere mangfoldig medarbejderstab og ledelse.
Lotte Holck er chefkonsulent i foreningen og ikke i tvivl om, at
kravet om danskkundskaber bliver mindre vigtigt i fremtiden:
– Når der om nogle år er markant færre unge og flere ældre i hele
den vestlige verden, er der ingen vej udenom import af arbejdskraft,
også fra lande langt væk. Det vil fordre en langt større sproglig
tolerance. Vi ser allerede i sundhedssektoren og hjemmeplejen, hvordan
borgerne bliver betjent af udenlandske læger og plejepersonale. Og den
udvikling vil tage yderligere fart. Ellers ryger Danmark bag om dansen,
siger hun.
Danskere dårlige til engelsk
Her og nu er billedet dog et helt andet, viser meldingerne fra
foreningens medlemsvirksomheder, der tæller både små og store
virksomheder. Lotte Holck har i en kampagne for Integrationsministeriet
besøgt over 500 små og mellemstore virksomheder for at afdække behov og
veje til arbejdsmarkedet for nydanskerne. Besøgene dokumenterede klart,
at der er en massiv sprogbarriere på virksomhederne:
– De fleste virksomheder siger klart og uden tøven, at en
medarbejder med udenlandsk baggrund skal kunne tale dansk. Ellers tør
de ikke binde an med ham eller hende.
Dansk erhvervsliv er bygget op om små og mellemstore virksomheder, og
de har ikke en HR-afdeling, der kan hjælpe, hvis der er sproglige
forviklinger. Samtidig er det en seriøs udfordring for de fleste
danskere at skulle begå sig på engelsk på professionelt niveau, så den
situation tøver mange virksomheder med at for at sætte deres danske
medarbejdere i, selvom de kan stå og mangle arbejdskraften udefra,
vurderer Lotte Holck.
– Der er et rigtig stort segment af virksomheder, for hvem sproget
er den nok største hurdle for at ansætte medarbejdere med udenlandsk
baggrund – selvom nydanskere samtidig er den ressource og tilbyder den
innovationskraft, virksomhederne godt ved, at de skal have fat i for at
klare sig.
Mangfoldighed gavner bundlinjen
Anderledes ser det ud i de største og mest internationale virksomheder,
hvor arbejdssproget ofte er engelsk. De ansætter uden sprogkrav
udenlandske eksperter, der kommer til Danmark for 3-5 år og har en klar
plan om at rejse videre, og derfor lærer de aldrig dansk for alvor men
klarer sigt fint.
At tale dansk er heller ikke et ultimativt krav overalt i
byggebranchen, i hotel- og restaurationsbranchen og i
rengøringsbranchen. Som eksempel nævner Lotte Holck rengøringskoncernen
ISS. Hver anden af virksomhedens knap 10.000 ansatte i Danmark har
udenlandsk baggrund, og en nylig undersøgelse viste, og mangfoldigheden
giver konkret bonus på bundlinjen trods kultur- og sprogudfordringer.
Mangfoldige teams med mange udlændinge, begge køn og både unge og ældre
medarbejdere præsterer hele 3,7 procent bedre end teams uden den
mangfoldighed.
– Virksomheder som Mc Donald’s og ISS har den strategi at tage folk
ind, selvom de taler dårligt dansk og så bagefter give dem tilbud om
sprogundervisning. At tale dansk er stadig meget vigtigt for at begå
sig. Ikke bare i udførelsen af jobbet. Det er også meget vigtigt for at
få et netværk, og det er en forudsætning for statsborgerskab, siger
Lotte Holck.
