Loven om fri abort op til 12. uge blev vedtaget af det færøske lagting i desember 2025. Men loven træder ikke i kraft før juli i år. Men med lagtingsvalget er der flere konservative kræfter, som øjner muligheden for at tilbagerulle den meget omdiskuterede lov.
Valgresultatet for lagtingsvalget den 26. marts 2026
Fólkaflokkurin 9 mandater (26,7 procent)
Sambandsflokkurin 7 mandater (21,5 procent)
Javnaðarflokkurin 6 mandater (18,9 procent)
Tjóðveldi 6 mandater (17,4 procent)
Framsókn 2 mandater (6,6 procent)
Miðflokkurin 2 mandater (5,3 procent)
Sjálvstýrið 1 mandat (3,6 prosent)
Valgdeltagelse 89,5 procent
I Færøerne tyder alle meningsmålinger på, at der kommer til at ske en udskiftning i lagtinget.
Read this article in English on the Nordic Labour Journal
De to venstreorienterede partier, Javnaðarflokkurin og Tjóðveldi, som har udgjort koalitionen sammen med det liberale parti Framsókn, står til at få stor tilbagegang.
Tilsvarende stor fremgang står de to blå partier, Fólkaflokkurin og Sambandsflokkurin, som sammen med det kristenkonservative parti Miðflokkurin har udgjort oppositionen de seneste snart fire år.
Abort er vigtigere end løsrivelse og ligestilling
“Det her er et lagtingsvalg. Men dette er også en folkeafstemning, om vi vil rulle den frie abort tilbage”.
Så klar i spyttet var Karlot Hergeirsson fra Framsókn til en debataften, som mediet Frihedsbrevet holdt i kulturhuset Reinsaríið í Thorshavn lørdag aften. Hergeirsson, som var med til at stemme fri abort igennem i lagtinget i desember 2025.
Han henviser med denne udmelding til, at hvis meningsmålingerne taler sandt, så kan der hurtigt blive et flertal i lagtinget, som er imod fri abort. En af dem er formanden for Miðflokkurin, Jenis av Rana, som har det som sit partis vigtigste og største valgløfte, at de vil gøre alt for at trække loven om den frie abort tilbage.
Jenis av Rana er formand for et parti med kun to af 33 medlemmer i lagtinget. Men meget tyder på, at får selskab af flere anti-abort kræfter end de 16 der stemte imod den 4. december, hvor 17 stemte for.
Pro life foreningen Føroya Pro Vita har i forbindelse med lagtingsvalget spurgt samtlige kandidater, om de er imod fri abort. I Fólkaflokkurin, som står til at blive den helt store vinder af lagtingsvalget, er 23 af 34 kandidater imod abort.
Ifølge de fleste meningsmålinger står de til en fremgang på mindst tre mandater – det vil sige fra seks mandater til ni. Måske flere ifølge andre meningsmålinger af lidt ældre dato.
Det betyder, at der er stor chance for, at der kommer flere nej-sigere i lagtinget – og at det på den måde kan blive det, som Hergeirsson har kaldt en folkeafstemning om abort.
Således er fri abort igen, igen blevet et tema i Færøerne, selvom det kun er et ganske lille parti, som har gjort det til sin mærkesag. Men det har de kunnet, fordi abort er også et emne, som vejer tungt for færinger.
Ifølge en undersøgelse lavet for Kringvarp Føroya, den nationale public service institution, er spørgsmålet om abort vigtigere en eksempelvis løsrivelse og ligestilling.
To valg inden for tre dage
Selvom er der nogle, som prøver at gøre lagtingsvalget til et valg om for eller imod abort, skal færingerne kunne sætte et kryds den 26. marts. Men allerede den 24. marts var færingerne inde i stemmeboksene for at sætte et andet kryds.
I tirsdags var der nemlig folketingsvalg, hvor Færøerne og Grønland også har to repræsentanter hver.
Folketingsvalget har ikke noget med lagtingsvalget at gøre. Det er to forskellige valg til to forskellige parlamenter.
Af samme grund er emnerne og temaerne til valgene forskellige. Der bliver eksempelvis ikke diskuteret abort til folketingsvalget i Færøerne.
Folk stemmer også forskelligt. Til folketingsvalget i juni 2019 fik for eksempel Sjúrður Skaale 3337 stemmer, mens han til lagtingsvalget i august samme år fik 136 stemmer. Og til folketingsvalget i tirsdags fik Javnaðarflokkurin 44,9 procent af stemmerne, mens samme parti til lagtingsvalget står til at få 17,4 procent af stemmerne ifølge en meningsmåling som medierne Portal.fo og FM1 offentligegjorde i søndags.
