Når de cirka 120 jerseykøer og ungkalve på Svanholm Gods vest for København går i brunst, får driftsleder Mikkel Brandstrup Jørgensen besked via aktivitetshalsbånd, som køerne har på.
For ti år tilbage skulle han rundt og lyse hver enkelt ko i bagdelen med en lommelygte for at vurdere, om koen var klar til inseminering.
Read this article in English on Nordic Labour Journal
– Vores avlsprogram er blevet mere effektivt, fordi jeg præcis ved, hvornår det er optimalt at inseminere hver enkelt ko. Med hjælp fra AI får jeg en rapport på min skærm, når som helst, jeg beder om det.
AI sikrer også, at Mikkel Brandstrup Jørgensen ved besked meget tidligere, når en ko skranter:
– Tidligere skulle jeg ud i stalden eller på marken for at opdage en syg ko. Nu får jeg data ind på min skærm, som viser, at koen har en adfærd, der indikerer sygdom. Det betyder, at vi kan sætte en behandling i gang hurtigere.
Færre landmænd
Den lette adgang til sammendrag af data via AI-teknologi sparer Mikkel Brandstrup Jørgensen for tid. Det gør også driften mere effektiv, og det øger dyrevelfærden, oplever han.
Til gengæld bruger han mere tid ved computeren. Det var bestemt ikke planen, da han som 14-årig valgte at blive landmand, fortæller han:
– Jeg har adhd og svært ved at sidde stille, så for mig har det været fantastisk at have et job, der foregik i stalden, udenfor og med tæt kontakt til dyr. At sidde mere på kontoret og være mindre ude blandt dyrene er ikke en udvikling, der tiltaler mig.
Han forudser, at AI vil gøre mange stillinger i landbruget overflødige, og at ledige stillinger til landmænd besættes med helt andre profiler end tidligere.
– Jeg har mødt mange i landbruget med diagnoser som min egen og som trives og er dygtige landmænd, fordi erhvervet har været meget praktisk og ikke krævet mange timer ved et skrivebord og foran en skærm.
– Hvor skal de få job, hvis det at være landmand i fremtiden i høj grad er et kontor- og programmør-job?
Mikkel Brandstrup Jørgensen har haft en del unge i praktik i stalden og set, hvordan unge der ikke føler sig boglige kan få mod på at tage en uddannelse, når de har arbejdet i landbruget og får fornemmelse af, at en landbrugsuddannelse kan føre til et meningsfuldt arbejde i naturen og med pasning af dyr.
– Sådan var det for mig selv. Jeg var dårlig i skolen, men fordi jeg var motiveret for at læse til landmand, fik jeg høje karakterer på uddannelsen.
AI fjerner ukrudt
Svanholm Gods er et økologisk drevet landbrug en times bilkørsel vest for København med både mælkeproduktion og planteavl. For den og andre landbrug med planteavl er der store perspektiver i AI.
Det vurderer Peter Vingum, økologirådgiver i Velas, Danmarks største landbrugskonsulentvirksomhed.
– AI bliver brugt meget i landbruget til at behandle ukrudt på marken, og det er der store økonomiske og miljømæssige fordele ved, siger Peter Vingum.
Pesticidforbruget hos en ikke-økologisk planteavler kan reduceres med 50-80 procent, når landmanden benytter AI til at genkende ukrudt i marken, oplyser Peter Vingum.
Rent praktisk foregår det ved, at en drone tager billeder af planteavlerens mark. Billederne er i så høj opløsning, at struktur og farve på bladene på planterne er tydelige.
Med AI kan ukrudtsplanterne på billederne identificeret, og AI kan også generere et kort over marken og en præcis behandlingsplan, så planteavleren kan sprøjte meget præcist med den type og mængde pesticid, der skal til for at slå markens ukrudtsplanter ihjel.
Der er også udviklet robotter, som kan køre rundt i marken og mekanisk fjerne eller belyse ukrudtet i marken ud fra et AI-genereret markbehandlingskort, forklarer Peter Vingum.
Den teknologiske løsning anvendes blandt andet af økologiske planteavlere, der ikke må bruge pesticider på deres marker. Den AI-understøttede robotteknologi er ikke i brug på Svanholm Gods.
Nye typer rådgivning
Peter Vingum er en af Velas’ specialister i plantefaglig rådgivning og de muligheder, der ligger i ny teknologi. Han ser store AI-potentialer i standardiserede data på tværs af landbrugsbedrifter. Men det ligger et stykke ud i fremtiden, vurderer han:
– AI er eminent til at genkende mønstre i data, og der er masser af data, men vi har endnu ikke en model for at indsamle de data på tværs af bedrifter.
Han vurderer, at mange landmænd allerede anvender AI, men de færreste landmænd tør stole 100 procent på AI.
De vil stadig i lang tid fremover have brug for at købe rådgivning hos landbrugskonsulenter, der kommer ud på bedriften og besigtiger marker og dyr sammen med landmanden, forudser Peter Vingum:
– Der er landmænd, der tænker, at ”det kan jeg da bare spørge AI om”, men det kan være uoverskueligt og meget tidskrævende for planteavleren at sortere i de informationer, AI stiller til rådighed, hvis landmanden også vil have tid ude i bedriften.
Samtidig er der den svaghed ved brug af AI, at landmanden kun får svar på, hvad han eller hun spørger om, og AI giver svar, som spørgeren gerne vil høre, fortsætter Peter Vingum:
– En erfaren landbrugskonsulent ser og peger på forhold i driften, som landmanden ikke selv er opmærksom på, og konsulenten vil sige til landmanden, hvis han eller hun tager fejl. Det vil AI ikke gøre.
