Flere virksomheder skal drives og bruge deres overskud på at fremme sociale formål. Det arbejdes der på i både EU og Norden. I Danmark vil regeringen nu give socialøkonomiske virksomheder en konkret håndsrækning.
Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen fra partiet SF lovede at styrke indsatsen for virksomheder med sociale formål som drivkraft, da hun 4. september 2013 præsenterede en række anbefalinger fra et udvalg for socialøkonomiske virksomheder, som hun selv har nedsat:
– Socialøkonomiske virksomheder bliver mere og mere anerkendt for deres nye måder at bruge erhvervsdrift til at få flere mennesker med sociale problemer knyttet til arbejdsmarkedet. Jeg vil arbejde for, at vi får udbredt kendskabet til de socialøkonomiske virksomheder, sagde ministeren.
Udvalget anbefaler blandt andet en officiel registrering af socialøkonomiske virksomheder, en oplysningskampagne, bedre vejledning og finansieringsmuligheder for virksomhederne og en styrket kompetenceindsats. Disse anbefalinger skal Annette Vilhelmsen nu drøfte med resten af regeringen, hun har på forhånd nedsat et tværministerielt koordineringsforum, og der er allerede i finansloven for i år afsat midler til nogle af de kommende initiativer.
En sektor i stærk vækst
Både danske og internationale erfaringer viser, at socialøkonomiske virksomheder kan bidrage til at løse nogle af de helt store samfundsmæssige udfordringer. De har ikke som mål at generere overskud til aktionærer, men fungerer ellers som almindelige virksomheder, der skal kunne løbe rundt. Det giver dem et helt unikt potentiale i forhold til at opkvalificere og inkludere udsatte personer i arbejde og derved give udsatte grupper fodfæste på det ordinære arbejdsmarked og et mere værdigt liv.
Derfor anbefaler ministerens udvalg, at socialøkonomiske virksomheder fremover skal løse flere væsentlige samfundsmæssige udfordringer, og at der opbygges en stor og mangfoldig sektor af socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Den opfordring kommer ikke fra hvem som helst: Udvalget har indtil for nylig været ledet af en af dansk erhvervslivs toneangivende topfolk, tidligere Novo Nordisk-chef Mads Øvlisen.
Udvalget har opstillet en række visioner for at lykkes med socialøkonomisk virksomhed:
- Hensigtsmæssig lovgivning og offentlige samarbejder
- Højt kendskab til den socialøkonomiske sektor
- Højt kompetenceniveau i den socialøkonomiske sektor
- Gode finansieringsmuligheder. Investorer skal være villige til at indskyde risikovillig og langsigtet kapital
- Sociale hensyn skal være parameter i offentlige udbud, og der skal indgås mange partnerskaber med private virksomheder og det offentlige.
Foreløbig er der langt fra vision til virkelighed: Der er ikke mange socialøkonomiske virksomheder, og de er generelt små, men antallet er i stærk vækst, viser en kortlægning af den danske socialøkonomiske sektor, som udvalget også har fået foretaget. Så det kræver et langt sejt træk at øge antallet og der er brug for en national strategi, fastslår udvalget.
Optager hele verden
At socialøkonomiske virksomheder kan gavne samfundsøkonomien og skaffe udsatte grupper i beskæftigelse optager beslutningstagere over hele Europa. EU-Kommissionen fremlagde i 2012 ”The social business Intiative”. Her beskriver kommissionsformand José Manuel Barroso socialøkonomiske virksomheder som ”en potentielt meget magtfuld nøgle til forandring og vækst, som Europa ikke alene skal være en del af men bør stå i spidsen for”. EU-kommissionens viceformand og kommissær for Industri og Entreprenørskab, Antonio Tajani kalder ved samme lejlighed socialøkonomiske virksomheder for ”et godt eksempel på en tilgang til at drive forretning, der på én gang er ansvarlig og bidrager til vækst og job”.
Storbritannien har en lang tradition for at stimulere socialøkonomisk virksomhed og har i dag over 70.000 socialøkoomiske, som bidrager med op mod 20 milliarder pund til den engelske økonomi og har næsten en million ansatte. En af de mest kendte er tv-kokken Jamie Oliver’s Fifteen.
Nordisk Ministerråd har netop nedsat en fællesnordisk arbejdsgruppe om socialt entreprenørskab, der skal kortlægge indsatser, der kan stimulere socialt entreprenørskab og social innovation i Norden som middel til at inkludere udsatte grupper i arbejds- og samfundslivet. Det sker som element i programmet Holdbar Nordisk Velferd, hvor et af hovedformålene er at fremme forskning og udvikling af kundskaber og modeller, som kan bidrage til velfærd for alle.
En international fortaler for socialøkonomisk virksomhed er Muhammad Yunus, nobelprismodtager og grundlæggeren af banken Grameen Bank. Han samarbejder med den multinationale Danone-koncern om en social virksomhed i Bangladesh og har skrevet en bog om, hvordan socialøkonomisk virksomhed både kan nytænke udviklingsbistand og skabe nye sociale løsninger i de vestlige velfærdsstater. Han var hovedtaler ved en konference i Danmark om dette emne i januar 2013, inviteret af det danske Udenrigsministerium.
Bedre og billigere beskæftigelsespolitik
Seniorforsker ved Socialforskningsinstituttet Frederik Thuesen har kortlagt danske socialøkonomiske virksomheder på vegne af Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering og for Socialministeriet. Han finder det logisk, at interessen for de socialøkonomiske virksomheder boomer netop nu:
– Der er massiv interesse blandt politikere i både EU og herhjemme. Landene håber at socialøkonomiske virksomheder kan være med til at sikre udsatte grupper en mere meningsfuld dagligdag og mere for pengene i arbejdsmarkedspolitikken.
Han peger på, at der i dag bruges mange penge på aktivering af udsatte grupper, hvor det ene forløb ofte afløser det andet, uden at det nødvendigvis fører til job.
– Når en socialt udsat får job i en socialøkonomisk virksomhed er det meget tænkeligt, at det fører til en stærkere arbejdsmarkedstilknytning, fordi den type virksomheder er gearet til at tage de nødvendige hensyn, siger han.
Anders Lynge Madsen, direktør i Social-, børne- og Integrationsministeriet, ser tre forklaringer på den store politiske interesse for socialøkonomiske virksomheder i både Norden og resten af verden:
– Det er et område i stor vækst, og det er der flere forklaringer på. Dels et generelt ønske om at skabe innovation og fornyelse i erhvervslivet. Dels er alle lande optaget af at finde nye veje til at få udsatte grupper integreret på arbejdsmarkedet. Og samtidig er mange store virksomheder og fonde interesserede i at udvise social ansvarlighed og kan konkret udrette noget ved at investere i socialøkonomiske virksomheder, siger han.
