Aldrig tidligere har så mange danskere valgt et arbejdsliv uden at
være medlem af en a-kasse og en fagforening, og den udvikling kan blive
begyndelsen på enden for den danske aftalemodel, som den har været
kendt gennem mere end et århundrede.
Ifølge en ny omfattende analyse fra Forskningscenter for
Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) ved Københavns
Universitet står fire ud af ti danske lønmodtagere nu uden for de
overenskomstbærende fagforbund. Analysen, som er bestilt af LO, viser,
at det i dag kun er godt halvdelen af arbejdsstyrken – 54 procent – der
vælger at være medlem af både en overenskomstbærende fagforening og en
a-kasse.
En million danskere er uorganiserede eller medlemmer af såkaldt ”gule”
fagforeninger, som ikke forhandler kollektive overenskomster. Og det er
især unge mænd i den private servicesektor, som vender ryggen til de
traditionelle fagforeninger og dropper at betale til a-kassen.
Lovgivning truer
Tendensen kan betyde langt strammere politisk styring af
arbejdsmarkedspolitikken, forudser de to forskere hos FAOS, der har
forfattet analysen, Jesper Due og Jørgen Steen Madsen. I dag forhandler
parterne på arbejdsmarkedet sig i vidt omfang selv frem til aftaler, og
den model – kaldet flexicuritymodellen – har, ifølge de fleste
eksperter, en stor del af æren for, at det danske arbejdsmarked er er
fleksibelt, og at der er høj økonomisk tryghed for lønmodtagerne. Men
modellen kommer under pres, når færre er medlem af en fagforening, for
så parterne ikke længere garanter for aftaler, der tilgodeser det brede
flertal af lønmodtagere. Og så kan politikerne blive nødt til at skride
ind og lovregulere.
Forfatterne, der begge er professorer og arbejdsmarkedsforskere, har
udarbejdet analysen på basis af deres fælles notat ”LO og fremtiden for
den danske model. En vurdering af udfordringer og omverdens betingelser
for LO’s udvikling”. Det er bestilt af LO forud for LO-kongressens
diskussion af LO’s fremtid.
På den helt korte bane er der dog ikke udsigt til, at LO og
arbejdsmarkedets parter mister indflydelse trods medlemsflugten. Både
overenskomstmæssigt og politisk kan det forventes, at LO vil få en
væsentlig rolle. I de kommende overenskomstforhandlinger i begyndelsen
af 2012 vil LO og og arbejdsgivernes hovedorganisation DA fortsat have
centrale, koordinerende roller, og den nye socialdemokratisk ledede
danske regering har varslet, at trepartsforhandlinger mellem LO, DA og
staten skal bidrage til at realisere den nye regerings økonomiske
politik ved at øge arbejdsudbuddet og skabe økonomiske rammer for et
uddannelsesmæssigt løft.
Billigere og bedre forbund
Det kan resultere i en større kompetencereform med øget efter- og
videreuddannelse, men forhandlingerne kan også ende med en langt mere
afgrænset aftale.
– I de nærmeste år synes der således ikke at være problemer for
LO, når det gælder den overenskomstmæssige og politiske indflydelse.
Men i et længere perspektiv tårner vanskelighederne sig op, konkluderer
Jesper Due og Jørgen Steen Madsen.
Tre andre danske arbejdsmarkedseksperter slår i en ny bog samme
dystre toner an. I bogen ”Kollektiv handling – faglig organisering og
skift af fagforening” undersøger forskerne Flemming Ibsen, Laust
Høgedahl og Steen Scheuer, hvorfor danske lønmodtagere skifter fra
aftalebærende fagforeninger til de alternative organisationer eller
helt fravælger fagforeningen og efterlyser strategier hos fagbevægelsen
for at vende udviklingen.
Ofte er lønmodtagernes bevæggrunde økonomisk funderede eller
værdibaserede, og disse grunde bør medtænkes, når fagforeninger
fokuserer på fastholdelse og rekruttering af nye medlemmer, fastslår
bogens forfattere. Fagforbundene skal slankes og effektiviseres endnu
mere, der vil komme flere fusioner, og det skal være billigere at være
medlem.
