Alle nordiske lande har særlige indsatser for unge og for seniorer, der står uden for arbejdsmarkedet, men det er ikke hensigtsmæssigt at definere beskæftigelsesindsatsen for disse grupper ensidigt efter alder. Unge og ældre bremses nemlig af mange af de samme barrierer, og der kan sættes bedre ind for at få flere i job med en bredere tilgang og et opgør med den traditionelle opdeling i fx unge- og ældre-indsatser.
Det er et centralt fund i den tredje og seneste rapport fra forskere som for Nordisk Ministerråd foretager en større kortlægning af, hvordan de nordiske lande arbejder med at inkludere udsatte grupper på arbejdsmarkedet, og hvordan indsatsen kan blive bedre.
Forskningen udføres af forsknings- og analysecenteret VIVE og det økonomiske rådgivningsfirma HBS Economics i Danmark, og det har foreløbig resulteret i tre rapporter, som analyserer, hvordan de nordiske lande arbejder i dag og fremover kan arbejde endnu bedre med at skabe jobmuligheder for fire grupper af borgere uden job: unge, seniorer, indvandrere og borgere med funktionsnedsættelse, som ikke er på arbejdsmarkedet.
Typisk bliver personer, der er i risiko for eksklusion fra arbejdsmarkedet, opdelt efter demografiske eller helbredsmæssige karakteristika. En sådan opdeling anvendes også i beskæftigelsespolitikken. Disse fire grupper bliver derfor i rapporterne benævnt som traditionelle målgrupper
Selvom andelen i beskæftigelse er høj i de nordiske lande sammenlignet med gennemsnittet for EU, er der en stor gruppe af udsatte på arbejdsmarkedet i Norden, og forskerne fastslår, at der er brug for, at de nordiske lande justerer deres beskæftigelsespolitikker, hvis de skal lykkes med at få gavn af de mange hoveder og hænder, som ikke i dag er beskæftiget i et job.
To ud af tre har flere job-barrierer
Ifølge rapporterne fra HBS Economics og VIVE er det aktuelt en femtedel (21 procent) af befolkningen i Norden i den arbejdsdygtige alder, som har lav eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet, og i den femtedel som står udenfor indgår ikke studerende og værnepligtige.
I den første rapport så forskerne på, hvordan arbejdsmarkedstilknytningen er for traditionelle målgrupper i de enkelte lande og konstaterede, at der er mellem landene er forskelle på beskæftigelse for disse grupper, og at der er et potentiale for, at landene lærer af hinanden.
Hvis hver af de undersøgte grupper i Sverige, Danmark, Finland og Norge havde en beskæftigelsesfrekvens på niveau med det land, hvor beskæftigelsesfrekvensen var højest, så ville beskæftigelsen i de fire lande samlet set stige med 700.000 personer.
Nu har forskerne grundigt studeret gruppen af udsatte og de barrierer, der står i vejen for job, og det har givet nogle nye og opsigtsvækkende fund. To ud af tre borgere med lav eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet i Norden har mindst to barrierer for at komme i job. Og 14 procent af dem har mindst fire barrierer for job.
Vibeke Jakobsen fra Vive præsenterer den første forskningsrapport i Oslo 2022. Foto: Björn Lindahl
Det er vigtig viden, som de nordiske lande bør tage beskik af, når de indretter beskæftigelsespolitikkerne fremover, vurderer Vibeke Jakobsen, seniorforsker i VIVE og medforfatter på forskningsrapporterne:
– Vi har med analyserne kunne bekræfte, at en stor andel af de borgere, som har svag tilknytning til arbejdsmarkedet, slås med flere forskellige barrierer, som til sammen står i vejen for at komme i job. Vi har nu skabt dokumentation for, at det gør sig gældende i alle undersøgte grupper uden for job: unge og ældre, indvandrere og personer med funktionsnedsættelse. Det bør landene indrette beskæftigelsesindsatsen efter.
Se på barriere frem for alder
Forskerne har set på jobudsatheden på tværs af de grupper, der normalt anvendes i landenes beskæftigelsessystemer til at tilrettelægge job indsatser og den analyse viser, at mange af de identificerede barrierer er fælles for jobudsatte på tværs af fx alder. Det bør også få konsekvenser for den måde, man tilrettelægger indsatser, anbefales det i den seneste forskningsrapport:
”Traditionelle demografiske målgrupper som eksempelvis unge og seniorer deler fælles barrierer, og det udfordrer en distinkt kategorisering af dem. Disse empiriske fund demonstrerer, at fremtidig beskæftigelsespolitik formentlig kan opnå bedre resultater ved at fokusere på den specifikke beskæftigelses-barriere, som de enkelte individer oplever at stå i frem for at anvende brede demografiske kategorier”, skriver forskerne.
Eksempelvis viser forskning, at unge og seniorer uden for arbejdsmarkedet ofte er grupper, som tales om i politiske diskussioner og ud fra en antagelse om, at disse alderskategorier kan bruges til at løse specifikke job-barrierer for hver gruppe. Men, skriver forskerne, ”det er vigtigt at notere sig, at det at være ung eller senior ikke i sig selv er ensbetydende med en job-barriere.
Blandt de barrierer som ofte går på tværs af fx aldersgrupper er sundhedsproblemer, mangel på uddannelse og faglige kompetencer og fravær af nylig joberfaring. Derfor vil det i indsatsen blandt andet være helt afgørende at sondre mellem individer, der har været på arbejdsmarkedet for nylig, og dem, der ikke har.
”At så mange barrierer er til stede hos så stor en andel af gruppen af sårbare på arbejdsmarkedet gør det klart, at en tilgang med mange facetter er nødvendig for effektivt at hjælpe disse individer ind på arbejdsmarkedet,” skriver forskerne videre.
