Stadig flere lønmodtagere dropper at betale medlemskab af
fagforening og arbejdsløshedskasse – især blandt unge ufaglærte har
organisationsprocenten kurs nedad. Det rokker ved hele det
aftalebaserede nordiske arbejdsmarked og fagbevægelsens eneste må at
stoppe medlemsflugten er at bringe sig meget tættere på den enkelte
lønmodtager – uden at medlemskab bliver dyrere.
Det konkluderer tre af Danmarks førende arbejdsmarkedseksperter,
Flemming Ibsen, Laust Høgedahl og Steen Scheuer, der sammen har skrevet
en ny bog om, hvorfor lønmodtagere i store tal fravælger medlemskab af
fagforening og arbejdsløshedsforsikring.
– Vi risikerer at miste noget meget værdifuldt i Norden, hvis
medlemsflugten fra de faglige organisationer fortsætter. Traditionen på
det nordiske arbejdsmarked for frivillige aftaler mellem
arbejdsmarkedets parter er demokratisk og sikrer stabilitet og
økonomisk bæredygtige overenskomster, men aftalemodellen er truet,
fordi stadig flere dropper fagforeningsmedlemskabet, siger Flemming
Ibsen, professor ved Aalborg Universitets Center for
Arbejdsmarkedsforskning CARMA og medforfatter til bogen ”Kollektiv
handling – faglig organisering og skift af fagforening”.
Kan ikke se fidusen
Bogen, der netop er udkommet, bygger på unikke data om danskernes
motiver til at skifte eller helt fravælge fagforening. Den
dokumenterer, at flere og flere danske lønmodtagere fravælger
fagforeningen, og at de dropper medlemskabet af forskellige årsager.
Både blandt højt- og lavtlønnede er der en voksende andel, der ikke
synes, de har noget at bruge en fagforening til, påpeger forfatterne.
De kan ganske enkelt ikke se fidusen:
– Højtlønnede med efterspurgte kompetencer har lav risiko for
ledighed og oplever, at det er nemt selv at forhandle med
arbejdsgiveren og at opnå en kontrakt med god løn- og arbejdsvilkår. Og
mange højtlønnede sympatiserer heller ikke nødvendigvis med
fagbevægelsens politiske synspunkter, siger Flemming Ibsen.
I den modsatte ende af arbejdsmarkedet – blandt ufaglærte – er der
også mange, der ikke ser gevinst i fagforeningsmedlemskab.
– Mange unge ufaglærte overvejer end ikke at melde sig ind i en
fagforening. De kan freeride og opnå goderne uden at betale, eller de
arbejder på en arbejdsplads, hvor de aldrig har fået medlemskab
tilbudt, fordi arbejdspladsen ikke har overenskomst og fagforeningerne
ikke er synlige.
Derimod er tilslutningen til fagbevægelsen stadig høj – også blandt
unge – i fag, der har en stærk identitet, og hvor fagforeningerne har
formået at gøre sig relevante i de enkelte lønmodtageres arbejdsliv i
kraft af blandt andet attraktive efter- og videreuddannelsestilbud.
Derved kan den enkelte se en nytte i at være medlem og oplever at få
noget for pengene.
– Det er ikke længere nok for fagbevægelsen at mane til
solidaritet og fællesskab. Tværtimod kan nogle af de traditionelle
værdier skræmme mange lønmodtagere væk. Den enkelte skal også opleve et
personligt udbytte – og til en fornuftig pris, siger Flemming
Ibsen.
Ny rolle
Han peger på fire vigtige grunde til, at stadig flere lønmodtagere
ikke er medlem af en fagforening:
– Mange finder medlemskab for dyrt
– Mange sympatiserer ikke med værdierne
– Mange oplever at få for lidt udbytte af medlemskab
– Mange får aldrig tilbudt medlemskab
Kik indad
Tidligere var medlemskab af fagforening et krav på mange danske
arbejdspladser i kraft af såkaldte eksklusivaftaler. I dag er
medlemskab frivilligt, og fagforeningerne har derfor skulle omstille
sig til en ny rolle som servicemindede sælgere af ydelser på et frit
marked. Og den omstilling kniber det gevaldigt med, vurderer
Flemming Ibsen.
Han oplever, at de danske LO-forbund stadig er mest optaget af at
skælde ud på de nye, billigere ”gule” forbund – frem for at rette
blikket indad og indse, at det er nødvendigt at levere en bedre og
billigere vare selv:
– Dansk LO er for optaget af at skyde på de ”onde gule”, men
det er alt for defensivt. Selvkritikken mangler. Der er behov for en
langt mere offensiv strategi for, hvordan fagbevægelsen kan gøre en
forskel i dag for den enkelte lønmodtager ude på arbejdspladsen.
De tre forfatteres konklusion er, at LO-fagbevægelsen skal være
billigere og bedre, og at det er muligt. Men det vil kræve, at
fagforeningerne viser at de gør en forskel for den enkelte ude på
arbejdspladsen, samtidig med at fagbevægelsen sparer på fedtet i egen
organisation. Hvorfor skal en faglig sekretær i LO tjene dobbelt så
meget som hovedparten af de medlemmer, de betjener, spørger Flemming
Ibsen.
Foreløbig er der dog ikke tegn på, at dansk LO har set skriften på
væggen, vurderer Flemming Ibsen efter netop at have deltaget i den
årlige LO-kongres:
– LO forventer selv, at medlemsflugten fortsætter og taler mest
om besparelser og fusioner. Det er en katastrofalt defensiv strategi.
Der er brug for langt større selverkendelse og vilje til ændringer,
siger han.
