Økonomi og beskæftigelse er de vigtigste spørgsmål for de danske
vælgere, når de 15. september skal til stemmeurnerne for at sammensætte
et nyt Folketing. Fire ud af fem vælgere vurderer, at økonomi er det
vigtigste valgtema og afgørende for, hvor de vil sætte deres kryds.
Krisen kradser i Danmark. Ledigheden er lavere end i mange andre
lande, men hver fjerde i den arbejdsduelige alder er på offentlig
forsørgelse, og både uligheden og frygten for fattigdom er voksende
blandt danskerne.
Fire ud af ti danskere føler sig direkte truet på
husholdningsbudgettet af den økonomiske krise og hver fjerde frygter at
miste jobbet. Det viste en nylig undersøgelse, som Analyse Danmark
foretog for Ugebrevet A4 under den globale børsuro i august. Især unge
og arbejdsløse ser dystert på egne fremtidsmuligheder.
Arbejdsløsheden blandt de 25- til 29-årige ligger i dag på knap ni
procent, markant lavere end i lande som Spanien og Portugal. Alligevel
frygter næsten halvdelen af de unge i A4-undersøgelsen
arbejdsløshed.
Blandt ledige frygter hele to ud af tre, at den økonomiske krise vil
fastholde dem i arbejdsløshed, og både fagbevægelse og organisationer,
der repræsenterer socialt udsatte, har udtrykt samme bekymring. De
forudser, at endnu flere danskere bliver socialt og økonomisk
marginaliseret, efter at reglerne er strammet, så man højst kan få
arbejdsløshedsforsikring – dagpenge – i to år mod tidligere fire år.
Efter to år ryger man nu på kontanthjælp, og der er samtidig indført
nye restriktioner på kontakthjælpsydelsen, fx kontanthjælpsloft og
starthjælp – så mange kontakthjælpsmodtagere har meget få penge at leve
af.
Voksende ulighed
Danmark er i dag det europæiske land, hvor uligheden er vokset mest
i løbet af de sidste par år. Ifølge en ny opgørelse fra Eurostat er
forskellen på de rigeste og fattigste vokset med næsten 25 procent på
få år. Den voksende ulighed tilskrives især skrappere regler for at få
dagpenge og regeringens skattereform, der giver markante
skattelettelser til især folk med høje indkomster. Uligheden er også
blevet større, fordi personer med arbejde har haft pæne lønstigninger
frem til krisens start, mens overførselsindkomsterne ikke er steget
tilsvarende.
For VK-regeringen er det et centralt argument i valgkampen, at
ledigheden er lavere end den var nogen dag i Socialdemokraternes
seneste periode med regeringsmagten. Til gengæld er det ikke lykkedes
VK-regeringen at få færre på passiv forsørgelse, selvom regeringen har
ført en aktiv beskæftigelsespolitik med målrettet fokus på at skabe
job. Hver fjerde var passivt forsørget, da VK-regeringen trådte til i
2001. Sådan er det stadig.
En ny opgørelse fra den internationale økonomiske
samarbejdsorganisation OECD viser, ifølge Dagbladet Politiken, at den
danske stat i 2009 brugte 27 milliarder danske kroner alene på
administration, flexjob ordninger, revalidering og løntilskud.
Derudover kommer den langt større udgift til overførselsindkomsterne
til de ledige – kontanthjælp, sygedagpenge og førtidspension.
Satser på jobtilskud
Regeringen lancerede for et år siden et såkaldt aktiveringstjek, der
skulle gøre op med nytteløs aktivering af arbejdsløse og i stedet at
satse på at få flere arbejdsløse i job med løntilskud praktik
på virksomheder. Antallet af personer i løntilskudsjobs er derfor
tredoblet på fire år, og to nye undersøgelser konkluderer, at
virksomhedsrettet aktivering virker, og at løntilskud til job i private
virksomheder kan hjælpe ledige hurtigere ind på arbejdsmarkedet – især
indvandrere fra ikke-vestlige lande.
At få endnu flere ledige i løntilskud er derfor et centralt element
i VK-regeringens nye vækstplan ”Holdbar Vækst”, som statsminister Lars
Løkke Rasmussen netop har fremlagt. Men den plan får en blandet
modtagelse. De fleste ledige tilbydes nemlig løntilskudsjob i det
offentlige, og både internationale og danske rapporter og jobcentrene
slår fast, at det kun er løntilskudsjob i private virksomheder, der
fremmer chancerne for at få ordinært arbejde bagefter.
Løntilskud har også den ulempe, at de kan forvrider konkurrencen. I
maj i år modtog cirka 117.000 danskere offentlig støtte til at være i
job. Virksomheder med personer i jobtilskud modtager dermed reelt
massiv erhvervsstøtte, lyder advarslen fra fagbevægelsen, der har
fremlagt eksempler på, at virksomhederne fristes til at lade ledige med
løntilskud overtage job fra faste medarbejdere til normal løn og uden
tilskud.
Længere arbejdsuge eller senere pension
Regering og opposition har for længst præsenteret hver sin
overordnede plan for at løse de økonomiske problemer, Danmark står i.
Der er bred enighed om, at gæld og udsigten til flere ældre og færre
unge indebærer behov for milliardbesparelser på de offentlige udgifter.
Partierne er også enige om, at danskerne skal arbejde mere. Men de har
hvert sit bud på hvordan. Regeringens 2020-plan vil afskaffe
efterlønnen, så danskerne går senere på pension, mens Socialdemokratiet
og SF vil have alle til at arbejde 12 minutter længere om dagen. De 12
minutter ekstra arbejde om dagen skal findes og aftales af
arbejdsmarkedets parter, så den præcise udmøntning er ikke kendt, og
det er derfor et centralt element i regeringens valgkampstrategi at
kalde oppositionens plan for ”uklar”.
Ved folketingsvalgets udskrivelse var regeringen og støttepartiet
Dansk Folkeparti – blå blok – lidt bagud i meningsmålingerne i forhold
til rød blok – Socialdemokraterne og venstrefløjen. Til gengæld pegede
44 procent af vælgerne på statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) som
bedst i stand til at håndtere den økonomiske krise. 31 procent fandt
den socialdemokratiske statsministerkandidat Helle Thorning-Schmidt
bedst til at navigere landet ud af krisen.
