Det vrimler med trusler mod den nordiske arbejdsmarkedsmodel, og der er al mulig grund til at intensivere samarbejdet om at sikre modellen, fastslår rapporten «Arbejdsliv i Norden – Udfordringer og forslag», som er udarbejdet for Nordisk Ministerråd af tidligere danske minister og EU-kommissær Poul Nielson.
Uddannelse til alle
Han præsenterer i rapporten i alt 14 forslag til styrkelse af samarbejdet om at sikre Nordens borgere et godt arbejdsliv og vedstår gerne, at flere er forslagene er ret vidtgående. Poul Nielson vil blandt andet have de nordiske regeringer til at gøre uddannelse til en helt systematisk og integreret del af arbejdslivet. Regeringerne skal tilslutte sig et princip om at indføre obligatorisk voksen- og efteruddannelse for alle på arbejdsmarkederne i Norden og dernæst sammen med arbejdsmarkedets parter iværksætte fælles forsøg med to modeller for, hvordan princippet om obligatorisk uddannelse kan fungere.
Det ville være en visionær beslutning, fastslår Poul Nielson i rapporten og konstaterer, at ”for at komme godt ind i fremtiden skal vi uddannelsesmæssigt ud af boksen.”
At forslaget vil møde modstand fra mange sider er han helt klar over. Han forventer mange betænkeligheder, interessekonflikter og ikke mindst store vanskeligheder med fordelingen af omkostninger og rettigheder. Det bør dog ikke afholde landene. Poul Nielson minder om, at skabelsen af det fælles nordiske arbejdsmarked i 1954 heller ikke var nogen rutinebeslutning, og han er overbevist om, at obligatorisk voksen- og efteruddannelse for alle kan løfte de nordiske lande ind i en vinderposition i den globale konkurrence, og derfor bør det forsøges.
”Lige som de nordiske lande gik forrest i 1954 med skabelsen af et fælles arbejdsmarked, bør vi i dag gå forrest i mødet med fremtidens udfordringer”, skriver han.
Flere fælles udspil om migration
Poul Nielson tegner i rapporten et billede af et nordisk samarbejde om arbejdsliv med plads til forbedring. Det startede ellers godt med konventionen om et fælles arbejdsmarked i Norden i 1954. Det var en progressiv beslutning, som har bidraget til vækst og beskæftigelse i Norden, fastslår Poul Nielsen. De seneste 20 år har det derimod været småt med indsatser for harmonisering og integration i Norden på arbejdslivets forskellige områder, mener han.
Passiviteten er et alvorligt problem, ifølge Poul Nielsen, der ser trusler fra mange kanter. En trussel, som han giver særlig opmærksomhed i sin rapport er det pres, som flygtninge og migration lægger på den nordiske arbejdsmarkedsmodel.
Poul Nielsen lægger sit ellers diplomatiske sprogbrug til side i sin beskrivelse af de nordiske landes regeringers hidtidige evne til at samarbejde om flygtninge og migration: ”Set udefra har de nordiske regeringers håndtering af problemet ikke styrket billedet af Norden som en region, der skiller sig ud med et tæt og velkoordineret samarbejde», skriver han. Som eksempel nævner han, at de nordiske lande ikke som gruppe har ydet noget bidrag til at finde en samlet EU-løsning i form af en effektivt administreret, fælles europæisk flygtninge- og indvandrerpolitik.
Kun hvis der kan skabes fælles nordisk vilje og evne til at møde udfordringerne med udgangspunkt i værdierne i den nordiske model kan indvandringen ende med også at blive en positiv ressource i de nordiske lande, vurderer Poul Nielson. Han skriver videre, at ”alt tyder på” at det er bedre at give nytilkomne flygtninge og indvandrere hurtig adgang til at deltage i arbejdslivet i kombination med sprogundervisning, frem for at de i årevis efter ankomsten forbereder sig på arbejdslivet. «Learning by doing er et godt motto for integrationsbestræbelsen», skriver han.
Han foreslår konkret, at Ministerrådet skaber en arbejdsgruppe, der skal løbende levere fælles analyser og forslag til en mere substantiel og aktiv fællesnordisk politisk indsats på området.
