Det er nødvendigt med bedre folkesundhed og en større og endnu mere
velkvalificeret arbejdsstyrke, hvis de velfærdssamfund skal opretholde
deres styrkeposition globalt. Derom er de nordiske regeringer enige, og
et unikt og omfattende fællesnordisk program for sundhed og velfærd er
derfor netop skudt i gang.
Programmet, der finansieres og ledes af Nordisk Ministerråd, består
af syv selvstændige delprojekter, der i løbet af de næste to år vil
kortlægge og analysere landenes udfordringer og indsatser på en række
centrale sundheds- og velfærdsområder. Programmet vil også udpege
eksisterende eller nye løsninger, der kan bidrage til at forbedre
sundhedstilstanden og ruste den nordiske arbejdsstyrke til at klare den
skærpede globale konkurrence.
Initiativet til programmet er taget af de nordiske statsministre i
det fællesnordiske globaliseringsinitiativ, som de aftalte for et par
år siden. Statsministrene udpegede klima, miljø og energi som de første
fælles indsatsområder. Og i anden fase er det aftalt at samarbejde om
at styrke folkesundheden og arbejdsstyrken.
Fra udfordring til styrke
Rationalet er, at sunde befolkninger er nødvendige for at opretholde
høj produktivitet og konkurrenceevne, og at det er helt nødvendigt at
udvide og opkvalificere arbejdsstyrken, hvis de nordiske lande skal
opretholde deres meget høje velfærdsniveau. Til gengæld kan en
målrettet og effektiv indsats vende de nordiske velfærdsudfordringer
til styrkepositioner.
Tre af de syv projekter har derfor fokus på at stimulere den
nordiske landes indsats for at udvide og kompetenceudvikle
arbejdsstyrken ved at:
• Inkludere svage grupper på arbejdsmarkedet
• Få flere udlændinge til at komme til Norden for at arbejde
• Sikre større udbytte af nye vækstområder. Casestudy om
nanoteknologi.
De øvrige fire projekter i programmet skal sikre gode vaner hos
borgerne i forhold til kost, motion, alkohol og rygning og et
sundhedssystem i topklasse. Dels til gavn for borgerne men også for at
have en konkurrencefordel i forhold til andre lande.
Konkret har de fire sundhedsprojekter fokus på:
• Sundhedsfremme og forebyggelse
• Effekt af indsatser for forebyggelse af livsstilssygdomme
• Ernæring, læring og helse
• Innovation og entreprenørskab i sundhedsvæsenet
På tværs af sektorer
Det indledende arbejde med at skræddersy de syv projekter og indgå
aftale med de eksperter, som skal lede dem, er nu gennemført. Ved et
såkaldt ”kick-off” seminar i København den 24. og 25. august lød det
officielle startskud til selve projektfasen. Samtidig havde
projektdeltagerne lejlighed til at drøfte samarbejdsrelationer på tværs
af projekterne. Alle projekterne skal arbejde på tværs af sektorer og
tage højde for ligestillingsproblematikker.
Maria-Pia de Palo er seniorrådgiver i Nordisk Ministerråd og
programleder for globaliseringsprogrammet om sundhed og velfærd. Hun
kalder programmet for et ”flagskib” og både håber og forventer, at det
vil give mange praktisk anvendelige resultater og en vigtig fælles
videnplatform:
– De nordiske lande har fælles mål i forhold til sundhed og velfærd
men forskellige værktøjer, og med dette programs meget forskellige
projekter får Norden et helhedssyn og en fælles værktøjskasse på tværs
af lande og sektorer, og det vil være en fordel i den internationale
konkurrence, siger hun.
Forpligtelsen til at arbejde på tværs af sektorer er med til at gøre
programmet banebrydende – og udfordrende, mener Lone Henriksen, leder
af det internationale kontor i det danske
beskæftigelsesministerium.
– Det er en uvant rolle, men det er en klar fordel at arbejde på
tværs af sektorer. Lige nu taler alle om krise, men når vi igen får
vækst er alle aktører nødt til at deltage og at samle kræfterne.
Lære af hinanden
At en fælles sundheds- og jobsatsning er vigtig og øger
sandsynligheden for at opnå resultater, mener også Karin Ringsberg,
professor i folkesundhed ved den nordiske højskole for
folkesundhedsvidenskab, NHV. Hun leder af det af de syv projekter, der
arbejder med sundhedsfremme og forebyggelse.
Som led i projektet vil Karin Ringsberg og de øvrige deltagere udvikle
og teste metoder til at give familier med førskolebørn bedre
kompetencer i forhold til at vælge en sund livsstil. Forældre skal
tilbydes kurser i sundhed.
Bjørn Halvorsen fra Nordens Välfärdscenter er projektansvarlig for
det af de syv projekter, der skal analysere, hvordan de nordiske lande
lykkes med at få udsatte grupper ud af passiv forsørgelse og ind i
arbejdslivet. Analysen vil have fokus på unge, funktionshæmmede og
seniorer. Og han er sikker på, at landene kan lære af hinanden:
– De nordiske lande slås med samme problemer, har samme mål og cirka
samme institutioner, men håndterer det lidt forskelligt. Og de
forskelligheder kan vi lære af, siger han.
Nordisk Ministerråd har afsat i alt 38,5 mio. kr. til de syv projekter,
der skal være
