Større adgang til at ansætte medarbejdere fra udvalgte lande på betingelse af, at de udenlandske medarbejdere får overenskomst-aftalt løn. Det er indholdet i en ny dansk erhvervsaftale, som den danske regering sætter i værk 1. januar 2026.
Blandt initiativerne i aftalen er:
Offentlige udbud får skærpede krav, og virksomheder, der gentagne gange bryder reglerne, kan udelukkes fra fremtidige opgaver
Udenlandsk arbejdskraft fra 3. lande skal ansættes på overenskomster indgået med et FH-forbund
Fagforeninger og tillidsrepræsentanter får adgang til arbejdspladser og til løn- og ansættelsesoplysninger
ID-kort bliver et krav på alle større byggepladser, så det bliver lettere at identificere aktører og kontrollere vilkår
Kilde: Fagbevægelsens Hovedorganisasjon
Både arbejdsgivere og lønmodtagerorganisationer priser aftalen i høje toner, da den bidrager til at løse den mangel på arbejdskraft, som en del danske virksomheder oplever.
Aftalen betyder, at virksomheder med overenskomst får udvidet adgang til at rekruttere medarbejdere fra 16 lande, herunder USA, Kina, Brasilien og Indien.
Read this article on our English pages.
Et nybrud
Virksomhedere med mindst ti medarbejdere kan ansætte medarbejdere fra disse lande til en lavere løn end det har været muligt med de hidtidige ordninger. Til gengæld er det et krav, at løn- og arbejdsvilkår er aftalt mellem arbejdsmarkedets parter i form af en overenskomst.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er meget tilfreds med aftalen:
– Med mangel på arbejdskraft i Danmark har internationale medarbejdere i de senere år fået en helt afgørende betydning for danske virksomheder og dansk økonomi. Og regeringen fortjener ros for den nye overenskomstbaserede ordning, som fremover vil gøre det lettere for virksomheder med ordnede løn- og ansættelsesvilkår at ansætte internationale medarbejdere, udtalte administrerende direktør i DA, Jacob Holbraad, da aftalen blev offentliggjort.
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) kalder aftalen ”en politisk blåstempling” af den danske arbejdsmarkedsmodel, og den danske regering har betegnet aftalen som ”en styrkelse” af den danske model.
Virksomheder, som ønsker at rekruttere medarbejdere i udlandet med brug af den nye ordning skal nemlig have tegnet en overenskomst, indgået mellem DA og FH.
– Det er et nybrud i måden, vi giver adgang til Danmark for udenlandsk arbejdskraft, hvor man nu som virksomhed skal have en overenskomst, hvis man ønsker at benytte den nye ordning. Det er en klar styrkelse af den danske model, siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (Socialdemokratiet).
Indsats mod social dumping
Trods en flerårig indsats mod social dumping er der stadig mange virksomheder, bidrager til social dumping. Det betyder, at medarbejdere fra udlandet bliver udnyttet og arbejder under helt urimelige og livsfarlige arbejdsvilkår. Det skriver Beskæftigelsesministeriet i begrundelsen for den nye aftale:
”Kampen mod social dumping er vigtigere end nogensinde. Derfor er det afgørende for regeringen at beskytte de arbejdsgivere, som spiller efter reglerne og sikrer en fair konkurrence”.
Arbejdsmarkedets parter og de danske myndigheder skal hurtigt efter ansættelsen af en medarbejder fra udlandet vurdere, om overenskomsten er overholdt. Regeringen afsætter økonomiske midler til den kontrolopgave, som hidtil i praksis har været udført af fagbevægelsen.
Krav om ID-kort
Der er i aftalen ingen øvre grænse for, hvor mange udenlandske medarbejdere, der kan komme til Danmark via den nye ordning. Beskæftigelsesministeriet anslår, at 550 personer vil komme til Danmark for at arbejde via ordningen frem mod 2030 og 1300 personer frem mod 2050.
Ordningen vil blive evalueret efter to år for at vurdere, om der er behov for at indføre loft over, hvor mange medarbejdere virksomhederne må hente i til Danmark via ordningen.
De 16 lande i aftalen er dem, som Danmark har mest samhandel med uden for EU, eller de er EU-kandidatlande, som forhandler om EU-medlemskab.
Regeringen vil samtidig indføre krav om, at udenlandske medarbejdere på byggepladser skal have ID-kort, så myndighederne lettere kan kontrollere, om de arbejder i Danmark på lovlige vilkår.
