Højt kvalificerede arbejdsstyrke er nøglen til konkurrenceevne

Danmark er fjerde bedst i OECD til konkurrenceevne. Det viser Dansk Erhvervs seneste opgørelse af konkurrenceevnen blandt 35 OECD-lande, hvor også Sverige og Finland er med i top ti. En kommende rapport skal kaste aktuelt lys på Nordens konkurrenceevne.

Benedetta Tomasina har mere fritid i København, end da hun arbejdede i hjemlandet Italien. Foto: Kern

”Et vinderland i en taberregion”. Sådan blev Danmark kaldt af den administrerende direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen, da han i 2025 præsenterede den seneste udgave af den store danske erhvervsorganisations konkurrencebarometer.

Read this article in English on Nordic Labour Journal

Ifølge barometeret har kun tre lande i OECD bedre konkurrenceevne end Danmark, nemlig Schweiz, Irland og Korea. Og målt på attraktiv arbejdskraft – en af seks parametre i barometeret – ligger Danmark også nummer fire i OECD – med Island, Norge og Sverige lige efter Danmark målt på evnen til at tiltrække og fastholde arbejdskraft.

Om Dansk Erhvervs konkurrencebarometer

Sammenligner rammevilkårene inden for følgende seks kategorier:

  • Uddannelse
  • Arbejdskraft
  • Viden og forskning
  • Skat
  • Transport og digitalisering
  • Indre marked og frihandel

De fleste indikatorer i barometeret har Dansk Erhverv hentet fra internationalt ankerkendte konkurrenceevneredegørelse, herunder IMD Global Competitiveness Ranking og EU-Kommissionen.

Men den gode konkurrenceevne i Danmark og andre nordiske lande er slet ikke nok, set i et europæisk perspektiv, vurderer Dansk Erhverv.

”Det er jo en ringe trøst at være en vindernation i en taberregion. Europa befinder sig i en skæbnestund. For som historien bliver skrevet lige nu, risikerer vi europæere at ende som et forhistorisk museum”, har Brian Mikkelsen udtalt.

Brian Mikkelsen, administrerende direktør i Dansk Erhverv. Foto: Dansk Erhverv

Nordisk rapport på vej

EU-Kommissionens såkaldte Draghi-rapport påpeger, at Europas konkurrenceevne er udfordret, og i det lys har det danske formandskab for Nordisk Ministerråd sammen med ministerrådet besluttet at få udarbejdet en rapport om Nordens konkurrenceevne, som også bliver temaet ved ministerrådet og det danske formandskabs årlige visionskonference til efteråret 2026.

Rapporten skal give øget viden om nordiske styrkepositioner og udviklingsmuligheder, der kan bidrage til at realisere visionen for det nordiske samarbejde – at Norden bliver verdens mest konkurrencedygtige og grønne region i 2030.

Det danske formandsskab vil fokusere på robuste nordiske økonomier som en forudsætning for at sikre det nødvendige finaniselle råderum til at foretage nødvendige investeringer i blandt andet nye og grønne teknologier.

Attraktiv arbejdskraft

At virksomhederne har adgang til attraktiv arbejdskraft er centralt for i konkurrenceevne. I Dansk Erhvervs konkurrencebarometer dækker arbejdskraft over følgende del-elementer:

  • At tiltrække højtuddannet udenlandsk arbejdskraft
  • Langsigtet vækst i arbejdsstyrken
  • Lethed ved at ansætte udenlandsk arbejdskraft
  • Skat på arbejde
  • At virksomheder prioriteterer at tiltrække og fastholde talenter

Danmark er i top fem i OECD målt på talentpleje, adgang til kvalificeret arbejdskraft og landets evne til at tiltrække højtuddannet arbejdskraft fra udlandet.

27-årige Benedetta Tomasina er en af mange højtuddannede, som er flyttet til Danmark for at arbejde. Hun er født og opvokset i Milano, hvor hun også er uddannet arkitekt. I dag bor og arbejder hun i København – og det ønsker hun at blive ved med:

– Jeg har et meget bedre arbejdsliv her i Danmark, hvor der er en langt bedre balance mellem arbejde og fritid, end jeg har oplevet i Italien, hvor jeg havde så lange arbejdsdage, at jeg kun kunne arbejde, spise og sove, siger hun.

God dansk jobkultur

Benedetta Tomasina arbejder for en stor italiensk virksomhed, der producerer og sælger keramiske fliser og plader. Hendes job titel er ’promoter’, og en del af hendes arbejdstid går med at fremme kendskabet til virksomhedens produkter blandt danske arkitekter og designere.

Netværk har været vejen ind på det danske arbejdsmarked for arkitekt Benedetta Tomasina. Foto: Kern

Som italiener var det nemt at flytte til Danmark, og Benedetta Tomasina fandt under sit studie nemt et praktikophold i en dansk virksomhed. Hun trivedes med den danske arbejdskultur, som hun oplever som meget mere åben tillidsbaseret end i Italien.

Da hun samtidig fik en dansk kæreste, valgte hun at flytte til Danmark og søge job, da hun var færdig med sin master i arkitektur.

Job via netværk

At få job i Danmark som færdiguddannet arkitekt skulle imidlertid vise sig at blive meget sværere, end Benedetta Tomasina havde regnet med: Hun var uden job i 1,5 år, selvom hun skrev hundredevis af ansøgninger og havde lært sig dansk ved to års danskkursus.

Danmark mangler højtuddannet arbejdskraft i mange brancher, men arkitektbranchen i Danmark er meget eftertragtet, og ekstremt svær at komme ind i, oplevede Benedetta Tomasina.

Sit nuværende job fik hun via netværk: Hendes danske kærestes onkel mødte en italiensk kvinde tilfældigt ved en fagmesse. De faldt i snak, og onkelen fortalte om sin søns italienske kæreste, der søgte job. Kvinden udleverede sit visitkort, og Benedetta Tomasina ringede til kvinden – som nu er hendes chef.