Ligeledes er interessen for valgene forskellig. Til lagtingsvalget plejer stemmeprocenten at op imod 90 procent, til folketingsvalget er det omkring 70 procent. Dog var 75,5 procent af vælgerne i stemmeboksene til folketingsvalget den 24. marts.
Skeptikerne havde ellers frygtet, at det ville påvirke valgdeltagelsen i en negativ retning, at de to valg lå så tæt på hinanden. Blandt har valgkommentatoren Jóannes Hansen i mediet Aldan henvist til, at i 1966 var tre valg indenfor en måned. Først et lagtingsvalg, sidenhen et kommunalvalg og til slut et folketingsvalg, hvor valgdeltagelsen var på 48 prosent.
Men valgdeltagelse i tirsdags var historisk høj og der blev sat hele to rekorder til folketingsvalget.
Rekorden for flest personlige stemmer havde Finnbogi Ísakson fra partiet Tjóðveldi, som i 1988 fik 4490 stemmer. Den 24. marts fik Sjúrður Skaale 10.823 personlige stemmer og Anna Falkenberg, som fik næstflest personlige stemmer og blev den anden færøske repræsentant i Folketinget, fik 5304 stemmer, som er det næstmeste nogen færøsk politiker har fået til et folketingsvalg.
Skaale og Falkenberg var også de to færøske repræsentanter i Folketinget fra 2022 til 2026, og det er første gang i 45 år, at de samme to folketingsmedlemmer bliver genvalgt.
Onkel og nevø i strid om lagmandsposten
Mens Skaale og Falkenberg var hovedaktørerne til valget i tirsdags, kommer de til at spille henholdsvis ingen og en ganske lille rolle til lagtingsvalget. Skaale stiller nemlig ikke op og Falkenberg gør det for første gang – men med 5304 stemmer er der ingen tvivl om, hvor vælgerne helst ser, at hun arbejder de næste fire år.
Mediernes øjne er derfor på den siddende lagmand, Aksel V. Johannesen, fra partiet Javnaðarflokkurin, og oppositionslederen og formanden for Fólkaflokkurin, Beinir Johannesen.
Ud over at være fra samme by, Klaksvík, deler de også efternavn – og det gør de ikke uden grund. Aksel V. Johannesen er bror til Beinir Johannesens far, som betyder, at lagmanden er onkel til oppositionslederen – og de to står nu direkte overfor hinanden i kampen om at blive ørigets leder de næste fire år.
Dog står de ikke længere fra hinanden, at de i en direkte debat i færøsk fjernsyn aftenen inden valget begge sagde, at de var villige til at bryde gældende blokpolitik og indgå et samarbejde.
Dette på trods af, at lagmanden i en radiodebat tidligere på dagen udtalte, at han ikke har opsagt samarbejdet med de to andre partier, Tjóðveldi og Framsókn, som hans parti har dannet koalition med siden december 2022, og at de i princippet kunne fortsætte med det, vel vidende, at alle meningsmåler taler imod, at de tre partier udgør et kommende flertal.
Den færøske statsdannelse
Noget som de fleste partier er enige om, også onkel og nevø Johannesens partier, – er det, som Heini í Skorini, lektor i international politik på Institut for Historie og Samfundsvidenskab ved Færøernes Universitet, har italesat som statsdannelse eller etableringen af Færøerne som en selvstændig stat.
“Det er vigtigt for flere færøske partier at blive anerkendt som en selvstændig stat i det internationale samfund og få nye udenrigspolitiske beføjelser og rettigheder”, har han udtalt til Danmarks Radio.
Derfor er en ny ordning også højt på prioriteringslisten for de fleste partier, selv om den føromtalte undersøgelse af Kringvarp Føroya viser, at det hverken kommer ind på første, anden eller tredjepladsen af vigtige temaer for vælgerne:
Situationen i rigsfællesskabet endte i denne undersøgelse som nummer 12 på listen.
En ny ordning betyder ikke nødvendigvis en fuldkommen løsrivelse fra det nuværende rigsfællesskab. Men det vil under alle omstændigheder være en grundlæggende forandring af fællesskabet mellem landene.
Først skal valget dog overstås. Det bliver holdt den 26. marts. Og så må vi vente til efter valget for at se, om det, der viste sig at være vigtigt før valget, også er det, når der skal tælles til 17, som er det absolut mindste flertal, som en ny færøsk koalition kan bestå af.