Internt i landbrugskonsulentvirksomhederne kan AI også få kæmpe betydning, forudser Peter Vingum. En stor andel af konsulenternes arbejde er at hjælpe landmændene med at dokumentere deres drift og søge støtte fra diverse støtteordninger.
Det er administrativt tunge rutineopgaver, som konsulenthusene kan løse hurtigere med brug af AI.
AI kan også hjælpe landbrugskonsulenter som Peter Vingum til at følge med i de mange ændringer af EU-lovgivning, nationale regler og vejledninger:
– AI er et stærkt værktøj internt, som vi landbrugskonsulenter kan få meget gavn af i fremtiden.
Historisk omlægning
Dansk landbrug står på tærsklen til den største grønne omlægning nogensinde. Landbrugsjord skal forvandles til natur og landmænd vil møde nye restriktioner på udledning af kvælstof som led i Den Grønne Trepart, en politisk aftale, som Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd betegner som ”en af de mest ambitiøse grønne aftaler i danmarkshistorien”.
Den Grønne Trepart
En aftale om mere natur, renere vand og en bæredygtig omstilling af landbruget.
En af de mest ambitiøse grønne aftaler i danmarkshistorien, der skal sikre miljøforbedringer og at Danmark fortsat kan være et foregangsland i den grønne omstilling.
- 250.000 hektar ny skov
- 140.000 hektar lavtliggende landbrugsjord omlægges til natur.
- Mere biodiversitet, bl.a. gennem oprettelsen af nye naturnationalparker og forbedring af havmiljøet og i danske fjorde
- CO2-afgift på husdyrproduktion: Danmark bliver det første land i verden til at indføre denne type afgift.
- Fremsynet, konkurrence- og bæredygtig dansk fødevareproduktion med øget fokus på biosolutions, klimateknologier og plantebaserede fødevarer.
- 43 mia. kroner til at omlægge landbrugsjord til skov og natur.
- Lokale samarbejder mellem kommuner, stat og miljø- og landbrugsorganisationer om at omlægge landbrugsarealer til natur.
Kilde: Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd
I Innovationscenter for Økologisk Landbrug er specialkonsulent Morten Winther Vestenaa involveret i flere forsknings- og rådgivningsprojekter, der skal hjælpe landbrugskonsulenterne til at rådgive landmænd om de nye krav til kvælstofregulering og omlægning af landbrugsjord til natur.
Det kræver udvikling af nye software-værktøjer, og til det formål er AI ”fuldstændig revolutionerende”, vurderer Morten Winther Vestenaa.
Han og innovationscenteret anvender også AI til at lave øvelser hvor konsulenter rådgiver AI landmænd, så de rustes til den nye rolle, de får på grund af kravene i Den Grønne Trepart.
Nye AI-løsninger
AI og beslægtede data-drevne teknologier bliver essentielle for, at Den Grønne Trepart lykkes. Det vurderer Nicolai Fog Hansen, leder af sektion for Applied Data Intelligence i Teknologisk Institut, et uafhængigt og almennyttigt forsknings- og udviklingsinstitut.
Nicolai Fog Hansen er programdirektør i et treårigt projekt, GATE, der skal skabe én samlet indgang for data, så landbrugets aktører får bedre grundlag for at udvikle flere og bedre datadrevne værktøjer:
– Den Grønne Trepart er en aftale om at drive landbrug i bedre balance med naturen og med mere ambitiøse mål end tidligere.
– Det vil kræve mere forskning, innovation og implementering af nye løsninger i landbruget, herunder AI-drevne løsninger, som kan sikre mere bæredygtige beslutninger om fx gødning, pesticider og biodiversitet.
Nordisk samarbejde
Nicolai Fog Hansen vurderer, at dansk landbrug er godt rustet til at skabe gode AI-løsninger, fordi der er mange og gode data til rådighed, og fordi landmændene gerne vil bruge AI, når de erfarer, at det giver resultater
– Når landmanden erfarer, at et halsbånd på kvæget gavner avlsarbejdet, og at AI fremmer ukrudtsbekæmpelsen, så giver det landmanden lyst til at blive mere præcis i sine egne data. Og når landmandens data deles med os, får vi et meget mere præcist datagrundlag til brug for de modeller, der skal regulere fx udledning af kvælstof.
Nicolai Fog Hansen forventer, at AI-løsninger vil gøre det nemmere for flere aktører at byde ind med gode løsninger til landbruget.
– AI åbner for mere innovation, fordi det ikke kræver en stor og kapitaltung virksomhed at udvikle nye AI-løsninger. Eksempelvis kan små virksomheder overalt i verden lave algoritmer i stil med den, der måler brunst, og som kan monteres på en ko.
Den type innovation ser Nicolai Fogh Hansen stort potentiale i for Norden, hvor forskningsinstitutioner allerede arbejder på tværs om at understøtte digital transformation i landbruget. Han peger på Nordic Testbed Network som et godt eksempel:
I netværket udveksles viden og teknologi, der understøtter digital transformation i landbruget, skovbruget og aquakultur i de nordiske og baltiske lande.
Netværket arrangerer blandt andet virtuelle og fysiske møder mellem forskere og virksomheder på tværs af de nordiske lande. Nicolai Fogh Hansen har deltaget i flere møder og med stort udbytte, fortæller han:
– Det er et godt tiltag. Der skal den type små skub til for at øge samarbejdet på tværs i Norden om den igangværende digitale transformation i landbruget, og der er meget vi i Norden kan lære af hinanden.
Nordic Testbed Network administreres af Nordisk Skogforskning (SNS), Nordisk Jordsbrugsforskning (NKJ) og Nordisk Ministerråds arbejdsgruppe for fiskeri. Målet at understøtte testcentre og testmiljøer som en vigtig del af at styrke den nordiske og baltiske bioøkonomis rentabilitet og konkurrenceevne.
