Uddannelse er det bedste middel mod den stigende ungdomsledighed, og
det er vigtigt at gribe ind tidligt og aktivt, når unge falder ud af
uddannelsessystemet. Det var der bred enighed om ved den fællesnordiske
konference ”Indsatsen mod Ungdomsledigheden”, som
Arbejdsmarkedsstyrelsen i Danmark var vært ved fredag i København.
Ved konferencen præsenterede Nordisk Ministerråd en ny rapport,
”Nordiske landes indsatser mod ungdomsarbejdsløshed – kortlægning og
analyse”, og deltagerne fik præsenteret en række af de konkrete
initiativer, som er sat i værk af de nordiske lande på nationalt niveau
for at få ungdomsledigheden ned.
Baggrunden for både rapport og konference er den markant stigende
arbejdsløsheden blandt unge i alle de nordiske lande under de seneste
års økonomiske krise – en udvikling, der bekymrer de nordiske
arbejdsminister så meget, at de sidste år bestilte den nu
offentliggjorte kortlægning og analyse af indsatserne mod
ungdomsledighed i de nordiske lande.
Let adgang til at fyre unge
Værst ser det ud for unge i Sverige og Finland, hvor cirka hver
fjerde ung er arbejdsløs. Lavest andel unge arbejdsløse har Norge, der
har ”overhalet” Danmark og nu er det land i Norden med færrest unge
arbejdsløse.
Trods forskellene har alle nordiske lande indsatsen mod
ungdomsledighed som højt prioriteret indsatsområde, og alle landes
indsatser har fokus på, at uddannelse er det vigtigste middel til at
undgå at unge bliver arbejdsløse og derved risikerer at blive
marginaliseret i samfundet på både kort og lang sigt.
I Danmark er kun seks ud af ti personer med grundskole som eneste
uddannelse i arbejde. Blandt personer med længere uddannelse er markant
flere i arbejde. Derfor har hjælp til uddannelse førsteprioritet i den
danske indsats mod ledighed blandt unge under 30-år, forklarede
Stig Nørgaard, kontorchef i Arbejdsmarkedsstyrelsen, ved
konferencen.
Han gav fire bud på, hvorfor den danske ungdomsledighed er på et
relativt lavt niveau:
• En tidlig og aktiv indsats over for unge, der hverken er i job
eller uddannelse
• Stærke økonomiske incitamenter for unge ledige til at gå i gang
med en uddannelse
• Et erhvervsuddannelsessystem, der giver unge mulighed for at
komme ud og prøve at arbejde på en rigtig arbejdsplads under deres
uddannelse
• Et fleksibelt arbejdsmarked, hvor arbejdsgivere let kan fyre
unge – og derfor også tør ansætte unge, der endnu ikke har vist deres
værd.’
Den danske kontorchef erkendte, at det er et kontroversielt
synspunkt, at de fleksible danske fyringsregler har en del af æren for
den lave ungdomsledighed. Han er dog sikker på, at det forholder sig
sådan, og at det giver anledning til overvejelser om noget tilsvarende
i de øvrige nordiske lande.
Fokus på psykisk helse
At den norske ungdomsledighed er lavest i Norden skyldes mange
faktorer. En af dem er et stærkt fokus på at opfange unge, som er ved
at falde ud af uddannelsessystemet. Og det kræver nye samarbejdsformer,
forklarer Helen Engebakken fra NAV, der ved konferencen præsenterede et
projektsamarbejde mellem tre norske kommuner, NAV,
uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet.
– Mange dropper ud af videregående skole, og vi samarbejder derfor
tæt med gymnasierne om at få hurtig kontakt til unge i farezonen, og de
foreløbige resultater tyder på, at det kan bidrage til lavere
ungdomsledighed, siger hun.
Som led i en national norsk strategiplan for arbejde og psykisk
helse har NAV også valgt at have langt større fokus på sammenhængen
mellem psykisk helse og ledighed. En del unge slås med psykiske
problemer ud over ledighed, og i mange norske kommuner risikerer den
unge at skulle vente i mange måneder på psykologbehandling. Et
konkret projekt er derfor netop sat i værk med det formål at sikre
hurtig psykologbehandling til unge ledige med psykiske problemer,
fortæller enhedsleder i NAV, Vigdis Løndal.