Fælles regler for psykisk arbejdsmiljø
Arbejdsmiljøet er et andet voksende problemfelt på arbejdsmarkedet, som ifølge Poul Nielson kalder på et stærkere nordisk samarbejde. Det er nødvendigt at opprioritere indsatsen for et godt arbejdsmiljø, hvis livskvaliteten i arbejdslivet skal kunne opretholdes i en tid, hvor pensionsalderen stiger, teknologien udvikler sig hastigt og det global konkurrence vokser, pointerer han. Især det psykiske arbejdsmiljø trænger til et løft – både erkendelsesmæssigt, forskningsmæssigt og politisk, mener han. Konkret anbefaler han, at de nordiske lande forsøger at harmonisere deres lovgivning om psykisk arbejdsmiljø og bliver bedre til at koordinere aktiviteter og prioritere projekter af fælles interesse.
Hybrid-organisering
Fragmentering af arbejdsmarkedet er en tredje tendens, som allerede udgør en udfordring for de nordiske arbejdsmarkeder, mener Poul Nielson og peger på, at færre medarbejdere vælger medlemskab af de traditionelle fagforeninger med høj service, arbejdsgivere anvender flere vikarer og løst ansatte, og der er lettere adgang til udenlandsk arbejdskraft. Også på arbejdsgiversiden er der problemer med at organisere virksomheder i de nye sektorer og store selvrådende koncerner, konstaterer Poul Nielson. Fragmenteringen giver arbejdsmarkedet en fælles udfordring i forhold til at fastholde deres centrale rolle i den nordiske arbejdsmarkedsmodel, og de nordiske stater bør understøtte organisationerne i at finde mere fleksible organisationsformer. Rapporten anviser ikke hvordan, men den anbefaler, at ministrene drøfter det, og at der udarbejdes et katalog med ideer til brug i indsatsen i Norden og internationalt om tilpasning til de krav, som fragmenteringen af arbejdslivet stiller.
Bedre debatter
Som garvet parlamentariker giver Poul Nielson også nogle anbefalinger til, hvordan de nordiske arbejdsministre kan få endnu bedre politiske debatter, når de mødes i Nordisk Ministerråd for Arbejdsliv (MR-A). Hans råd er at gøre møderne mellem ministrene til en ”god klub” i stedet for ”en overformaliseret mødemaskine.”
”Vejen til at øge den politiske betydning af MR-A er at gøre deltagelsen i dette samarbejde til en attraktiv, meningsfuld og nødvendig del af ministrenes tidsanvendelse,” skriver han og tilføjer, at det kræver meningsfulde og i fællesskab udarbejdede opspil til ministrene og ”en vis dristighed”.
Samtidig med sin indtrængende appel om øget nordisk samarbejde om arbejdsliv er Poul Nielson fuld af lovord om det omfattende og differensierte net af mere eller mindre formaliserede relationer, han ser i det nordiske samarbejde på arbejdslivsområdet i Norden.
”På alle niveauer – ministrene, embedsmandskomiteerne, organisationerne på arbejdsmarkedet, de relevante forvaltningsgrene med relation til arbejdsmarkedet og forskere på universiteterne – har man fremhævet erfaringsudvekslingen og den uformelle og direkte form ved samarbejdet som noget nær det vigtigste og mest værdifulde”, skriver han.
Også i forhold til verden uden for Norden anbefaler Poul Nielson en mere aktiv linje i det nordiske arbejdsliv-samarbejde. Han anbefaler blandt andet, at de nordiske arbejdsministre organiserer en stærkere fælles markering af kernen i den nordiske arbejdsmarkedsmodel både i forhold til EU-Kommissionen, Europa-Parlamentet, ved ministerrådsmøderne og i forhold til den sociale dialog i EU. Nordisk Ministerråd for Arbejdsliv bør også intensivere samarbejdet med ILO og opprioritere Nordens samarbejde i OECD, fastslår han.
Les også: Tidigare EU-kommissionär Poul Nielson vill ha radikala nordiska reformer
Ny strategisk genomlysning:
Arbejdsliv i Norden – Udfordringer og forslag
