Organiseret kriminalitet er på få år blevet så stort problem på arbejdsmarkederne i Norden og i de baltiske lande, at det haster med at skærpe myndighedskontrollen. Ellers vil det kunne underminere den nordiske arbejdsmarkedsmodel og lovlydige virksomheders konkurrenceevne.
Read this article in English on Nordic Labour Journal
Det er der bred enighed om blandt repræsentanter for myndigheder, forskere og arbejdsmarkedets parter, der var samlet til konference i København 17. september 2027.
Det danske og færøske formandskab i Nordisk Ministerråd var vært, og formålet var at udveksle viden og erfaringer om brug af AI, ID-kort og bedre data som våben mod arbejdsrelateret kriminalitet, der ofte involverer immigrantarbejde på kritisable vilkår.
Hvidvask og trusler
Det er en kamp, som arbejdsmarkedets parter ikke kan kæmpe alene. Den skal kæmpes af myndighederne i de nordiske lande. Det understreger Claus Von Elling, formand for byggegruppen i fagforbundet 3F og Dansk Byggefag:
– I dele af den danske bygge-anlægsbranche ser vi ægte, organiseret kriminalitet, og så længe det bliver set som uenighed på arbejdsmarkedet, vil den organiserede kriminalitet fortsætte, sagde Claus Von Elling fra talerstolen.
Hvidvask af penge. Trusler. Forfalskning af dokumenter. Returkommission. Alt det foregår i virksomheder i bygge-og anlægs-branchen, sagde Claus Von Elling. Bagmændene er umulige at spore, fordi de benytter underleverandører, som igen har underleverandører. I bunden af kæden står migrantarbejdere uden papirer eller ansat på vilkår, der ikke svarer til virkeligheden.
– Det er grov kriminalitet, og vi har brug for, at myndigheder og kontrolenheder sætter en stopper for det, sagde Claus Von Elling.
Han blev bakket op af sin faglige modpart, Rasmus Brandt Lassen, branchedirektør i DI Byggeri, der kaldte de kriminelle for ”fjenden” og ”parasitter”.
– Fagbevægelsen er virksomhedernes allierede i kampen mod denne parasit, som truer hele arbejdsmarkedssystemet, og vi behøver mere viden om, hvorfor kriminelle finder bygge-anlægssektoren så attraktiv, sagde DI-branchedirektøren.
3F’s Byggegruppe og Danske Byggefag og DI Byggeri oprettede i februar 2026 et fælles brancheforum, hvor arbejdsgivere og fagbevægelse sammen vil samle viden og finde fælles handlemuligheder i kampen mod kriminelle og for ordnede forhold i bygge- og anlægsbranchen.
Fem typer indsatser
Indtil for få år siden var der i Danmark primært fokus på ’social dumping’ – at sikre medarbejdere fra udlandet ordnede løn- og ansættelsesvilkår. Men den organiserede kriminalitets omfang og metoder, er dagsordenen ændret, og der er brug for andre begreber. Det forklarede Synnøve Økland Jahnsen, sociolog og seniorforsker med forskningsinstitutionen FAFO i Norge, hvor hun forsker i social dumping og arbejdslivskriminalitet.
Hun beskrev, at der er en flydende overgang mellem organiseret kriminalitet, økonomisk kriminalitet, arbejdslivskriminalitet og social dumping.
– Det kan være en udfordring for myndighedsinstanser, herunder politiet – og hvilken enhed i politiet hører en sag om kriminalitet i arbejdslivet så under, sagde den norske forsker.
Synnøve Økland Jahnsen ser fem typer indsatser, som særligt vigtige i den måde, praktikere i den nordiske og baltiske region forsøger at dæmme op for den stigende arbejdslivskriminalitet:
- Administrative sanktioner
- Kortere leverandørkæder
- Anonym adgang til hjælp for immigrantarbejdere, der frygter repressalier
- Bedre beskyttelse af migranter, der udvises, fx sikring af løn, arbejdsgiveren skylder dem
- Risikobaseret kontrol, herunder brug af AI til at målrette kontrollen
Der var blandt oplægsholderne ved konferencen bred enighed om, da AI har stort potentiale som værktøj til at udpege virksomheder, hvor risikoen for arbejdslivskriminalitet er størst, så kontrollen målrettes disse virksomheder.
Begrænsninger i myndighedernes it-systemer og krav til databeskyttelse udgør dog betydelige barrierer for en meget målrettet brug af AI, og det er der ingen nemme løsninger på, tilkendegav mange af oplægsholderne ved konferencen.
ID-kort vinder frem
Krav til medarbejdere om at bære gyldigt ID-kort er også et våben, som stadig flere virksomheder og myndigheder både nationalt i Norden og i EU tager i brug i kampen mod arbejdskriminalitet.
NCC er en af Nordens største entreprenørvirksomheder og de seneste to år har NCC været i gang med at implementere krav om, at alle med adgang til NCC’s byggepladser skal bære et gyldigt ID-kort med oplysning om ansættelsesforhold.
Health and Safety Manager i NCC, Charlotte Hougaard Juhl, forklarede ved konferencen, at implementeringen og kontrollen med ID-kort ikke er helt nem, da NCC har mange byggepladser, hvor medarbejdere kan komme og gå uden kontrol.
Men implementeringen fortsætter, for NCC ser ID-kort som en vigtig brik i virksomhedens kontrol med, hvem der arbejder for de virksomheder, som NCC hyrer til at løse opgaver for sig. NCC har også krav, der begrænser antallet af underleverandører.
Når større private og offentlige bygherrer udbyder byggeprojekter, stiller de i stigende grad krav i udbudsmaterialet om, at underleverandørkæden maksimalt må bestå af to eller tre led for at modvirke social dumping og forebygge arbejdsrelateret kriminalitet.
Københavns Kommune er Danmarks største kommune og en af Danmarks helt store indkøbere af bygge-anlægsprojekter. Siden 2011 har Københavns Kommune krævet at leverandører underskriver klausuler om bl.a. løn- og arbejdsvilkår.
I 2025 begyndte kommunen også at indføre krav om ID-kort blandt hovedleverandører på bygge-anlægsprojekter. Der bliver på sigt også ID-kort-pligt blandt leverandører inden for transport og rengøring, som kommunen også betragter som risiko-brancher i forhold til social dumping og arbejdslivskriminalitet.
